Af thyboen med stort T og et lyst sind, livsnyderen, Tom Lindskog, Klitmøller
Bare det at være i live, og bo, der hvor vi bor.
Selv om vi er tæt på, så er vi langt væk fra ufreden i verden. Den ufred, der måtte være, skaber vi selv ved IKKE at behandle hinanden ordentlig. Tale ordentlig til hinanden. Og i stedet for brunstig kritik, så find de gode takter i konstruktive forslag. Det er for nemt bare at kritisere. For det er svært for modparten at forstå.
Jeg skriver dette indlæg samtidig mens jeg ser de feje hundes værk i Bruxelles.
Det vælter ind med nyheder fra TV2News, DR1, DR2 og CNN, BBCWorld og SkyNews – og det gælder for alle om at have de saftigste nyheder og billeder ikke mindre. Det her er mere end nyhederne om en storm der hedder Gorm. De der har gjort skade på andre, uskyldige personer, som blot var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, de burde bures inde i en svinestald – om end det vil være synd for grisene.
Det er fejt, og det er svært at finde ord for de skrækkelige handlinger, som pågår, hvor børn og voksne bliver dræbt, deres familier bliver ramt på sjælen, og vi der sidder og kigger TV og hører nyhederne, vi sørger sammen med de mange som lægger blomster. Jeg tænker mine tanker, og det er ikke tilgivelse.
Uværket ligger stadig i baghovedet, når jeg nu vender mig fra TV’et og kigger ud på naturen. Midt i Klitmøller. Midt i Nationalpark Thy. Solen er stærk, det samme er den kolde brise fra Vesterhavet, men varmen er indvendig. Og ju,hu, nu er det påske. Jeg er ikke pensionist. Jeg glæder mig over at have dagene fyldt ud, men der er noget specielt over Påsken. Som ung, tja, der glædede jeg mig i påskedagene med familien. Vi så vi blandt andet filmen Easter Parade med datidens store skuespillere Judy Garland og Fred Astaire. Nogle gange sneede det og andre gange var det udevejr.
Men nu er jeg så blev noget ældre. Der er andre ting, jeg sættere højere. Familien og venner, ja, men, nu skal jeg ud. Ud i luften. Ud i haven. Ud i parken, Nationalpark Thy, som vi jo har fået forærende – en udvidelse af den fantastiske natur i Hansted Reservatet mellem Hanstholm og Klitmøller med strand, klitter og hede. En fantastisk fauna, ja, man kan næsten duften øl og det lokale køkken. Det er bare så vildt.
Vi kan både gå og cykle – i sikkerhed. Fra Jyllands skulder ved hawet til fjorden i syd. Sikken en rigdom af natur. Vi er rige på det helsende. Vi har det i rigeligt mængder. Vi kan ikke nå at forbruge det hele selv! Eller kan vi? Mange gæster har fundet vores verden – for nogle en hel ny verden – et Thy’UNivers.
Fra Reservat til Nationalpark Thy. Det mest charmerende for os, er at opleve den uspolerede natur og helst på de tidspunkter, hvor man er ene med dyrene og fugle fløjt fra oven. Det virker nemlig forstyrrende når et fly tromler over himlen og flyver videre, men så hurtigt forandrer vores verden i parken sig ikke. Med indvielsen af Nationalparken, ja, så måtte vi sande, at naturen bliver mere kommerciel – end da skovridder Kjeld Nielsen, red på sin hvide hest i Hansted Reservatet, og ve’ den arme sjæl, der ikke havde hunden i snor. Den mand var naturpasser!
Cyklerne skal også pumpes, og tænk, at vi kan gå/cykle ud i den natur, som bliver mere og mere af livet og hverdagen, og så opstår den tanke: – det bliver vel ikke et tivoliland derude! Det er jo et kæmpe spisekammer for lokale og gæster. Sidstnævnte sammen med de kommercielle nu også butikker og forretninger høster ”afgrøder” i stor stil. Svampe, bær, blomster og planter, bare det ikke bliver en konkurrence om at ”ta’ mest”, inden det bliver for sent. For nogle gæster er det en forretning at støvsuge områder for svampe og bær – ta-’ med hjem – og sælge disse i hjemlandet.,
Hvor går grænsen – for der er jo ingen!
Hvem har ejerskabet! Hvem bestemmer! Hvor store portioner må der ”høstes”! Bliver der noget tilbage til os, der samler lidt kantareller en søndag formiddag? Eget forbrug? Og undgår vi en tivolisering af naturen, hvor glæden er det enkle og smukke – og værne om det vi har til låns!
Det er jo gode repræsentanter, der bestyrer det hele for os. Penge er der jo nok af. Det koster jo ikke ekstra, at holde naturen, faunaen, som den altid har været – som en del af det samfund, vi bor i. Så jeg glæder mig hverdag over at være i live. Der, hvor jeg bor!
Naturen er herlig – NationalparkThy er noget helt særligt!
God Påske!
Tom Lindskog.
klik her for oversigt over alle indlæg
