FLUGT: Günter Kühn boede de første år af sit snart 69-årige liv hos bedsteforældrene, der var Litauiske flygtninge i lejren i Dragsbæk.
Af Klaus Madsen – 12. marts 2015
DRAGSBÆK: For mere end 60 år siden løb en lille knægt rundt mellem barakker i bakkerne i Dragsbæk. Gûnter Kühn husker godt årene, hvor han boede hos bedsteforældrene, der var flygtninge fra Litauen. Han husker årene som gode og trygge. Günter er født 14. maj 1946.
Günters mor Erna var født i 1919. Hun hed Kynaité, da hun kom til Dragsbæk, var den ene af tre søstre, som sammen med forældrene Henriette og Ferdinand Kynas, havde valgt at flygte fra krigens rædsler. De flygtede fra krigen mellem Hitlers Tyskland og Stalins Rusland. Først kom de tyske tropper på deres vej mod Rusland, og da de russiske tropper trængte tyskerne tilbage, og besatte Litauen, valgte familien at flygte.
Günter og Anne Mette blev gift i 1971.
I mange år talte Günters mor ikke om flugten. Hun har aldrig fortalt Günter om flugtruten. Hun har kun i små bidder løftet lidt af sløret for en tid, som hun bestemt havde lagt bag sig. Det eneste Günter fik fortalt, var at moren kom til Danmark via København.
Hun betragtede sig som dansker, og hun blev i 1953 gift med en dansker, Herluf Lyhne Jensen.
Det var først efter murens fald i 1989, hun åbnede lidt op for tiden før og under flugten.
Efter at have været med i en udsendelse på Litausisk TV, om flugten og flygtningelivet, kom det en dag et brev fra hendes ungdomsveninde Ruth. Brevet blev anledning til, at hun sammen med Günter og sønnen Werner rejse til Litauen.
I Litauen var gården i landsbyen, hvor Erna havde boet, væk. Kun gårdspladsen med et par æbletræer stod tilbage. De ville plukke et æble fra et af træerne. – I skal ikke tage fra det træ, æblerne er sure. I skal tage fra det andet, sagde hun. Erindringen om hvilket træ, der gav de bedste æbler havde overlevet flugten og et halvt hundrede år i Danmark.
Bedstemor og bedstefar passede på Günter til hans mor blev gift i 1953.
I bogen Terminus, skrevet af forfatteren Peter Hove, fortæller Erna, at hun i marts 1945 kom til København med skib fra Gdynia i Polen. Hun boede i flygtningelejre i Nymindegab, Skrydstrup og Dragsbæk. Frygten for at blive sendt tilbage til Litauen, som nu var en del af Stalins regime, var stor. Dragsbæk, Thisted, Thy og Danmark blev endestationen.
Erna var en af seks søskende. Søstrene hed Ada og Othilia (Tilde). Brødrene hed Julius, Albert og Evald. Da tyskerne besatte Litauen på vej mod Rusland blev to brødre, Evald og Albert taget til tysk soldatertjeneste. Evald forsvandt, som en af tusinder, formentlig på østfronten. Albert var tysk soldat på Bornholm ved kapitulationen. Albert blev efter krigen tysk statsborger. Julius blev som krigsfange sendt til Sibirien, og han blev stærkt præget af tre års fangenskab. Julius vendte tilbage til hjemegnen i Litauen.
Günters mor Erna, i lys kjole, ved en flytgningebarak i Gotenhafen (Gdynia) i 1944 under flugten fra Litauen til Danmark.
Günter er frugten af et forhold Erna havde med en tysk soldat. Det var ikke velset. Mens hun var gravid, nægtede hendes far at tale med hende.
Erna fødte på Haderslev Sygehus fordi hun, sammen med forældrene og de to søstre Ada og Tilde, på det tidspunkt boede i en flygtningelejr ved Skrydstrup.
Bedstefaren tavshed blev dog brudt, da Gûnter kom til verden på Haderslev Sygehus. Han måtte overgive sikg til den lille purk.
Årene hos bedsteforældrene var gode. Han blev godt og grundigt forkælet, og særligt bedstefaren passede godt på den lille dreng. Günter husker kun han har fået skældud en gang. Det skete, da han væltede ambolten i flygtningelejrens værksted, hvor bedstefaren arbejdede som smed.
En erindring står tydeligt for Günter. Da han, sammen med bedsteforældrene, skulle flytte fra barakkerne i det der nu er Beredskabsstyrelsen Nordjylland, til lejren , der blev bygget til flygtninge længere oppe på bakken i Dragsbæk, blev sat øverst på trækvognen, som bedstefar trak med de få egendele bedstemor og bedstefar havde.
Günters mor Erna, blev gift med Herluf Lyhne Jensen i 1953.
… Erna sammen med hendes mor Henriette Kynas.
Pigerne fra flygtningelejren i Dragsbæk blev sendt på arbejde, ofte som piger hos landmænd, Erna kom til Hundborg. I den første plads blev hun dårligt behandlet. Hun kom hurtigt til at tjene på gården Hedegård ved Hundborg. Det var en enke, som drev gården sammen med to sønner, og Günter husker, hvordan de nærmest forgudede ham, når han besøgte moren.
Hun måtte også i en periode rejse væk fra Günter og familien for at hakke roer hos bønderne på Lolland.
Bedstemor Henriette foran de tre døtre, som fulgte med på flugten, der endte i Danmark. Fra venstre: Ada, Erna og Tilde. Billedet er fra 1985., formentlig til en fødselsdagsfest.
Unge Günter, forrest til venstre sammen med mor, til bryllup for morbror Albert i Tyskland.
Günters morbror Julius og hans kone Hedvig hjemme i Tyskland. Julius, der blev taget som tysk soldat, var præget af tre år som krigsfange i Sibirien
Erna blev i 1953 gift med Herluf Lyhne Jensen. Günter skulle derfor helt naturligt bo hos sin mor. Det var en svær tid. Han fortæller ærligt, at det var han absolut ikke klar til. Han skulle forlade bedsteforældrene og en tryg dagligdag i Dragsbæklejren. Her var han jo blevet passet af bedstemor og særligt bedstefar, mens moren arbejdede på landet. Han husker de i lejren blot havde et enkelt værelse med to senge. Han sov hos bedstemor.
Sammen med moren og Herluf flyttede han ind i en lejlighed i Skovgade i Thisted. Han var begyndt at går i skole på Borgerskolen.
Han stak tit af ud til bedsteforældrene i Dragsbæk, og han blev lige så tit hentet tilbage. Det var svært, både for Günter og hans mor.
I dag kan han fortælle om det et smil.
Günter fik fire søskende Werner, Ruth og Ellen og Kaj.
Günters dåbsatest, hvor farens navn er påført.
Günter blev i 1971 gift med Anne Mette, der er fra Hundborg. De flyttede til Nykøbing og byggede i 1973 det hus i Bjørndrup som de stadig bor i. De har to børn. Günter arbejdede som chauffør. Han startede i 1982 selvstændig vognmandsforretning, som han for en halv snes år siden overdrog til sin søn. Han kørte nogle år som chauffør for sønnen. Anne Mette har haft frisørsalon, først i Nykøbing og senere i huset i Bjørndrup.
Günter og Anne Mette har boet i Bjørndrup ved Nykøbing M. i et hus de byggede i 1973. I mange år drev Anne Mette frisørsalon. Günter, der arbejdede som chauffør, havde i nogle år fra 1982 selvstændig vognmandsforretning.
Erna og Herluf er begravet på kirkegården ved Tilsted Kirke. De boede i mange år på Tilstedvej – tæt på lejren i Dragsbæk..
I taknemmelighed over gætsfriheden i Thy rejste Litauiske flygtninge i 1947 et kors, og lavede en smuk mosaik af strandsten, på en bakke i Dragsbæklejren. Korset blev fornyet i 1957 og igen i 1990. I 1961 blev relieffet rnoveret af billedhugger Henning Wienberg Jensen. 1. maj 2015 rejses igen et nyt kors.
Günters bedstefar var med til at lave det første kors.
Litauernes kors i Dragsbæk
Det nye kors fremstilles af et asketræ, der er fældet i Vilsbøl Plantage, tæt på badepladsen ved den vestlige bred af Nors Sø.
I kælderen under storbilsgaragen på Beredskabsstyrelsen Nordjylland arbejder Jeppe Gottfried og Ib Nielsen på korset.
Jeppe Gottfried er garagemester og oprindelig uddannet skovarbejder. Ib Nielsen er tømrer. Han havde som tømrermester i 1990 opgaven med at lave det kors, der nu skal udskiftes.
I mange år arbejdede Ib Nielsen som håndværker på Museet i Thisted.
Korset rejses i 1947.
Kravene til træet, der skulle bruges til det nye kors, var at det skulle være enten eg eller ask, og have en lige stamme på 9 meter. Jeppe Gottfried kunne med sin uddannelse som skovarbejder fælde træet og skære det op på et savværk.
Projektet med det nye kors et et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Museum Thy.
