STÆRK KVINDE: Johanne Knattrup formåede at blive jordemoder, efter hun i 1923 blev alene med en pige på fem måneder, da hendes mand druknede i Ørum Sø
Af Klaus Madsen 22. december 2017
THISTED: Hilda Jensen var kun fem måneder gammel, da hun 6. Juli 1923 mistede sin far ved en drukneulykke på Ørum Sø. Hun voksede op hos moderen, Johanne Maria Knattrup der, efter tabet af ægtemanden, i 1926 rejste til København i 14 måneder og uddannede sig til jordemoder.
Thisted Amts Tidende lørdag 7. juli 1923:
Druknet ved badning i Ørum Sø
En ung Mand, søn af husmand Thomas Knattrup, Ørum, Jens Christian Jensen Knattrup, der var gift og boede hos sine Svigerforældre i Skyum, var i gaar i besøg hos sin Fader og sin Svoger i Ørum.
Ved 11-tiden i Gaar Formiddag cyklede han ned til Ørum Sø og gik (vest for Ørum) ud at bade. Da han blev længe borte, søgte hans Fader efter ham ved 12-tiden og fandt da hans Tøj liggende på Stranden. Faderen anede straks uraad og løb op og tilkaldte Svigersønnen, Marinus Sørensen, Ørum, som trak sit Tøj af og gik ud i Søen for at finde Svogeren; men forgæves. Landstingsmand Gisselbæks Karle kom da til stede og gik ud i en Baad, og kort efter fandt de den forulykkedes Lig liggende på 3 1/2 alen Vand. Døden var for længst indtraadt.
Gisselbæk havde allerede i forvejen telefonert efter Kredslægen og Politimesteren, som kom til Stede, da Liget var bragt i Land. Den unge Mand var gaaet ud, hvor der 1 1/2 alen vand, men et stykke ude bliver det pludselig 1 – 2 Al. Dybere, og da han ikke kunde svømme, har han sandsynligvis ved at komme ud på det dybe Vand så brat, faaet Krampe og er straks druknet.
Den forulykkede, der blev 33 år gl., efterlader Hustru og et lille Barn. Da Liget var fundet, cyklede Svogeren Marinus Sørensen til Skyum for at bringe Familien den sørgelige Meddelelse.
J. Chr. J. Knattrup havde længtes efter at komme til at bo i Ørum og havde netop købt et Husmandssted dernede, som han glædede sig til at overtage.
(Ifølge Wikipedia blev en dansk Alen ved resolution 3. juni 1835 fastlagt til 62,77 cm)
Dødsannonce i Thisted Amts Tidende 9. juli 1923:
Min inderlig elskede Mand, vor
lille Piges kærlige Fader, Jens
Chr. Jensen Knattrup, er
pludselig blevet kaldt bort fra
os, 33 Aa gl.
Skyum, 6. juli 1923.
Paa Familiens og egne Vegne:
Hilda og Johanne Knattrup.
Begravelsen foregaar Onsdag
den 11. ds. Kl 1 fra Hjemmet.
Alle som vil glæde os med at
følge han til Graven, er hjerte-
lig velkommen.
Johanne Knattrup, der var døbt Johanne Maria Morsing, var født i 1894, som barn af husmandsparret Kristen Morsing og Petrine Svejgaard i Skyum.
Johanne blev 4. April i 1922 gift med Jens Christian Jensen Knattrup fra Ørum. Den 6. februar 1923 blev Hilda født.
De nygifte boede hos Johannes forældre i Skyum, og de havde kort tid før drukneulykken købt et husmandsted i Ørum.
Hildas mor blev aldrig gift igen.
Jordemoder Johanne Maria Knattrup blev enke året efter hun i 1922 blev gift med Jens Knattrup.
Tabet og savnet af ægtemanden var hårdt for Johanne. Det var i sorgen svært at overskue, hvordan hun skulle forsørge sig selv og sin pige. Hun fik naturligvis stor støtte og hjælp af sine forældre.
Hun gav sig selv valget mellem at blive vaskekone eller jordemoder.
Hildas far havde i sjov sagt, at han da godt kunne tænke sig at være jordemodermand. Måske var det derfor valget faldt på jordemoderuddannelsen.
I 1925 søgte hun første gang optagelse på Rigshospitalets uddannelse af jordemødre og fik afslag.
Hun søgte igen i 1926 og vidste, at det var hendes sidste mulighed inden hun, der var blevet 32 år gammel, ikke længere havde alderen til optagelse på jordemoderuddannelsen.
22. juni 1926 blev der fra Rigshospitalet sendt et brev til “Enkefru Johanne Maria Knattrupm Skyum pr. Hørdum”, om at der efter den indgivne ansøgning “er tilstået Dem en elevplads på Jordemoderskolen på Risghospitalet”.
Jens Knattrup druknede 6. juli 1923 i Ørum Sø.
Johanne Knattrups brev om optagelsen på Rigshospitalets jordemoderuddannelse. Hun skulle møde 15. oktober 1926 kl. 1! Øverst til højre på brevet er kvittering for et acontobeløb på 250,00 kroner. Der tages forbehold for, at hun ikke kan modtages på Rigshospitalet, hvis hun ikke kan betale, ikke kan indfinde sig til tiden, “eller skulde De være frugtsommelig”(med håndskrift).
Efter drukneulykken havde Johanne fået godt støtte og opbakning af mange gode folk på egnen omkring Skyum. Hendes ønske om at uddanne sig til jordemoder var stort og stærkt. Gårdejer Mads Christian Korsgaard fra Tøttrupgaard, der var valgt til amtsrådet, og et andet amtsrådsmedlem var i 1926 taget til København og Rigshospitalet for at tale med hospitalsdirektøren og det udvalg, der skulle afgøre hvilke ansøgere der kunne optages på jordemoderuddannelsen. De ville tale godt for Johannes sag. På vej til mødet med direktøren og udvalget mødte de en landstingsmand, som sad i udvalget. Han hørte om deres ærinde, og han lovede, at Johanne nok skulle blive optaget. Det var et løfte, han holdt.
14. oktober 1927 kunne hun, efter afsluttet uddannelse, afregne endeligt med hospitalets bogholder
15. oktober 1926 begyndte 12 måneders jordemoderuddannelse for Johanne. Hun efterlod Hilda i Skyum hos Hildas bedsteforældre.
Der gik 14 måneder inden Hilda igen så sin mor, som blot havde haft en eneste fridag i de mange måneder.
Johanne bestod uddannelsen flot med 1. karakter. Derfor fik hun mulighed for at arbejde i to måneder som jordemoder på en afdeling på Rigshospitalet, hvor mindre bemidlede fødte, og ofte overlod det nyfødte barn til bortadoption. Det forlængede fraværet fra Hilda, men gav også den nyuddannede jordemoder god erfaring.
Johanne Knattrups opskrift på time for time at stimulere og fremme veer – blandt andet amerikansk olie og chininpiller.
Da Johanne kom til København talte hun et sprog, en dialekt, som de færreste forstod. Hun havde blot skolegangen fra den lille skole i Skyum, og havde stort set aldrig gået i andet end træsko. Hun lærte hurtigt at begå sig, Som Hilda malende beskriver det: Hun kom hurtigt på “franske hæle”. Hun har også haft god evner og en stærk vilje til at lære jordemoderfaget.
Fra 1934 til 1937 var Johanne Knattrup distriktsjordemoder i Vandet og boede i Vester Vandet med udsigt over Vandet Sø.
Hilda sammen med sin mor på konfirmationsdagen i Vester Vandet kort tid før de flyttede tilbage til Koldby.
Efter uddannelsen og hjemkomsten til Thy nedsatte Johanne sig som praktiserende jordemoder i Koldby. Hun havde ikke mange fødsler. Der var i forvejen en ansat distriktsjordemoder som nidkært vogtede over sit område.
For at supplere indtægten, der for en fødsel i slutningen af tyverne var 1 procent af farens skattepligtige indkomst, mindst 15 kroner, anskaffede hun en væv. For honoraret assisterede jordemoderen til fødslen, kom besøg dagen efter og syv dage efter fødslen.
For at støtte Johanne og Hilda, og passe Hilda når hendes mor var ude til fødsler, flyttede bedsteforældrene fra Skyum til Koldby. De boede sammen i den gamle skolebygning med god plads til tre generationer.
Johanne Knattrups første bil, en Morris Minor, blev købt hurtigt efter hun blev distriktsjordemoder i Vandet.
Efter syv år i Koldby som praktiserende jordemoder blev stillingen som distriktsjordemoder i Vandet ledig i 1934. Hele familien, Johanne, Hilda og bedsteforældrene flyttede til Vandet. Det blev til tre år i jordemoderboligen i Vandet, og Hilda blev konfirmeret i Vandet, inden de i 1937 flyttede tilbage til Koldby, hvor stillingen som distriktsjordemoder var blevet ledig. Hilda husker det var en fest, da de flyttede tilbage.
En stilling som distriktsjordemoder var attraktiv. Hun havde fast løn, fri bolig og fik også et beløb for hver fødsel.
I 1937 blev stillingen som distriktsjordemor i Koldby ledig. Johanne Knattrup boede i huset på Borgergade 10.
Med jordemoderskiltet på kofangeren stod jordemoderens Opel Olympia fra 1943 klar til udrykning på Borgergade i Koldby.
De første år som praktiserende jordemoder i Koldby cyklede Johanne ofte ud til fødslerne. Nogle gange blev hun hentet i hestekøretøj. Reglerne foreskrev, at der skulle møde to mand for at følge jordemoderen og bære jordemodertasken.
Hilda kan fortælle om en gang hendes mor skulle til en fødsel i Skyum. Hun blev hentet af to mænd, og de begav sig i mørket mod Skyum til fods. Det gik ganske let, indtil en af mændene pludselig forsvandt. Det viste sig de gik på toppen af en roekule der brat endte. Forsinkelsen betød ikke så meget – barnet var nemlig født inden mændene begav sig til Koldby efter jordemoderen.
I 1934, da Johanne var blevet distriktsjordemoder i Vandet, fik hun sin første bil, en Morris Minor, som hun købte i fællesskab med faren. Hun havde taget kørekort, mens hun boede i Koldby. Det gjorde det både hurtigere og langt mere bekvemt at komme frem. Hendes næste bil blev en Opel Olympia, som blev købt i 1943. Oplen var både hurtigere og mere komfortabel end den lille Morris.
11. juli 1923 blev 33-årige Jens Knattrup begravet på kirkegården ved Skyum Kirke. 28. maj 1969 blev Johanne Knattrup begravet ved siden af sin mand.
Som jordemoder havde Johanne vagten stort set alle årets dage. Var hun ikke hjemme sad der en sort tavle i døren, der henviste til telefoncentralen, som altid vidste hvor jordemoderen kunne træffes.
Hilda kan fortælle, hvordan hendes mor elskede, og var stolt af sit arbejde som jordemoder. Det var en trist dag, da Johanne som 69-årig stoppede. Hun valgte selv at stoppe. Tanken om, at blive afskediget, fordi hun var blevet for gammel, kunne hun ikke holde ud.
Johanne Knattrup døde i 1969, få måneder efter hun var fyldt 75 år.
Hilda blev i 1943 gift med mejerist Anders Jensen. De fik fire børn, Kristian, Jens Jørgen, Hanne Rie og Anne Mette. Anders Jensen døde i 1985.
