STYRKE: Lidt på trods har Jan Trauelsen styrke og energi til både tunge vægte og vejen til et godt og ordentligt liv
Af Klaus Madsen 29. august 2019
NORS: Siden 2006 er der stønnet og svedt over tunge vægte i bygningen, hvor der en gang blev produceret møbler. Jan Trauelsen har alle årene været ankerpunktet i vægttræningsforeningen Teutonia i Nors. Han er manden, der laver træningsprogrammer, og han er også manden, der kan tage en god snak. Han har ofte fundet en vej for de, som ikke lige passer ind i de gængse normer. Det er han stolt af, og glad for. Jan favner både den seriøst trænende styrkeløfter og den unge, som ruller op foran Teutonias indgangsdør på en brølende knallert.
Klik på pilen for at se billeder og høre Jan Trauelsen fortælle
I 1948 blev Jan født på Rigshospitalet i København. Han mor, som arbejdede i de amerikanske styrkers hovedkvarter i Tyskland, gav ham fra sig. Han kom på børnehjem. Jans far var en amerikansk officer, som inden Jan blev født, omkom ved et flystyrt. Det skulle have været farens sidste tur i et amerikansk militærfly. Med styrtet i Rhinens blev det den sidste fatale tur. Jan har siden fået fortalt, at hans mor og den amerikanske officer havde planlagt at rejse sammen til USA. Efter Jans fars død rejste Jans mor til Danmark for at føde. Hun tog hurtigt efter fødslen tilbage til arbejdet i hovedkvarteret i Tyskland for at opfylde kontrakten, som hun havde indgået.
Da Jan var tre år gammel kom han i pleje hos et ægtepar i Ræhr. Plejeforældrene var glade for Jan. Der var bare det problem, at der, i det Jan i dag betegner som et stærkt Indre Missions samfund, blev set ned på plejedrengen Jan. Han var en horeunge – født udenfor ægteskab. Jan husker, at der var børn, som ikke måtte lege med ham. Han husker også, at der var andre børn at lege med. Plejeforældrene forsøgte forgæves at finde frem til Jans mor. Børneværnet ønskede det ikke, og det var også børneværnet, der bestemte, at Jan efter 6. klasse blev sendt på ungdomsskole. Jan betegner ungdomsskolens 8 måneder som et helvede. Pædagogikken bestod en på siden af hovedet, hvis ikke han rettede ind. Det gjorde ikke Jans drengeliv lettere, at han som 4-5-årig faldt ned fra en loftsstige og slog hovedet hårdt på betongulvet. Han blev opereret på Thisted Sygehus og var indlagt i lang tid. Han har lært at leve med generne, næsten altid hovedpine, efter faldet. Han er også sikker på følgerne fra faldulykken gjorde skolegangen svær. Han var ikke god til hverken tal eller bogstaver. Han ville helst tegne, det var han dygtig til.
Efter ungdomsskolen bestemte børneværnet, at Jan skulle i bagerlære hos en bagermester i Skive. Det skete mod Jans ønske. Han ville hellere have været fisker, og haft en hyre på en kutter fra Hanstholm. Ligesom forstanderparret på ungdomsskolen fik bagermesteren en plejefamilies beføjelser. Jan startede i Skive i februar måned. Han skulle på på et uopvarmet loftsværelse. Med 22 frostgrader var der rim på dynen. Jan husker, at han blev sendt rundt i Skive med morgenbrød den første søndag. Det tog lang tid for en dreng, som intet kendte til gadenavne i Skive. Da Jan langt op på formiddagen kom tilbage til bageriet, var bagermesteren meget vred. Jan blev trodsig og sur, og han husker, hvordan han næste gang tog sig tid til at holde en lang pause og besøge en pølsevogn. Om pølserne blev købt på bagermesterens regning, melder historien ikke noget om.
Da der manglede et år af læretiden rejste Jan til København. Tiden i Skive, og opholdet hos bagermesteren, havde også været et helvede. Jans omgangskreds bragte ham også ud i kriminalitet. Det måtte han væk fra. Efter et halvt års tid med forskelligt arbejde i København fyldte ham 18. Så slap han fri af børneværnet og kunne rejse tilbage til Thy og Hanstholm. Her fik han hyre som tredie mand på en kutter, en såkaldt “19-tonner”. Den første tur gik til Fladen på rejefiskeri. Efter få rejser fik Jan selv halvpart i en kutter, T96 Nordhavet. Det varede, til han i 1982 måtte give op på grund af slidgigt. Årene med egen kutter var både gode og slidsomme.
Jan var så slidt, at han fik at vide, at han, for ikke at ende i en køre stol, skulle gøre noget for at træne sin krop. Han begyndte at træne i Thy-Hallen, og han var med til at starte Studie 7 i Thisted. Det blev starten på livslang træning. Jan blev styrkeløfter, og han dyrkede bodybuilding. Han flyttede til Grenå, og begyndte at komme i træningsmiljøet i Århus. Han stiftede også bekendtskab med hormoner og deres virkning. Alene det, at han fik store muskler, og blev en stor fyr, gjorde, at han en tid arbejdede som udsmider og dørmand.
Efter beskeden, og truslen om kørestol, fra lægerne kom Jan under revalideringen. Han var god til de unge mennesker, og han ville være pædagog. Det blev problemer med praktikplads, og det var også svært at klare uddannelsen som alenefar til fire børn. Pædagoguddannelsen blev opgivet. Efter 6 åer i Grenå vendte Jan tilbage til Thy.
Jan arbejder på et stort billede fra Thorupstrand
Jan har talent for andet en tunge vægte. Han har i mange år malet. Det startede allerede, da han fiskede. Han havde god tid, mens kutteren i en lang periode var til reparation på beddingen. Jan brugte tiden på at male andre kuttere, og han fik også solgt billederne. Da han havde mødt Sanne, som han nu er gift med, fik hun Jan til at male efter et lille billede hun havde. Det blev et stort billede, som nu hænger i stuen i huset på Norsvej.
Jans billeder er malet med fotografier som forlæg. Han maler detaljeret med stor akkuratesse. Han bruge ofte flere måneder på at arbejde minutiøst på malerierne med fine mårhårspensler. Billeder fra “Thy-maleren”, som han kalder sig, er efterspurgte.
Øverst står Jan med et af de første billeder, hvor skibet til højre er en amerikansk hvalfanger. Nederst billedet som Jan malede til og for Sanne.
I 2000 flyttede Jan til Nors. Han var med i Nors-hallens motionscenter de første år. Da uoverensstemmelser i Nors-hallen førte til oprettelse af vægttræningsforeningen Teutonia i 2006, blev Jan spurgt, om han ville være med. Han har siden været vægttræningsforeningens faste holdepunkt.
Jan fandt sin mor i 2005. Hun boede på Amager. Jan og hans mor fik 10 gode år sammen. I 2001 blev Jan gift med Sanne. Der er 8 sammenbragte børn i familien.
I Nors har Jan fundet en plads. Han giver meget til unge mennesker. Han ved ganske udmærket, hvordan det er at mangle kærlighed, og hvordan det er ikke at kunne stole på nogen.
Som styrkeløfter tager han stadig til konkurrence. Han skal til Danske Mesterskaber i “masterklassen” for styrkeløftere, der er 70 år og ældre – og han vil vinde. Han hader at tabe.
