I KLITTEN: Strandfogedens tvillinger fra 1960 kaldes “Niller” og “Polle”. De er døbt Niels Peter og Poul Erik Nielsen. “Niller” bor i barndomshjemmet i et af de østligste huse i Lyngby. Han er konstabel, og han kører gerne hver arbejdsdag 150 kilometer for at passe tjenesten på kasernen i Skive. Det er godt at komme hjem til Lyngby, klitten og havet
Af Klaus Madsen – 12. juni 2014
LYNGBY: Der er jo langt til alt – der er fire fem kilometer til Svankjær, og dobbelt så langt til købmanden i Bedsted. “Niller”, Niels Peter må tit forklare, hvorfor han bliver boende i Lyngby. Når han mødes med undren over at bo et sted, hvor der absolut intet er, og næsten intet sker, så svarer han: – Det er netop fordi der intet er, og der sker ikke så meget, jeg bliver boende i Lyngby.
Klik på pilen for at se video, hvor “Niller” fortæller
“Niller” er den ene af strandfogeden Magnus Nielsens tvillinger. Tvillingebror “Polle”, Poul Erik Nielsen, flyttede for nogle år siden “ind i landet” – dog ikke så langt væk. Han kan stadig passe strandfogedbestillingen, som han overtog efter farens død i 1998. “Niller” bor i barndomshjemmet.
Siden 1980 har “Niller” været ved militæret. Kasernen i Skive har været det faste holdepunkt for arbejdet og tjenesten som konstabel. Ved sessionen havde han trukket frinummer. Alligevel valgte han at blive værnepligtig, og den værnepligtige soldatertid var ikke værre, end “Niller” godt ville ansættes på kontrakt. Det er blevet til 33 år, og han har endnu godt 8 år tilbage i forsvaret.
“Niller” – Niels Peter ved spisebordet i barndomshjemmets stue.
“Niller” voksede op i en familie med 5 børn. Han har to ældre søskende, Leo og Ellen Margrethe, tvillingebroderen Poul Erik og lillebror Ivan.
Faren, Magnus Nielsen, var fisker. Moren, Mette, gik hjemme og hun var familiens solide anker, når faren, måske i et par uger, var på havet med kutteren fra Thyborøn.
Da Lyngby i 1965 fik strøm, åbnede moren en iskiosk. Så var der også en indtægt hjemme til at supplere farens hyre som fisker.
I tresserne, “Niller” og “Polle” er født i 1960, var der omkring 100 fastboende i Lyngby. Fiskeriet fra stranden var kun fra små både. Fiskerne tog til blandt andet Thyborøn for at tage på havet.
Niels Peters mor ærgrede sig over at hun ikke nåede at få voksdugen skiftet, da hun pludselig fik besøg, til kaffe, af de højtstående militærpersoner.
Efter helikopterturen over Lyngby tog Niels Peters forældre Mette og Magnus afsked med besætningen og generalen.
Drengeårene var gode, sådan husker “Niller” det. Der var, med hans ord, mange børn – en halv snes stykker. De grænseløse klitter og plantagen var et udfordrende sted at lege soldater og røvere. Der var aldrig lejlighed til at kede sig. Der blev ikke læst mange bøger, når det frie liv og den friske luft fristede til udendørs leg.
Når der blev spillet fodbold, var det til mål med net, der blev fundet på stranden.
Det var strandfogedens, Magnus Nielsens, opgave at bjærge redningskuplen fra stranden. Redningskuplen havde revet sig løs fra et Mærsk-boretårn. Redningskuplen blev senere hentet af rederiet.
For et halvt århundrede siden var der endnu ikke mange biler ved husene i Lyngby. En søndag i Lyngby var en god anledning til at være sammen, og sammenholdet var stærkt. Naboer fiskede sammen, og konerne hjalp hinanden. Når strandfogedens gris skulle slagtes til jul kom nabokonen for at hjælpe med rullepølse og leverpostej. Når krogbakkernes hundredvis af kroge skulle bedes med muslinger, var det konernes tjans. Det var hårdt arbejde, som stadig foregik langt op i tresserne.
Lyngby – et slidsomt og fattigt fiskerleje er blevet et attraktivt, og også lidt dyrt, sted for freds- og idylsøgende mennesker.
Da den elektriske kraft kom til Lyngby i 1965 husker “Niller”, at familien gik på nabobesøg for at se fjernsyn. De fik først eget fjernsyn i halvfjerdserne.
Inden elektriciteten kom til Lyngby var der ikke rindende vand, køleskabe, støvsugere og lys fra elpærer. Vandet blev pumpet fra åbne brønde, maden måtte klare sig i spisekammeret, skidtet blev fejet og vasket væk og lyset kom fre petroleumslamper og senere de kraftigt lysende petromax. Når det var mørkt i Lyngby, var det helt mørkt. Lyset kom kun fra små sprækker langs gardinerne i husene langs vejen.
Knud M. Nielsen lukkede, som den sidste købmand butikken i 1971.
“Niller” har mange erindringer om farens arbejde med spændende strandingsgods. Der kom giftposer ind på stranden, som krævede en stor indsats fra CF-kasernen i Thisted. En slæbebåd tabte en pram, der drev ind over revlerne. En gang strandede et norsk lystfartøj. “Niller” husker det var en søndag. De skibbrudne nordmænd blev selvfølgelig taget med hjem til Magnus og Mette Nielsen. De blev beværtet godt, oig der blev arrangeret kørsel til Frederikshavn, hvorfra nordmændene kunne tage færgen hjem. Desværre var båden stjålet, og nordmændene efterlyst af norsk politi, der da også stod klar på færgekajen.
Niels Peter Nielsen – han kaldes “Niller”.
Også en søndag blev familien Nielsen forstyrret af en voldsom larm på husets nordside. Det var en helikopter, der brugte strandfogedens store grønne mark til at lande. Om bord i helikopteren var chefen for NATOs væbnede styrker. Han var på vej til et skib i Nordsøen, da helikopteren fik problemer med olietrykket. Piloten skulle hurtigt have landet helikopteren, og det blev derfor til en mindre invasion af general, adjudant og besætningsmedlemmer i stuen omkring spisebordet. Mette og Magnus sørgede godt for gæsterne – så godt, at de senere fik taknemmeligt besøg. Endnu en gang var der kaffe på kanden, og helikopterbesætningen kvitterede for gæstfriheden ved at tage Mette, Magnus og to børnebørn på en flyvetur over Lyngby. Det var en stor oplevelse for strandfogeden og hans kone.
Den 31. januar 2008 forsvandt der foran parkeringspladsen flere meter klit. Efter et par dages storm hang fiskerhuset ud over klitten, og huset blev de første dage i februar 2008 revet ned. I havstokkken ses nogle af besættelsestidens bunkers der under besættelsen blev bygget langt inde i klitten.
Der har været en høfdebyggeri ved Lyngby. I Knud Madsen Nielsen bog, “Verdenskrigen i Lyngby”, findes et billede der viser høfdebyggeriet i 30erne. På stranden står fire af fiskernes både.
Der er få af Lyngbys oprindelige indbyggere tilbage, og “Niller” er en af dem. Udvikling blev også i Lyngby til afvikling. Nogle flyttede, og de unge vendte ikke tilbage. I 1971 lukkede købmanden. Knud Madsen Nielsen havde i 1961 overtaget forretningen efter faren.
Mange huse blev solgt til fritidshuse, og de senere år blev Lyngby et eftertragtet og også lidt dyrt sted at flytte til.
Folk i Lyngby bød de nye velkommen – man var nu også godt vant til mange og også celebre sommergæster. Prinsesser, forfattere, malere, skuespillere, politikere fandt ro og lise i Lyngby. Syd for byen havde, og har, Mærsk feriehuse til rederiets ansatte.
Næsten hver dag, når hjemturens 75 kilometer er tilbagelagt, og bilen kørt i garagen, går “Niller” turen på 1800 meter gennem klitten til havet. En gang havde han selv hund. Nu “låner” han en hund hos naboen til havturen. Så kan han stå på kanten af klittens stejle skrænt og nyde, at lyset, vinden og havets brusen er en dejlig hverdagsoplevelse.
Fiskerlejet Lyngbys 150 jubilæum fejres med en udstilling på HELTBORG MUSEUM (link)
2. – 6. juli spiller Fyrspillene i Sydthy “Den spanske sømand” FYRSPILLENE I SYDTHY (link)
16. og 18. juli fortællinger og vandring: Lyngby i 150 år MUSEUM THY (link)
19. juli holdes jubilæumsfest i Lyngby
