VILKÅR: Else-Marie Bollesen voksede op i en fiskerfamilie i Klitmøller. Hun har lært at leve med de vilkår livet byder på
Af Klaus Madsen – 8. januar 2015
VESLØS: Opvæksten i 50´ernes og 60´ernes Klitmøller var både tryg og fattig. Der var ingen overflod. For mange kan det være en lidt slidt kliche at hjemmet ikke var velhavende, det skulle altid spares, ingen sultede og der selvfølgelig altid fisk nok til en partsfiskers familie. For Else-Marie er det ingen kliche – det var en virkelighed hun har bragt med sig, og en virkelighed der blev en del af fundamentet i hendes liv. Hun har lært at livet byder på forskellige vilkår.
Da Else-Marie i 1965 blev konfirmeret i Klitmøller Kirke var konfirmationskjolen en købt kjole. Den var ikke omsyet, som tøjet ellers var i Else-Maries barndomshjem. Else-Marie, der er født i 1950, er nummer to af Sonja og Børge Thorups børn. Hun har storebror Anton og to yngre søstre Birthe og Eva.
Mellem mor og far, Else-Maries konfirmation i 1965.
Opvæksten i 50´ernes og 60´ernes Klitmøller var både tryg og fattig. Der var ingen overflod. For mange kan det være en lidt slidt kliche at hjemmet ikke var velhavende, det skulle altid spares, ingen sultede og der selvfølgelig altid fisk nok til en partsfiskers familie. Det var derfor en stor dag, når bedsteforældrene havde slagtet, og der blev serveret “menneskefrikadeller” i stedet for de sædvanlige fiskefrikadeller. For Else-Marie er det ingen kliche – det var en virkelighed hun har bragt med sig, og en virkelighed der blev en del af fundamentet i hendes liv. Hun har lært at livet byder på forskellige vilkår.
Karla hedder Else-Maries kat.
Der var ingen misundelse. I Klitmøller var der ikke mange velhavende. Man havde bare ingen penge. Alligevel var der lyspunkter. Else-Maries far kunne finde på at tage børnene med i rutebilen til Thisted for at gå i “Biffen”. Det var en fest.
Else-Marie og storbror Anton havde et år tjent lidt penge, og op mod jul tog de til Thisted for at købe lidt godt til familien. Her mødte de lidt uventet forældrene, der også var på juleindkøb – der var udbetalt overskud fra fiskeeksporten i Klitmøller.
Fællesskab og fællesskabets værdier prægede Else-Maries hjem i Klitmøller. Faren var partsfisker, en af fire mand, på en af landingspladsens både. Familiens indtægt var udelukkende afhængig af fiskeriet og fiskeriets udbytte.
Når bakkerne med kroge på lange liner blev bragt hjem efter fiskeri, var det børnenes opgave at klare liner og kroge inden moren som agn satte muslinger på krogene. Lommepengene var små, og der var slet ingen, hvis ikke børnene hjalp til.
Else-Marie og lillesøster Birthe, til højre.
Else-Maris mor og far i spejderuniformen, Sonja og Børge Thorup
Familien Thorup og Klitmøllerspejdere hænger sammen. Else-Marie stoppede først, tvunget af følgerne efter polioen, som aktiv i spejderarbejdet i 1995. Det var også gennem spejderarbejdet hun mødte sin mand Niels.
Else-Maries forældre kom til Klitmøller fra Thyborøn i 1959. Faren, Børge, ønskede at børnene skulle opleve fællesskab og kammeratskab. Derfor startede han en spejdertrup, De Gule Spejdere, for drenge. Kort tid efter også De Blå Pigespejdere. Senere blev drenge og piger spejdere i det Danske Spejderkorps.
Det var vigtigt for forældrene, at børnene fik en uddannelse. Else-Marie kom i realklassen på Thisted Gymnasium og tog eksamen i 1968. Hun var med på det første hold, der i 1969 fik elksamen fra Handelsskolen. Poliosygdommen gjorde, at det var gennem revalideringssystemet hun fik en læreplads på kommunekontoret i Hanstholm Kommune. Her var hun ansat til 1982. Hun havde et stort ønske om at læse historie, og startede derfor på universitetet i Ålborg. Efter et år måtte hun erkende, at hun manglede studentereksamen. Historiestudiet blev opgivet, og hun har senere taget enkeltfag på VUC – lidt bagvendt kan hun konstatere med smil. Interessen for historie har hun stadig. Blandt andet P.W. Globs værk om “Gravsætninger i Danmark” har været Else-Maries godnatlæsning.
Else-Marie kom til at arbejde på kontoret i eksportfirmaet Klitmøllerfisk. Det sluttede i 2000, da firmaet lukkede. Ingen ville ansætte en pige med skavanker efter polio, og derfor blev Else-Marie førtidspensionist.
Huset i Vesløs købte Else-Marie og Niels i 1982. De havde et fint hus i Hanstholm. Det var praktisk at bo i Vesløs, når hun skulle køre på universitetet i Ålborg og han skulle på arbejde i Hanstholm.
