KRO: Efter godt 40 år som kromand i Hørdum er Kurt Bundgaard Jacobsen og Annelis Søndergaard stoppet og kroen er lukket
Af Klaus Madsen – 6. november 2014
HØRDUM: 26 februar 1974 tog Kurt Bundgaard Jacobsen fra Mors til Hørdum for at overtage kroen. Den første nat i Hørdum tilbragte han i et af kroens værelser. Kurt blev første dag vækket af Thy-banens første tog, der kørte tæt forbi kroen. Han troede det var verdens undergang. Han løb ud på værelsesgangen og fandt ud af, at han var på Hørdum Kro, som han dagen før havde købt.
Kurt er født i 1939, og opvokset i Henne ved Varde. Han blev udlært som kok, og han arbejdede til 1968 som kok og køkkenchef på hoteller og restauranter i det midtjyske.
I 1968 var han sammen med familien på tur til Mors. I Nykøbing var viktualieforretningen Det Kold Bord til salg. Forretningen fristede og familien flyttede til Mors – havde forretning i Nykøbing og boede i Vodstrup.
Kurt og Annelis.
En af de faste kunder i Kurts viktualieforretning var ejendomshandler O.K. Bak. Han købte altid oksebryst, og altid med fedtkant. Det kunne Kurt levere.
Ejendomshandleren tilbød Kurt en kro i Thy. Det takkede han umiddelbart nej til. Det var en af de første vintermåneder i 1974.
Tanken om at blive kromand rumsterede alligevel i Kurts hoved. Da Kurts brødre kom på besøg, blev de enige om at tage en tur til Thy og Hørdum for at drikke en øl. Kurt kunne godt lide atmosfæren på kroen og i Hørdum. De kom i snak med kromanden. Han ville dog ikke tage Kurts forretning og hus på Mors i bytte, så der blev ingen handel. Nogle dage senere blev Kurt kontaktet af ejendomshandleren. Kromanden var blevet mør og Kurt og hans kone blev kroværter.
Der gik bare to år før Kurts kone i 1976 døde af kræft. Han stod alene tilbage med en kro og to piger på 8 og 11. Det var hårdt. Han havde overvejelser om at sælge kroen, men valgte at fortsætte. Der var altid mennesker på kroen, og derfor havde pigerne altid nogen at komme hjem til. De kom aldrig hjem til et tomt hus. Ingen af pigerne har haft lyst til at overtage kroen.
En krovært er hver dag altid den første i køkken og krostue, og lige så sikkert den sidste.
Annelis Søndergaard har i 36 år været på Hørdum Kro. Hun startede som opvaskepige, mens hun gik på handelsskole, og senere fik en kontoruddannelse på madrasfabrikken HUMA i Hurup. Siden hun blev udlært, har hun arbejdet på kroen og dannet par med Kurt.
De første år, med Kurt som kromand, var kroen ramme om mange familiefester med fødselsdage, bryllup, konfirmationer, sølv- og guldbryllup. Nye skikke og konkurrence gav efterhånden færre fester.
Det fik Kurt til at tænke nyt. Han ville gerne fortsætte med at være kromand og have en god forretning. Der skulle flere gæster omkring bordene i restauranten.
Da han stod i lære som kok, lavede de mange wienerschnitzler, og derfor blev det wienerschnitzler der de seneste år har været Hørdum Kros varemærke. Det har været wienerschnitzler så store, at der kun var plads til en på hver pande. Store bøffer med hvidløg, peber eller bearnaise kom også på menuen.
Succesen var hjemme.
I Kurts køkken blev alt lavet fra bunden. Kartoflerne blev skrællet hver dag. Sovs blev bagt op, og kunne hænge godt ved kartoflerne. Derfor har en snes pensionister nu med vemod sagt farvel til daglig frisklavet mad fra Hørdum Kro.
Når flere hundrede motorcyklister hvert år mødes til træf i Irup, har en tur på kroen for at få en wienerschnitzel eller en “voksen” bøf været en tradition. Så har Kurt stegt op til 200 wienerschnitzler på en dag.
De sidste termobakker med frisklavet kromad til pensionisterne er kørt ud og hentet hjem igen. 19 pensionister fik deres daglige varme måltid fra Hørdum Kro. Kurt og Annelis lavede og bragte mad ud tilpensionister alle årets dage. En lille, men væsentlig og værdsat detalje, har været, at der blev skrællet friske kartofler hver dag.
Kurt og Annelis har oplevet stor opbakning de sidste uger, efter det blev ganske vist, at de ønskede at lukke kroen den sidste dag i oktober. Mange fandt vej til kroen for at få serveret wienerschnitzel eller bøf. Dagene blev lange. Fredag 31. oktober startede Kurt og Annelis i køkkenet klokken 7 om om morgenen. Klokken godt 11 havde Kurt stegt den sidste wienerschnitzel og de sidste bøffer og gik i seng. Annelis havde lukket krostuen klokken halv to.
Fællesskabet i krostuen er slut. Der skal ikke længere være billardturnering ved det grønne bord.
Det er trist at lukke en god forretning. Kurt er blevet 75, og han vil nyde at holde fri, gå på jagt med gode venner og passe fritidshuset og 30 tønder land med remiser til vildtet i Lyngby. Han har købt motorsav og alt det nødvendige sikkerhedsudstyr, når der skal fældes træer. Da Kurt fik en alvorlig tur på sygehuset, blev det lettere at tage beslutningen om at stoppe.
Annelis, der er 56, vil prøve at få et arbejde, når hun 1. januar bliver ledig.
De næste uger skal Kurt og Annelis bruge til at rydde op. De bliver boende på kroen og beholder inventaret. Det vil blive for svært at gå rundt i en ribbet krostue og et tomt restaurationslokale.
Åbenskiltet fra Polar Is er for altid sat ind i gangen.
