GRAFITI OG GADEKUNST: Ukendte sætter kulør på Thisted og gør det i det skjulte. Efter en pause på 17 år begyndte Richard Holmes for et par år siden igen at male med farver fra spraydåser. Han blev flere gange som helt ung taget af politiet for at male grafiti på tog. Nu maler han lovligt og på bestilling
Af Klaus Madsen – 12. juni 2017
THISTED: Richard Holmes flyttede fra England til Thisted i september 2001. Han fik hurtigt arbejde på TiCan og sagde efter godt 16 år med svinekam på samlebånd op 15. maj 2017. Han vil prøve at gøre kunsten at lave grafiti og gadekunst til en levevej.
Richard begyndte at lave grafiti, mens han gik i skole i England i 1994. Det startede småt med tegninger på papir. Han lavede små grafitihilsner på mure og andre steder, hvor det faldt ham ind. En dag mødte han en lidt ældre grafitimaler, som inviterede til natlige ekspeditioner med spraydåserne. Der skulle males på tog.
Det var spændende og kriminelt. Han blev taget nogle gange af politiet, og da han i 1998 havde udsigt til en lang fængselsstraf, besluttede han at stoppe grafitimaleriet.
Det var først i 2015 han tog fat på maleriet igen. Han blev af Thomas Jørgensen opfordret til at udsmykke en væg på diskotek Dampmøllen. Han sagde lidt nølende ja. Resultatet blev fint, og da der var en hel del udbrugte spraydåser i overskud blev det startskuddet til en nye epoke med grafiti og gadekunst for Richard.
Han har efterhånden fået så mange opgaver, og også tro på at talentet kan holde, at han nu vil satse på at gøre det til en levevej. Han har haft og skal have værker på udstillinger i både Danmark og udlandet. Han har også haft opgaver på Island. Han har malet en isbjørn på en af forsvaret helicoptere der opererer fra inspektionsskib i Nordatlanten.
Går man en tur i Thisted er det svært at undgå grafitimalernes hilsner. Transformatorstationer og husmure bliver med mellemrum udsmykket. Nogle synes det er hærværk, andre er betaget af al den fantasi, som udfoldes. Det er ulovligt, og betegnes af nogle som hærværk.