GLOBALT OG LOKALT: Når der tænkes opbakning til udvidelse af Hanstholm Havn, skal der tænkes både stort og småt, og globalt og lokalt. Francois Grimal, direktør for trappefabrikken Dolle i Frøstrup, tror på Hanstholm Havn som en folkesag – en sag for ildsjæle i Thy
Af Klaus Madsen – 1. maj 2014
FRØSTRUP/HANSTHOLM: “Det er en masse små mursten som bygger en væg”. Francois Grimal, direktør for Dolle i Frøstrup, har som mange thyboer et stærkt ønske om at udvikle og udvide Hanstholm Havn. Han har både tanke og ønske om, at der bliver en bred opbakning til udvidelsen af Hanstholm Havn. Projektet fortjener at blive gennemført.
Hele Thy skal vise, at der er vilje bag ønsket om at udvide og udbygge havnen – også økonomisk.
Der mangler, i forhold til det strandede projekt fra efteråret 2013, 300 millioner.
Francois Grimal, franskmand der i en snes år har boet i Thy, har hjertet i Thy. Han ved godt, at han ikke lige med et snuptag bliver anerkendt som thybo. Alligevel vil han gerne være med til at kæmpe for at udvikle Thy. Helt konkret taler han om folkeaktier som bevis på, at Thy står bag ønsket om projektet for udvidelse Hanstholm Havn. Thyboer skal både tænke globalt/stort og lokalt/småt. Projektet skal have lokal forankring, og det er ikke kun at klappe i hænderne. Det er aktivt at deltage, og også lade det komme til et konkret finansielt udtryk.
Francois Grimal er sikker på, at drømmen kan realiseres.
Francois Grimal, Dolle i Frøstrup.
Det er vigtigt at bevise overfor politikere, regering og folketing, at der er mere end ord bag ønsket om at udvikle Hanstholm Havn og Thy. Der skal findes en vej, så thyboer og virksomheder i Thy sætter penge bag drømmen om en ny tid og en større havn.
Chancen for at projektet bliver gennemført er meget større, når det ikke kun er Hanstholm Havn, der står bag.
I Thy er vi ikke som de andre. Der er mange ting vi ikke har. Vi har ikke motorveje, Vi har ingen politiske sværvægtere. Vi bliver færre. Havde vi ikke disse “modstandere”, ville det måske måske være lettere for havnen at gennemføre projektet alene.
Hanstholm Havn – under holmens stejle skrænt.
Hanstholm Havn – isværk og havnekontor.
I andre havne, Esbjerg og Hirtshals, har det været muligt at rejse kapital til udvidelserne. I Hanstholm skal indgangsvinklen være anderledes. Forudsætningerne gør, at det ikke er muligt at kopiere de andre havne. Hanstholm Havns placering er enestående og en stor fordel.
I Thy kan vi gøre en forskel ved at skabe folkelig opbakning.
Eksempelvis var det folkelig opbakning, i og omkring Østerild, der skabte et multihusprojekt til 23 millioner. Det er en stærk folkelig opbakning, der gøre det muligt at have et håndboldhold i ligaen. Den folkelige opbakning gør forskellen mellem succes og fiasko.
Det var ildsjæle der kæmpede for multihuset i Østerild. Der er ildsjæle bag håndboldholdet Mors-Thy. Det var ildsjæle, der i mere end et halvt århundrede kæmpede for Hanstholm Havn. Hanstholm Havn og Hanstholm ligner nu noget under afvikling, og derfor efterlyser Francois Grimal ildsjælene. De skal komme frem med deres visioner. Det er ikke kun havnedirektørens visioner. Det er hele det lokale samfunds visioner. Ildsjælene skal spille en aktiv rolle. Francois er sikker på de findes. Han tror bare de er usynlige. Måske har de ikke lyst til at sige noget endnu, eller de har ikke fået lov til at sige noget.
Det er vigtigt, at politikerne i Thisted Kommune og havnen forstår, at det er nødvendigt at have ildsjælene med. Det er vigtigt, at fortælle hvordan ildsjælene kan komme med.
Francois Grimal sammenligner med den amerikanske præsidentvalgkamp. Her søger kandidaterne millionbeløb hos store virksomheder. Samtidig sørger kandidaterne for at mobilisere gennem sociale medier. De mange millioner følges med en folkelig opbakning.
Fyr og Kirke på holmen.
Hvad gør vi nu? Det var spørgsmålet, der bogstavelig talt stod tilbage efter det velbesøgte møde om Hanstholm Havn i februar. Det fælles mål for Thy og thyboer er at bevare Hanstholm Havn som et stærkt lysende fyrtårn for Thy og Nordvestjylland.
Sammen mod lyset?
