LIVSREJSE: Der er udsigt over havnen og fjorden fra Leo Emil Jensens hus i Amtoft. Her har han siden 1998 haft sin base
Af Klaus Madsen 20. marts 2018
AMTOFT: Det er en af de bidende kolde dage i marts. Leo Emil Jensen sidder lunt i sofaen. Han er for nylig kommet hjem og tilbage til Amtoft efter nogle måneder i Thailands noget varmere klima. Rejsen til østen, når lyset svinder i det danske efterår og tilbage til Amtoft, når foråret og lyset vender tilbage, har Leo taget hvert år den seneste halve snes år.
Leos livsrejse begyndte i 1948. Han blev, som nummer to i en søskendeflok der blev til fem, født i et hus på Reberbanevej 1 i Thisted. Der var en reberbane fra Vestergade, ned over det der nu er Borgercentrets gård, til Dronning Louisegade. Både huset og vejen er væk nu. Hurtigt flyttede familien til Plantagevej og senere til Skolegade inden de flyttede i en lejlighed på Grønningen. Leos forældre var Emil og Kristine Jensen. Leos far var kørelærer og taxavognmand. Leo har aldrig taget kørekort.
Søskendeflokken består af den ældste Anker, Leo, Susanne, Poul og Birgitte.
Som de fleste drenge, i halvtredsernes Thisted, blev Leo bydreng. Han slæbte rulletøj, bragte købmandsvarer ud, og fragtede tunge dunke og kasser fra engrosfirmaet Nicolaj Møller i Vestergade, ud til købmændene. Der foregik på en tung trehjulet budcykel.
Han mindes tiden som købmandsbud i Nørregade med glæde og han har stadig stor respekt for gadens beboere, der ellers havde et dårligt ry for at bo i et “rabarberkvarter”. Her mødte Leo varme og mærkede sammenholdet. Her var der altid en femogtyveøre til drengen med købmandsvarerne.
Leo Emil mellem lillesøster Susanne og storebror Anker.
I Skolegade kunne Leo vente med at smutte i hjemmefra til skole, når han hørte klokken ringe ind. På Borgerskolen fik han næsten 9 års skolegang. Han stoppede 1. april 1964, kun et par måneder før sommerferien.
Leo var blevet træt af skolen, og han søgte og fik en læreplads hos guldsmed Bodil Brix Andersen i Storegade. Betingelsen for at få lærepladsen var, at han skulle starte 1. april. Han fik lærepladsen uden forældrenes vidste han havde søgt. Egentlig var han lovet en læreplads som mekaniker hos VW på Nørrealle.
1. april 1968 stod Leo med sit svendebrev. Han arbejdede derefter en månedstid som Svend hos guldsmed Henningsen. En kort tid fik han arbejde på Thisted Skibsværft inden han rejste til Hillerød for at arbejde med finmekanik og elektronik hos Foss Electric.
Der skulle ske noget nyt. Leo rejste til Odense for at blive maskintekniker. Han kom på maskinmesterskole i Svendborg inden han kom ud at sejle for A.P. Møller på tankskibet Eleo Mærsk. Leo tog videre uddannelse på maskinmesterskolen i Aalborg. I 1972 rejste han til Thulebasen for at arbejde. Han vendte tilbage til Thisted i 1977 og havde et års tid guldsmedværksted på toppen af Dragsbækvej.
Guldsmedværkstedet lå lidt for afsides, og Leo kunne heller ikke affinde sig med at være bundet til et lille værksted. Han tog igen ud at sejle, og havde også en tid arbejde i Norge med bygningen af olieplatforme.
Kørt før juli i 1997, efter at have sejlet i 12 år, afmønstrede han et af rederiet Clausens skibe i Malaysia. Han havde fået problemer med ryggen og en diskusprolaps tæt på nakken gav så svære lammelser, at Leo måtte have en førtidspension. Han måtte gennem to operationer. Krykstokkene vidner om, at førligheden er langsomt blevet dårligere.
Leo er et musisk menneske. Han har altid tegnet og malet. Som guldsmed havde han glæde af de kreative evner, og i Amtoft etablerede han i 1998 et galleri med egne malerier og akvareller. Han har også i en periode arbejdet som kreativ underviser på en højskole.
Som ung i Thisted var han med i 60ernes mangfoldige musikliv.
I et lidt støvet hjørne af stuen står guitaren, son han til sin konfirmation havde ønsket sig og fået.
Følgerne af diskusprolapserne har gjort det umuligt at spille. Alligevel kan den mere end halvtreds år gamle guitar få smilet og gode minder frem.
