Af Gitte Ishøy, sognepræst i Thisted siden 1985 – 20. februar 2014
”Træt af rynker? …. Så kan jeg hjælpe dig,” fortæller en kosmetisk sygeplejerske i en reklame i Thisted Dagblad og såmænd også i Thisted Posten. På det spørgsmål må jeg svare: Ja, jeg er træt af/ked af mine rynker. Jeg ligner efterhånden en sveske, én af de virkelig rynkede i ansigtet. Dertil kommer, at ansigtsbetrækket er blevet løsere i det, faktisk temmelig løsagtigt. Under hagen har jeg det flotteste kalkunpludder.
Resten af min krop? Den nægter jeg, at udtale mig om. Men lad mig dog afsløre så meget, at den følges ganske pænt med mit ansigt. Her taler vi også om rynker, blodsprængninger, lever-pletter og mange andre spændende ældningsprocesser.
Selv hårpragten har skiftet fra et smukt leverpostejfarvet hår af den mørke slags til gråt, gråt, gråt over det hele. Det afslører det ene billede ubarm-
Hjertigt efter det andet.
Jeg er åbenbart rykket op i en anden liga, uden jeg sådan rigtigt har bemærket det – læs: villet erkende det. Én af mine minikonfirmander tog en gang en ordentlig indsnusning i min arm, og udbrød: ”Åh, hvor du dog dufter godt! Du dufter ligesom min bedstemor!” Hvad bildte ungen sig egentlig ind?! Jeg dufter bare godt og ikke som en bedstemor! – Jeg kan oplyse, at bedstemødre åbenbart dufter af Elisabeth Ardens Green Tee!
Gitte Ishøy.
Min krop ældes åbenbart ganske som den vil, uden at jeg kan gøre synderligt derved. Men jeg føler mig altså ikke ældet indvendig. Jeg er stadig den samme som da min krop var yngre. Jeg tænker og føler stadig på samme måde.
Dét der har ændret sig, er at jeg bærer på flere oplevelser, flere glæder, flere sorger, mere livserfaring. Men jeg er stadig hustru, mor, datter, søster, svigerinde, moster, veninde og præst. Dét er det vigtigste, det er dét, der tæller.
Så må jeg tage med, at jeg er rykket op i bedstemor-ligaen – ganske som mine jævnaldrende! Selvom jeg da synes, at de er alt, alt for unge til at være bedsteforældre! – Der følger mange herlige, vidunderlige oplevelser med ved at være bedstefor-
Ældre – har jeg ladet mig fortælle! – Selv har jeg oplevet glæden ved en lille varm barnehånd i min egen. Et knus fra et barn. Et barn, der sidder på mit skød. Et barn, der gerne vil fortælle mig om alt og ingenting. Et barn, der bare synes, jeg er noget så elskelig. Et barn, der elsker at få læst historier og nyder min tid og min mad og mit bagværk.
”Træt af rynker?” Ja, vel er jeg så! Men så kigger jeg bare på ham, jeg er så heldig at få lov til at dele mit liv med. Hos ham finder jeg sandelig også rynker – dog ikke så mange som hos mig selv! – Men de grå hår har han! Dertil et stort, gråt skæg! Når jeg kigger på ham, så synes jeg faktisk stadig, at han ser ganske dejlig ud. Jeg kan ind imellem få hjertebanken af at se på ham! Min dejlige grå mand! Hans og min hånd passer stadig godt sammen!
PS: Gammel kommer af det oldnordiske ”gamall” og betyder ”den, der har levet i flere vintre.” Det må jeg jo bryde sammen og tilstå, det har jeg! Jeg må finde mig i at være rynket, grå og gammel!
