Af Frank Weber, lektor med Thisted Handelsgymnasium, EUC Nordvest, Cand.mag. i historie og kunsthistorie
Når jeg af og til er et par dage i København i embedes medfør, oplever jeg en afgørende forskel i tidsfornemmelse. Overgangen fra Thy-tid til Københavner-tid!
I København myldrer det med mennesker, der jager afsted over stok og brosten. Mange virker urolige og rastløse, og holder sig orienteret i alle retninger, mens de til stadighed er online via deres smartphone. Alle har tilsyneladende en eller anden form for kommunikations-dims tilsluttet deres hoved via ørehøjtalere eller en trådløs høresnegl monteret på siden af hovedet. At køre i S-tog er derfor som at medvirke i en science fiction-film, hvor alle medpassagererne er zombier eller surrogat-robotter. Stort set ingen snakker med hinanden. Tværtimod ser det ud som om, urørlighedszonen udgør en usynlig glasklokke omkring hver enkelt. Når de endelig snakker sammen, eller snarere taler til hinanden, for ingen hører tilsyneladende efter hvad de andre siger, går det også stærkt. Ordene vælter afsted, og det virker som om at kvantitet går forud for kvalitet, helt i tidens ånd. Jeg mister i hvert fald pusten, og bliver stresset af al den hurlumhej.
Derfor er det altid skønt at tage turen tilbage til Thy med fly eller tog. Pulsen kommer ned i normalt nordvestjysk leje, og ting får lov at tage den tid, ting nu en gang tager. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke altid har følt det på den måde. Jeg er opvokset i Herfølge på Sjælland, og har gået i Køge Gymnasium. Min tid på Aarhus Universitet var på mange måder udfordrende, og en af udfordringerne var storbyens hektiske liv. Alligevel har Aarhus et købstadspræg, som København naturligvis ikke har. At gå i Universitetsparken, på Nordre Kirkegård eller i Riis Skov, gav mindelser om den Østsjællandske natur jeg er vokset op med. Mødet med naturen og menneskene i Thy var derfor en total omvæltning.
Da Gitte og jeg kom til Thisted for 28 år siden, så vi flere landmænd køre på indkøb i Kvickly på traktor, og så helt bogstaveligt en mand med halm i træskoene handle i supermarkedet! Alle ting tog lidt længere tid her end i Aarhus. Man fik sig en snak med hinanden og med ekspedienten, mens varerne sindigt og sirligt blev lagt på transportbåndet. Jeg fik ret hurtigt det indtryk, at rigtig mange thyboer betragter supermarkederne, på samme måde som turisterne oplever bazaren i mere eksotiske lande. Det er et sted hvor man først og fremmest træffer venner og bekendte og får sig en sludder og lidt sladder med hjem. Ofte husker man dog også, at få købt lidt af det der stod på sedlen. Ellers tager man gerne en tur til. I alle butikker og på gågaden gentog billedet sig, og jeg kom til at tænke på den romerske kejser Augustus udtryk: ”Festina lente” – skynd dig langsomt!
At befolkningen på en helt egn i fælleskab, så at sige, har skabt en selvstændig ”tidszone”, kan forklares rent videnskabeligt. Vores indre ur bliver nemlig påvirket af andre mennesker. I eksperimentelle studier skulle en gruppe unge være sammen med pensionister i en halv time, mens en anden gruppe på samme alder blev bragt sammen med teenagere. Efterfølgende studerede man, hvor længe forsøgspersonerne var om at gå ned ad en gang. Det viste sig, at de unge, der var sammen med de ældre, bevægede sig mærkbart langsommere, og de andre bevægede sig og talte hurtigere end før eksperimentet. Hvad har det så med tidsopfattelse at gøre? Jo, det tilskrives nemlig en teori om kropslig kommunikation eller ”embodied cognition”, som det hedder på nudansk. Ifølge den betyder det meget for vores tanker, hvordan kroppen har det og bevæger sig. Derfor er der et direkte link mellem langsommere bevægelser og vores kognition og dermed tidsopfattelse. Gitte og jeg har nu boet i Thy, og har været sammen med, og omgivet af, thyboer, i næsten 30 år. Derfor har vi efterhånden lært at skynde os langsomt. Det tror jeg egentlig også er det bedste for alle mennesker – i det lange løb.
klik her for oversigt over alle indlæg
