Begravet i klitten

begravetiklitten02670

Et godt stykke vej væk fra havet, på en lille klittop øst for Nørre Vorupør, ligger Vorupør Gamle Kirkegård.  Jimmy Munk Larsen er fra Vorupør. Han har som universitetsspeciale arbejdet med historien om kirkegården og historierne om de som endte på kirkegården. For Museum Thy har Jimmy Munk Larsen, med universitetsspecialet som udgangspunkt,  forfattet en bog om kirkegården, hvor tidens tilsnigelser har skabt en billede der fortæller om livet og døden i Vorupør for mere end 100 år siden. Der er i bogen en snes fortællinger om menneskers liv i Vorupør, der alle tager udgangspunkt i gravminderne på kirkegården. Bogen fortæller også om kapellet på kirkegården, Kapellet var våbenhus til Vorupørs første kirke, der blev bygget i 1878 og revet ned omkring 1900. Murstenene blev brugt til kirken i Vorupør, som blev indviet i 1902.

 Klik på billederne herunder for at se billeder og høre fortællingerne

jimmyoversigtLæs om, og hør Jimmy Munk Larsen fortælle om Vorupør gamle kirkegård – 30. januar 2014

 

Klik her for at læse historien om Vorupør gamle kirkegård – 6. maj 2010

 

Plukfisk og vækkelseskage

Vorupør har i flere generationer været stærkt præget af Indre Mission. På Vorupør Museum blev de 15 religionsstuderende budt på en menu der bestod af plukfisk og vækkelseskage. Inden traktementet på museet var Eva Nielsen, der er daglige leder af museet, en kyndig rundviser på Vorupør Gamle Kirkegård, missionshuset, der nu er menighedshus, og Vorupør Kirke, der gennem flere år har gennemgået en stor istandsættelse. Eva Nielsen havde på museets gamle komfur lavet plukfisken og kogt æblerne til vækkelseskagen, der er en særlig Vorupørudgave af “bondepige med slør”.     

27. oktober 2010 

Klik på pilen for at høre Eva Nielsen fortælle om plukfisk og vækkelseskage: