Af Frank Weber, lektor med Thisted Handelsgymnasium, EUC Nordvest, Cand.mag. i historie og kunsthistorie
I januar i år, blev det amerikanske CIAs hemmelige arkiver for første gang åbnet op, så alle nu har adgang. Før den tid kunne forskere, journalister og historikere kun få adgang via fire computerterminaler i arkiverne i Maryland. Nu kan alle kigge med i de mere end 12 millioner sagsakter, som er mere end 25 år gamle, d.v.s. de dækker perioden fra 1940-1992.
Materialet er blevet gennemset af CIA før frigivelsen, og navne på nulevende personer og informationer der kan skade sikkerheden, er blevet overstreget med sorte felter. Men ellers er materialet ikke censureret, og det er særdeles spændende at dykke ned i.
I lyset af den aktuelle efterforskning i USA, af Trump-kampagnestabens mulige samarbejde med Rusland, og dennes evt. indblanding i det amerikanske præsidentvalg, er det værd at huske på, at CIA siden 1947 har medvirket til især at vælte demokratisk valgte regeringer og knuse antifascistiske oprør i over hundrede tilfælde. Alle disse skumle planer og skjulte aktioner som sabotage, attentater, propaganda og meget mere, kan nu læses i detaljer.
Mest kendt er CIAs medvirken ved militærkuppene i Sydamerika: Guatemala 1954, Haiti 1959, Brasilien 1964, Uruguay 1969, Bolivia 1971, Chile 1973, Argentina 1976, El Salvador 1980, Panama 1989 og Peru 1990. Men også stater som Iran 1953, Congo 1960 og Sydvietnam 1963 har været udsat for CIAs indsats for at støtte den amerikanske sikkerhedspolitik. Den har groft set været båret af to hovedinteresser: Det amerikanske erhvervslivs behov for adgang til olie og andre råstoffer, samt en frygt for alt hvad der bare lugtede af socialisme og demokrati.
Et af de utallige tilfælde, hvor man paradoksalt nok fik støttet en fremtidig fjende, var da CIAs ”Operation Cyclone” i 1980 begyndte at støtte mujahedinernes kamp mod Sovjets invasion i Afghanistan med 20-30 mill. dollars per år. Under præsident Reagan var denne støtte i 1987 vokset til 630 mill. dollars per år, hvoraf store dele gik til en af Bush-familiens gode venner, Osama Bin Laden. Han dannede i 1988 terrornetværket Al Qaeda, som ligeledes modtog både penge og våben fra USA. Efter 11. september et par år senere, stoppede dette samarbejde!
Danmark har også været i den amerikanske efterretningstjenestes søgelys fra 1947. Her kan man f.eks. læse om ”Stay Behind”-grupperne, som opererede (og tilsyneladende stadig opererer) i alle vesteuropæiske lande inklusive Danmark. De var bevæbnede, anti-kommunistiske grupper, der især under Den Kolde Krig skulle gennemføre CIA-støttet efterretningsarbejde og i yderste tilfælde sabotage-aktioner og attentater. I Danmark var der på et tidspunkt i 1990erne tale om 10-12 grupper med i alt ca. 200 personer. Forsvarsminister Hans Hækkerup meddelte i 2002, at ”Stay Behind” officielt var nedlagt i 1999. I en dokumentarfilm fra i år, om hendes farfars medlemskab af ”Stay Behind”, fortæller instruktøren Ida Grøn bl.a. at hendes bedsteforældre købte arealer op i Klim og der anlagde en primitiv flylandingsbane mellem Klim Camping og Klim Bjerg. I filmen mere end antydes det, at netværket stadig eksisterer.
En meget tidlig efterretnings rapport fra 1940, som forløberen for OSS sandsynligvis har fået af dets britiske modstykke SIS, Secret Intelligence Service, omhandler brændstofsituationen måned for måned i det besatte Danmark. Den 15. november 1940 rapporteres det, at Danmarks benzin-forsyning er sikret for et stykke tid. Ikke desto mindre gives der ikke yderligere tilladelser til at bruge benzin- eller dieselmotorkøretøjer. De danske myndigheder i Jylland er blevet bedt om at undersøge et betydeligt svind i brændstoflagrene. Rapporten fortsætter: “For example, in the Thisted district, where there are 196 tanks, 88 were not in order; the loss was 60.521 liters. In the Hurup district, 59 tanks out of 96 were not in order; the loss was 43.618 liters. It is assumed that the losses are not due to any technical deficiency, but due to unauthorized withdrawals from the tanks.”
En begyndende modstand, eller blot nogle lidt for snedige Thyboere, der ville sikre sig lidt brændstof mens tid var? Det melder historien ikke noget om! Men dyk selv ned i arkiverne – her er adressen: https://www.cia.gov/library/readingroom/document-type/crest
Frank Weber.
