Af Hans Peter Kragh – chefredaktør på Thisted Dagblad fra 1985 til 2012. – 3. december 2015
Ingen ved rigtig, hvordan han ser ud – ham fanden dér – men der er mange, der rigtig gerne vil male ham på væggen …
Verden gynger og sejler, som var hele kloden en flygtningebåd, der er tættere på at kæntre på åbent hav end på at nå sikkert i land. Og når det stormer i verden, slår dønningerne også ind mod Danmarks kyster – og selv Thy undgår ikke et par skvulp eller tre.
Et af ”skvulpene” ligger på Simons Bakke i Thisted: en teltlejr, der midlertidigt skal rumme nogle få af de navnlig syriske krigsflygtninge, der indtil videre er kommet til Europa i hundredtusindvis. Teltene er opvarmede, og flygtningene – typisk enlige mænd; men der er dog også familier imellem – skal bo her, indtil det bliver afklaret, om de nu også er flygtninge, og om de derfor i det hele taget kan få teltdug over hovedet.
Klokkestablen ved ældrecentret i Dragsbæk var i mange år samlingspunktet for efterkrigstidens flygtninge i Dragsbæk.
Og så er det, at han bliver malet på væggen – ham dér den næsten unævnelige: De midlertidige teltliggere er jo velfærdsturister, bekvemmelighedsflygtninge og sandsynligvis også terrorister alle til hobe. Dokumentation er overflødig: De er skyldige, indtil det modsatte er bevist. Og de øllebrøds-thyboer, der byder dem velkommen med dannebrogsflag og taletidskort, bedriver landsskadelig virksomhed …
Påstandene oversvømmer de ”sociale” medier i en grad, så de risikerer at blive til sandheder, når bare de bliver gentaget længe nok. Heldigvis har vi ytringsfrihed i Danmark, men vi har ikke ligefrem ytringspligt til at påstå hvad som helst ganske gratis og udokumenteret om hvem som helst og stigmatisere alle ”fremmede”, bare fordi de er ”fremmede”. Alle thyboer er vel heller ikke spritbilister, fordi politiet indimellem fanger en eller to med for lidt blod i alkoholen?
Opslag på Facebook.
Når fodboldlandsholdet en sjælden gang vinder, runger det ud over hele Parken i København: ”Og det var Danmark, og det var Danmark, olé, olé, olé”. Men når selv tilstrækkeligt mange fakta om de flygtende syrere ikke kan forplumre fordommene, er det måske på sin plads at tænke – bare for sig selv, altså; man skulle nødigt få noget i klemme: ”Og det var … var det Danmark? Og det er … er det Danmark?”
Er det Thy? Nej – men det er også en del af Thy. Naturligvis skal vi ikke være naive og åbne alle døre eller campingpladser på vid gab for alle og enhver. Naturligvis skal vi være årvågne og slå ned på ethvert tilløb til terror, fordi vi ønsker et åbent samfund, der til syvende og sidst bygger på tilliden til, at alle, der er her, vil det samme som os: fred og retten til at leve frit, så længe vi lever.
Men skal vi på den anden side bare tro, at ingen af alle dem, der er i teltlejren i Dragsbæk, i Vigsø, Hanstholm og de andre steder, overhovedet er flygtet fra Islamisk Stat eller Syriens diktator al-Assad, men bare er kommet hertil for at få dansk socialhjælp og gratis taletidskort til deres moderne smartphones, så de kan blive rustet til at indføre kalifatet med hovedsæde i Thisted?
Taknemmelige flygtninge satte dette kors i 1947. Korset blev renoveret og genindviet 1. maj 2015.
For 70 år siden sluttede Anden Verdenskrig, og i en lang periode derefter gav Danmark husly til en lille kvart million krigsflygtninge. Langt de fleste, omkring 230.000, kom faktisk fra hovedfjenden: de var tyskere. Men en mindre flok kom fra de baltiske lande, deriblandt godt 750 litauere, der blev indkvarteret i Dragsbæklejren. Den husede oprindelig den tyske besættelsesmagt, og det var selvfølgelig historiens ironi, at de røde træbarakker nu blev hjemsted for nogle af nazisternes ofre.
En af flygtningene hedder Livija Kläns-Kovalevskis. Hun var barn dengang, 10-11 år gammel, og hun har fortalt sin historie ”Om flygtningelivet i Danmark og Thisted 1945-51” til Historisk Årbog 2015, udgivet af Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred. Livija Kläns-Kovalevskis blev i Danmark og gik på efterløn i 1999 efter at have arbejdet hos Novo Nordisk i næsten 23 år, og hun har holdt kontakten med sine to veninder Grethe Lund Nielsen og Anne Marie Randeries fra efterkrigstiden i Thisted vedlige.
Dragsbæklejren hedder i dag Beredskabscenter Nordjylland. Det er hér, der igen er flygtninge. Det er også her, taknemlige litauer rejste et mindesmærke, som Litauens ambassadør var med til at genindvi 1. maj 2015. Det er ikke her, en vis mand blev malet noget sted – men det er her, der er indgraveret en sætning på mindesmærket: ”Vorherre, da du også har været flygtning, beder vi dig beskytte alle, som er hjemløse”.
Hans Peter Kragh.
klik her for oversigt over alle indlæg
