ET BILLEDE: Et kamera og en ny cykel i et fortalt billede om et par dage for 50 år siden
Af Klaus Madsen – 8. januar 2015
Et nyt år, 2015, er begyndt. “50 år” har en gylden magi over sig. Så må man godt kigge sig lidt tilbage for at få genfremkaldt billeder. CPR-nummerets første seks cifre fortæller også, at der for længe siden blev flere år at se tilbage på, end år at se frem til.
I 2015 kan jeg fejre guldbryllup med billeder og billeders mulighed for at dokumentere, illustrere og fortælle.
1965 købte jeg mit første fotografiapparat. Det skete 26. april, på blå mandag, dagen efter min konfirmation i Thisted Kirke.
På den gule cykel, jeg af mor og far havde fået i konfirmationsgave, kørte jeg om morgenen fra Nørrealle til Storetorv og ventede på, at Fotomagasinet skulle åbne.
De sidste uger inden konfirmationen havde jeg hver dag, når jeg cyklede hjem fra Borgerskolen ad Jernbanegade og over Storetorv, kigget ind i Fotomagasinets smalle udstillingsvindue med brugte fotografiapparater. Jeg holdt øje med, at det lille grå Yashica ikke blev solgt. Det var netop det kamera jeg ønskede mig.
Konfirmationsdagen var god med flotte gaver og fest i tørrekælderen i ejendommen Nørrealle 49, og telegrammerne havde ialt givet mere end 1200 kroner. Den lille grå Yashica kostede 400.
Yashicaen har jeg stadig, og gemmes sammen med erindringen.
Søndag 25. april 1965 var en lidt grå dag. Blå Mandag 26. april var en kølig og klar forårsdag. Det var med en glad følelse kassen med Yashicaen blev klemt fast i bagagebæren udenfor fotoforretningen på Storetorv. Cykelturen med den stikkende og prikkende forårssol i ryggen over Lille,torv, Nytorv gennem Nørregade, og hjem på første sal i ejendommen på Nørrealle var skøn. Et fotografiapparat og en ny cykel med tre gear!!
Kaffekande og kopper var fremme på det lille bord i lejlighedens køkken. Her sad mor og far sammen med Vita fra anden sal, som havde hjulpet og serveret til konfirmationen. Vi var sammen glade, tilfredse og stolte.
Hurtigt kom der film i det brugte, men for mig nye, fotografiapparat. Det knap så fine andendagstøj var ingen hindring for en cykel- og fototur. Det blev den første af mange, mange ture – den sidste har jeg heldigvis ikke haft endnu.
Turen gik mod Skinnerup. Mange gange havde Skinnerup været mål for ekspeditioner, langs åen der løber fra Skinnerup mod Thisted. Nu blev det på en ny cykel, med et nyindkøbt fotografiapparat, og mulighed for fastfryse lyset og landskabet. Der blev ikke trykket tankeløst på udløserknappen. Der var 12 optagelser i negativformatet fire gange fire centimeter på filmen, som hed 127 og var på metalspole.
Cykelturen var ikke lang. Blå Mandag skulle også fejres, og jeg skulle rundt til nogle af de, der havde givet til konfirmationen for at invitere til andendagsgilde mandag aften. Her blev det nye fotografiapparat selvfølgelig vist frem og demonstreret. Det lykkedes for en af gæsterne at klemme en finger. Billedet står endnu: Han var en stor kraftig og helt bogstavelig slagfærdig mand, der sad i den store røde øreklapstol med en øl placeret på det lille runde bord med askebæger, og han gav et brøl og en kraftig ed fra sig, da fingeren kom klemme ved afstandsindstillingen.
Yashicaen blev første del af en uendelig drøm.
Drømmen om at lave billeder var stille vokset. Mor og fars skepsis blev hurtigt til støtte. Der var en form for mystik over, at lys blev til noget mørkt på en film. Det mørke blev derefter til noget lyst på et stykke fotopapir. Det skete i fremkaldervæske og blev fastholdt af fixervæske.
Se et billede, få det rammet ind i kameraets søger og vide, at når den rette mængde lys af lukker og blænde blev sluppet ind på filmen, kunne det blive først til et negativ og gennem forstørrelsesapparatet til et billede.
En verden af muligheder åbnede sig og åbner sig stadig.
