MED BJØRN OG GEVÆR: Michael Sloth Jensen fra Stenbjerg har ønsket og valgt at blive garder. Han er beæret over at stå vagt for kongefamilien
Af Klaus Madsen – 16. november 2013
STENBJERG: Det er lidt af et lykkestræf at møde 20-årige Michael Sloth Jensen hjemme i Stenbjerg. Siden 5. august har Michaels dagsorden været uddannelsen til at blive garder. En uddannelse der både er en livsstil og militær. I fire måneder, til han bliver sendt hjem 28. marts, er han en af garderne med bjørn, gevær, sabel og topgejlet, skinnende blank lædertaske – så blankpoleret, at man kan spejle sig i den. Han oplever lidt af et eventyr.
Klik på pilen for at høre Michael fortælle
Michael var på session som 18-årig. Her meldte han sig frivillig til livgarden. Det var et aktivt valg for den 184 cm høje knægt fra Stenbjerg. Det var et stærkt ønske om at blive garder og får den livsstil der hører til at være garder. Efterhånden er det blevet attraktivt for unge mænd at komme til livgarden. Der er venteliste i 2014. På holdet der startede i august er der fem fra Thy – Michael er den eneste fra Stenbjerg.
Når Michael står ved asfalt-kanten på landingspladsen i Stenbjerg er der langt, også geografisk, til Høvelte kaserne og livgarder-kasernen ved Rosenborg Slot. Det tager godt seks timer i tog at nå til Thy og Snedsted, hvor mor eller far så venter. Michael er glad for at komme hjem – havet trækker, og det er ved havet han rigtig føler sig hjemme. Det er i Thy, og ved havet, han er vokset op i tæt kontakt til natur og mennesker. Oplevelser med jagt og fiskeri er med til at holde Michael fast. Han er helt sikker på, at det er i Thy han kommer til at bo. Han kan ikke forestille sig andet. Når han sammen med sin far tog på havet i den “den bette pram” for at fiske – ja, det er svært at finde de rigtige ord for følelsen.
For Michael er uddannelsen til garder en dannelsesrejse gennem og med stærke traditioner, og uddannelsen har et godt ry. Det er værdier Michael sætter højt. Det er også en udfordring som han har taget op. Han føler sig privilegeret, når han trækker i gardens blå uniform til “Blå fest”, der i 2013 skal holdes i Kolding. Så har han inviteret en ledsager, som så vil opleve en bordherre, en garder med stil.
Michael har ikke ønsket at stille sig til rådighed for at blive sendt til udlandet på en militær mission. Han har nu et ønske om at komme til politiet. Han ved også godt, at han er meget ung, og derfor skal skaffe sig mere arbejds- og livserfaring end han har med en HTX-eksamen fra sommeren 2013. Nok bliver man som ung blændet lidt af byens lys og vænner sig hurtigt til byens pulserende liv. Alligevel er det kammeraterne og nærheden i et lille samfund som Stenbjerg der har størst værdi – så har det stor betydning at kunne stå ved landingspladsen, misse lidt med øjnene mod en efterårslav sol, og høre mågerne skrige og overdøve havstokkens uendelige rullen med strandens ral.
