De har altid kæmpet mod vinden og sandets flugt

KLITBØNDER: De sidste klitbønder i Hjardemål Klit kæmper stadig mod vinden. Kent Klemmensen og moren, Dorthe Klemmensen der er 82, bor på sandjordsgården Ø. Blovsgård

Af Klaus Madsen – 18. marts 2010

HJARDEMÅL KLIT: Da 82-årige Dorthe Klemmensen for 75 år siden begyndte i Hjardemål Klit Skole havde hun en travetur på godt to kilometer. Vejen var et hjulspor gennem et helt åbent klitlandskab. Cykler havde børnene ikke.

Klik på billedet for at se og høre Kent og moren Dorthe Klemmensen fortælle.

Det var også næsten umuligt at cykle i hjulsporet, og helt umuligt var det,  når sporene  for at kunne holde til vognhjulene, blev fyldt med lyng. Så var det også svært at gå i sporene flere dage, til lyngen var kørt fast. Når det blæste op blev der store huller i klitterne, og sandet føg og fyldte hjulsporene. Fra V. Blovsgård, hvor Dorthe blev født, kunne man se ud over den yderste klitrække på Harboslette og Vigsø Bugt. Hjardemål Klit Kirke var ikke gemt bag træer. Dorthe fortæller, at der omkring V. og Ø. Blovsgårds marker kun var marehalm og en enkelt rose. Her havde vinden magt – en magt den ofte gjorde brug af.

I Hjardemål Klit Skole gik hun to gange om ugen. I den store klasse fik børnene undervisning onsdag og lørdag formiddag. De andre dage blev brugt enten til at hjælpe hjemme på gården, eller passe arbejdet som tjenestefolk på andre gårde. Arbejdskraften var simpelthen nødvendig for at få familierne og økonomien til at hænge sammen på sandjordsejendommene i klitten. Som en lille historie fortæller Dorthe, at de største børn godt kunne blive sat til at hjælpe skolens lærer, hvis det var nødvendigt. Varmen i skolens klasselokale kom fra en stor sort kakkelovn. Når fyringssæsonen nærmede sig, og tørvene til vinterens varme var læsset af foran skolen, blev undervisningen erstattet ar arbejdet med at bære tørv op på skolens loft.

Kent Klemmensen, der er 41 år,  er fjerde generation på Ø. Blovsgård. Han husker ikke sin far,  der døde blot 9 uger efter Kents fødsel. Kent er den yngste af tre børn og en “efternøler”. Der er 17 år mellem den næstældste og Kent. For en halv snes år siden købte Kent ejendommen, og nu bor han sammen med moren i stuehuset hvor han blev født. Til daglig arbejder han som logistikchef hos speditionsfirmaet Leman i Aalborg. Efter farens død drev moren ejendommen. I perioder har jorden været forpagtet væk. Efter Kent købte ejendommen har han også selv drevet jorden.

Dorthe har levet hele sit liv på Blovsgårdene i Hjardemål Klit . Hun blev født på V. Blovsgård og flyttede i 1946, da hun som 19-årig blev gift med Ejnar Klemmensen, til Ø. Blovsgård. Der er kun 50 meter mellem de to gårde. Det har været et liv med meget fysisk arbejde. Der skulle arbejdes stort alle døgnets vågne timer. På Ø, Blovsgård var der en forholdsvis stor besætning på 14 malkekøer. Ungkreaturer blev opfedet på små jordlodder i klitten. I den midderste af gårdens tre længer var båsene fyldt op med grise. En tid forsøgte de sig med at opfede kalkuner. Høns og æg var en selvfølge til husholdningen.

I 1968 havde Kents far vundet licitationen over mælketuren fra gårdene i Hjardemål Klit, Hjardemål og Klastrup til mejeriet i Østerild. For første gang blev der på Ø, Blovsgård købt en helt ny traktor – en Zetor – og to nye gummivogne. Traktoren og vognene er stadig funktionsdygtige og står i laden. Det var den første traktor med førerhus i klitten. I et andet hjørne af laden står en grå Massey Ferguson, der i mange gjorde markarbejdet på de sandede jorde. Det var vigtigt, at maskinerne ikke var for tunge. En lille og let mejetærsker står i maskinhuset, og trods det er mere end 40 år siden den blev købt bruges den stadig.

Ø, Blovsgårds stald var lige bygget om til 14 køer da Kents far døde. Stalden står stadig som den gang. Nu er båsene fyldt op med ting og sager som mange bruger loft og pulterkamre til. I et hjørne af stalden står et enkelt støvet og lidt rustent minde fra Kents opvækst. En grøn racercykel – ifølge Kent købt i Anva i Aalborg.

Kampen mod vinden og sandflugten husker Kent ganske godt. Flere gange har han været med til at grave centimeterhøje sanddriver væk fra vejene. Det har også mange år været nødvendigt at så markerne til igen efter en af de hårde og tørre forårsstorme. Sandflugten stoppede først for alvor for en snes år siden, da de sidste lægivende træer ved Ø. Blovsgårds marker blev plantet.
Kent kæmper for sin gård, der er truet af det nye nationale testcenter for vindmøller. Familien har altid kæmpet mod sand og vind for at få dagligdagen til at hænge sammen. Dorthe bliver stille, når hun fortæller om frygten for, at hun måske kan nå at se markerne ved Blovsgårdene igen forvandles til en gold ørken.

For Kent er tanken om, at nogle streger på et stykke papir kan udslette resultatet af årtiers hårdt slid næsten ikke til at bære.