OPVÆKST: 58-årige Ole Kristensen voksede op på Thingstrupvej og i Mølleparken. Her var små kår, mange børn og sammenhold. Han har stadig glæde af fællesskabets værdier
Af Klaus Madsen – 12. november 2015
SKINNERUP: Ole Kristensen bor på ejendommen i Skinnerup, hvor Magnus og Johanne boede et langt liv. Johanne var født her. Ved spisebordet, over en kop pulverkaffe, sidder han og fortæller om sin opvækst og liv. Han fortæller med ydmyghed og taknemmelighed, om den betydning oplevelsen af omsorg og sammenhold har betydet. Ole bor med Pia Adelsten. De købte sammen ejendommen i 2007. Stuehus og staldbygningerne trængte til en hjælpende hånd, og Ole sidder ikke på hænderne – han har selv sat stuehus og staldbygninger i stand.
I en 2-værelses lejlighed i Thisted Andelsboligforenings røde blokke på Thingstrupvej blev Ole født i 1957. Han var nummer 3 i en søskendeflok, der blev til fire nogle år senere. Derfor flyttede familien også til en lidt større lejlighed med to stuer og et ekstra værelse. Ole har storesøster Jette, storebror Henning og lillebror Flemming. I slutningen af 60-erne flyttede familien en lejlighed i Mølleparken. Det var udtryk for stigende velstand, at familien fik råd til en bedre og noget dyrere lejlighed.
For få år siden blev søskendeflokken til 5. Oles mor havde bortadopteret en pige, Helle. Den nye søster havde efterlyst sin mor og også fundet hende, men Ole fortæller, at modet svigtede. Hun mødte ikke moren inden hun døde.
Oles mor hed Jytte, hun var født i 1919, fik en svær gigtsygdom, og døde i 1996. Oles far, Jens, var født i 1917 og døde af en kræftsygdom i 1989
Opvæksten, sammen med mange børn på Thingstrupvej og i Mølleparken, har stadig stor betydning for Ole. De værdier med omsorg og kærlighed, han fik med, har givet livet mening. Han husker tilbage på børneår, hvor velstanden hurtigt blev bedre. Han husker også, hvordan de store børn tog sig af de små.
Oles mor fik, som mange kvinder i de år, arbejde. Hun kom til at gøre rent på frisørskolen, først i den gamle tekniskskolebygning i Kr. Koldsgade, og senere i frisørskolens bygning på Sofievej. Oles far var arbejdsmand.
Fragtmand Arnold Hansens kone, som børnene kaldte “moster-søster” holdt øje med børnene, der efter skoletid kom hjem til tomme lejligheder, når både mor og far var på arbejde.
Familierne i blokkene holdt sammen. Lørdag aften samledes flere familier tit, hos de der havde fået råd til fjernsyn. Det var en fest med sammenbragte og hjemmebagte kager ved de små sofaborde.
– Det var et varmt miljø – det fås ikke bedre. fortæller Ole, mens blikket bliver fjernt og han drejer hovedet op mod lyset fra vinduet.
Mor og far var fælles om at sørge for kærlighed, tøj og mad. Ingen følte sig fattige. Med nutidens målestok var økonomien stram – de var ikke fattige.
Oles tre søskende fik alle uddannelser. Ole fik tidligt smag for både øl og hash. Det hørte tiden til efter ungdomsoprør, Thy-lejr, frigørelse. De næste mange år, til en dag i januar 2002, var Oles liv en lang uafbrudt fest.
Ole kom på efterskole, og fik arbejde som arbejdsdreng hos Richard Skårup-Larsen på BP-tanken på havnen i Thisted. Da Ole fyldte 18, kunne han ikke længere være arbejdsdreng, og han husker, hvordan han på socialkontoret fik en rekvisition til en skovl, så han kunne møde på arbejde som arbejdsmand ved entreprenørfirmaet N.C. Andersen. Som 19-årig blev Ole værnepligtig ved flyvevåbnet på flyvestationen i Karup. Allerede den gang var forbruget af øl og hash så stort, at Ole godt vidste han var alkoholiker. Han var bare sikker på han kunne styre og kontrollere det.
Det var nemt at blive boende hjemme. Der var mad på bordet, og Ole betalte for maden, når han ikke havde brugt pengene til øl og hash. Et par år efter hans far døde i 1989 flyttede Ole i en lejlighed på Thingstrupvej 8A – stuen til venstre. Han havde boet i lejligheden Thingstrupvej 8A 2. sal til højre til han var 12 år, så han var næsten hjemme igen. Det var ikke hårdt for Oles mor, at han flyttede.
Ole kunne ikke passe et arbejde. Som 36-årig fik på grund af misbrug førtidspension. Det var godt, så kunne han jo bare drikke videre.
Det var ikke godt, at han en dag i slutningen af 90-erne fik dilirium tremens. Han kunne ikke længere tåle at drikke.
Efter en mislykket nytårsaften i 2001 blev han nytårsmorgen 2002, af familien, hentet på værtshuset Harmonien, hvor han skulle have en morgenbajer. Han blev kørt til afrusning på bostedet Ås, og videre til behandlingscenter Tjele. En kontakt til Thisted Kommune gjorde klart, at kommunen ikke ville betale for opholdet på Tjele, og Ole blev derfor, af Susanne Grove kaldt hjem. Ole er taknemmelig for, at hun overbeviste ham om, at han skulle tage mod behandling på Nørbygård i Hanstholm.
På Nørbygård mødte Ole Pia Adelsten. De flyttede sammen og lejede i 2006 et nedlagt landbrug i Skinnerup. Da ejendommen de nu bor i blev til salg købte de den.
På Gl. Hanstholmvej 4 bor de nu. Pia arbejder på Vibedal, og Ole supplerer førtidspensionen med at bringe aviser og reklamer ud. I 2006 havde han spurgt Pia, om hun syntes det var nedværdigende, at han blev “avisdreng”.
Hver morgen, eller nat, ved godt 3-tiden står han op for at bringe Thisted Dagblad ud. Et par eftermiddage om ugen omdeler han reklamer.
Til ejendommen er der 1,5 hektar jord. På marken går en lille flok kvæg af racen Galloway. Ole købte to kvier og en tyr. Der er kommet kalve, som han får slagtet. Køerne er Oles børn – han har aldrig selv fået børn, og han fortæller, at i alle årene med misbrug var han bevist om ikke at blive far. Den rolle vidste han godt, han ville få svært ved at udfylde som alkoholiker.
Køerne bliver passet med stor omsorg. Som han siger: – Når jeg har sat hegn op for dyrene, så er det også mit ansvar, at de har det godt.
Når der skal slagtes, kører han selv kalvene til slagter Thøgersen på Mors. Det skal foregå ordentligt.
På den ædru side af “festen” er Ole glad for at bære værdierne fra opvæksten og fællesskabet på Thingstrupvej og Mølleparken videre. Han lærte omsorg, ydmyghed og at vise taknemmelighed. Han lærte hjemme, at man aldrig skal stifte unødvendig gæld, og det har siddet så dybt i ham, at han trods alt ikke stiftede gæld for at kunne drikke.
Ole er et tilfreds menneske. Når han snart fejrer 14-års dagen for en ædru Ole er det med bevidstheden om, at han sammen med Pia har skabt en god tilværelse – på den anden side af “festen”.
