EFTERLADT: Gurli Jensen gør sig umage med livet. Hun mistede sin 30-årige datter i 2011 og seks år senere sin mand
Af Klaus Madsen 11. juni 2018
THISTED: Gurli Jensen deler de seneste år af sit liv i tre faser. Før Helle, der var den yngste af tre børn, 13. oktober 2011 døde. Årene sammen med Jens efter Helles død, og nu tiden efter Jens 1. juni 2017 døde. De døde begge af en kræftsygdom.
For Gurli er den bedste måde at mindes på også en forpligtigelse til at gøre sig umage med de år hun nu har tilbage at leve i. Hun vil ikke være bekendt at spilde årene væk.
Døden er et livsvilkår. For Gurli, og også Jens, som mistede tre søstre til kræft, har det været en uomtvistelig kendsgerning.
Det nytter ikke at se tilbage, når man møder det uafvendelige. Det nytter og lindrer at mindes.
Gurli synes der bliver tænkt og talt for lidt om det eneste sikre i livet – døden.
Det sorte i maleriet, med de stærke gule og orange farver, kan nogen dage tage magten. Det er en fødselsdagsgave til Gurli fra Helle.
Tabet af Helle ramte voldsomt, og en bitter følelse af uretfærdighed kunne godt tage magten.
Gurli følte et stærkt behov for at kunne gøre noget efter først Helle og senest Jens døde. Hun måtte og må stadig erkende, at kræfterne ikke altid rækker. Hun ved heller ikke altid, hvad det er hun skal gøre. Hun sendte en buket til et forældrepar som mistede deres voksne søn. Gurli kendte dem ikke, men hun skrev et kort og fortalte om det at miste. Det blev til gode snakke.
Livet bliver aldrig det samme. At miste har for Gurli været som at miste lidt af sig selv. Hun beskriver det som at få amputeret et ben. Hun troede aldrig hun kom til at gå igen, men det gør hun. Det kræver øvelse og flittig træning.
Det væltede bogstavelig talt ind i huset på Nørrevænge med buketter, da Helle døde. Gurli og Jens blev mødt af mennesker med omtanke. Også fra mennesker de ikke lige forventede noget af. De oplevede også, at vennekredsen blev mindre.
Lidt stille fortæller Gurli om sit liv. Hun var 16 år gammel, da hun 6. februar 1970, på Uglev Kro, mødte Jens og blev forelsket. Han var syv år ældre end Gurli. Jens skulle på kroen med tøj til en bror, som skulle spille til bal på kroen.
Gurli var 19 år, da de blev gift i 1972.
Hun var lovet en læreplads i en bank og havde lagt en ansøgning. Da banken skulle ansætte nye elever glemte man Gurlis ansøgning.
Jens var autolakerer og ansat hos autofirmaet A.P. Andersen. Han gik til direktøren for at høre, om man manglede en kontorelev. Gurli blev ansat og udlært i firmaet.
Senere kom hun til arbejde på Sjørring Maskinfabrik og i 38 år var hun ansat på Thisted Sygehus – først i administrationen og i mange år som afdelingssekretær. Det var også Jens, han var portør på sygehuset, der afleverede ansøgningen til Andreasen, der var sygehusets inspektør.
Gurli og Jens har boet syv steder. Der havde hus og Jens var taxavognmand. De måtte sælge forretningen og huset de boede i. I syv år boede de på Højtoftevej, til de i 1986 flyttede ind i et af de første huse på Nørrevænge.
Når Gurli tænker tilbage, har deres liv måske ikke været lige ud af den lige landevej. Jens arbejdede i nogle år som portør på Thisted Sygehus. Han kom til at arbejde på slagteriet, og det var herfra han en dag kom hjem med en skadet ryg. De sidste år var Jens “lokomotivfører” på toget der kører rundt i Thisteds gågader.Både jens og Gurli lagde mange timers arbejde for fodbolden i TFC.
Gurli og Jens mistede i løbet af få år tre af Jens´s søstre. Det var blandt andet derfor Gurli ønskede, at deres kobberbryllup skulle fejres. De havde ikke pengene, men fest skulle der være, og derfor gik Gurli i Sparekassen for at låne.
Gurli og Jens fik tre børn. Jesper i 1974, Kim i 1977 og Helle i 1981. I 2010 fik Jens kontakt med en søn, Torben, som han havde før han mødte Gurli. Det var Gurli, der til en klassefest tog kontakt til Torbens morbror, og spurgte om han ville spørge Torben, om han ville have kontakt med Jens. Torben var ved konfirmationsalderen blevet adopteret af sin mor og hendes mand.
Gurli har været aktiv i arbejdet for at bevare akutfunktionen på sygehuset i Thisted. Hun sidder i menighedsrådet ved Thisted Kirke.
Til børnene og børnebørnene har Gurli skrevet en bog om Helle og en om Jens.
Det er Gurlis tro, at hun en dag igen skal være sammen med Jens. Tanken om, at der ikke sker kan hun ikke holde ud. På gravstenen med Jens´s navn, og med plads til Gurlis navn, står: Men størst af alt er kærligheden.
Kærlighedens højsang står i 1. Korintherbrev, kapitel 13. Skrevet af apostlen Paulus.
