NÆSTEKÆRLIGHED: Gunnar Andersen fra Ø. Vandet har siden 2002 arbejdet med at sende praktisk hjælp til fattige i lande i det tidligere Østeuropa, Rumænien og Moldavien
Af Klaus Madsen – 30. april 2015
Ø. VANDET: To gange i ugen mødes en flok på 30 frivillige med Gunnar Andersen fra AKO (Aktive Kristnes Omsorgsarbejde) i militærets gamle lagerbygninger på Elmholmvej i Ø. Vandet. Gunnar Andersen en primusmotor for organisationens arbejde med at samle genbrugstøj og andre fornødenheder. De frivillige sorterer og pakker tøj. Op til 8 gange om året sendes der en sættevogn med 85 kubikmeter genbrugstøj af sted fra Thy.
Målet for transporterne fra Thy er Rumænien og Moldavien. Trods medlemskab af EU er fattigdom og håbløshed stadig udbredt. Velstand og velfærd har i disse lande, også godt 25 år efter jerntæppet faldt, en helt anden tone end i Thy og Danmark.
Bodil og Gunnar Andersen.
Fire – fem gange om året besøger Gunnar Rumænien og Moldavien. Siden 2002 har taget turen mere end 45 gange. Besøgene har brændemærket ham, og udtrykket “brændemærket” er for Gunnar mere end en letkøbt floskel. Enten bliver man brændemærket, eller også siger man, “aldrig mere besøge så fattige mennesker”.
På en af turene besøgte han en familie, hvor en flok unge mennesker havde bænket sig om bordet. Der var ingen som havde bruge disse unge. Øjnene var tomme og matte. De talte ikke om fremtiden, for de tror ikke der er nogen fremtid. Apatien hersker.
Turene er langt fra turistture. I lande, hvor korruptionen har været en del af nationaløkonomien, er det vigtigt at have gode og solide kontakter. At skabe og genrejse et samfund med både velstand og velfærd er en lang proces.
I Rumænien har bønderne noget af Europas bedste jord. Landbrugsavlen kan let blive stor, og de kan avle mange og gode grønsager.Gunnar oplever, at deres problem blot at flertallet ikke har penge til at købe for. Bytteøkonomien er stadig udbredt og nødvendig for overlevelse i dele af landet. Gunnar nævner, at en lærerløn er hvad der svarer til 1500 – 2000 kroner. Det er ikke meget, når varerne i butikkerne nærmer sig “EU-priser”
Banankasser er solide og har en passende størrelse til at pakke genbrugstøj i. To gange om ugen kører Gunnar rundt til dagligvarebutikker i Thisted for at hente kasserne. Hver uge er der bruge for 100 kasser.
Kontakten til modtagerne af AOKs hjælp går gennem kirkerne. Gennem hele processen , fra indsamling til udlevering, lægges der ikke skjul på, at arbejdet er helt uden profit og sker på et kristens grundlag. Gunnar understreger, at det ikke er et krav at familierne har tilknytning til kirken. Svage mennesker i nød har brug at et nyt håb og en skulder til støtte.
For Gunnar er drivkraften oplevelserne med familierne. Når han har set, hvor stor gavn en kasse genbrugstøj kan gøre, er den sidste af tvivl væk. Han kan bare ikke lade være at arbejde for AOK og de familier, som er glade for hjælpen.
I en gammel svinestald har AOK indrettet en genbrugsbutik. Der var lidt tvivl om en genbrugsbutik kunne drives udenfor Thisted. Med en omsætning på 300.000 kroner har butikken vist sin levedygtighed.
Gunnar og hans kone Bodil, der i mange år har boet i Ø. Vandet, bruger mange af ugens timer på arbejdet med AOK. Gunnar var i mange år formand i Thisted Kommunes gartnerafdeling. Han er nu på efterløn. Bodil arbejder stadig med rengøring. Fra midten af halvfemserne havde de børn i pleje og aflastning. De stoppede med arbejdet som plejefamilie i 2011.
Gunnar er sikker på, at han ville tage mod plejebørnene igen, hvis han fik lov at gøre de år af livet om.
Det han sammen med Bodil har givet, kan ingen tage fra børnene. Hos Gunnar og Bodil er et ja et ja, og et nej et nej. Alt andet er svigt i deres verden.
Gunnar og Bodil har adopteret deres søn fra Korea.
AOK er nødhjælp på et kristent grundlag. Organisationen arbejder mest i Jylland. I Thy er der lager og sortering af genbrugstøj i Ø. Vandet. I en af lagerhallerne stor blandet meget andet også et køkken, som skal transporteres til Rumænien. Her skal det stilles op i lejligheden, som familien der står for et af organisationens udleveringslagre, bor i. Normalt er et køkken for fattige Rumænere et bord og et gasblus.
Organisationen blev startet i 1989. Siden 1991 har en stor del af nødhjælpen rettet sig mod Rumænien. Det var den stalinistiske diktator Nicolae Ceaucescus fald, der synliggjorde landets ubeskrivelige fattigdom og de fleste husker billederne af “tremmebørnene” fra diktaturets børnehjem. Fattige familier har siden nydt godt af nødhjælpen, der formidles gennem kirkerne.
Organisationen arbejder i Rumænien, Moldavien, Ungarn, Nepal og Thri-Lanka. I Nepal og Thri-Lanka købes hjælpen for indsamlede midler.
