SKOLETID: Per Blak forlod Borgerskolen i Thisted i 1969. Han husker de første 7 år som en tid med kæft trit og retning, og de sidste 3 skoleår som gode
Af Klaus Madsen – 28. november 2013
THISTED: I 1959 startede Per Blak i første klasse på Borgerskolen. Det var hårdt for en dreng, der bedst kunne bruge venstre hånd. Han var kejthåndet. Han blev derfor tvunget til at lære at skrive med højre hånd, og de pædagogiske virkemidler var en lussing, når han ikke ville rette ind. Han fik lært at skrive med højre hånd – han har bare aldrig lært at spise som en højrehåndet. Det mener Per er fordi han ikke var tilmeldt skolebespisningen, hvor de kejthåndede eleverne også måtte lære at holde kniv og gaffel i de rigtige hænder.
Klik på pilen for at høre Per Blak fortælle
I tresserne fyldtes Borgerskolens gård i frikvarterene af op mod 1500 elever. De mindste årgange skulle være i den lille skolegård. Fra tredie klasse blev børnene sluppet ud i skolegården hvor hirarkiet herskede. Klasserne havde faste tilholdssteder som blev vogtet nidkært. De første år stillede klasserne på række, og blev efter tur og orden dirigeret ind i bygningerne, af læreren der havde gårdvagten. Per fortæller om triumfen, når en af drengene, måske har det været Per, havde listet en svensknøgle med i skole, og fik skruet helt op for drikkedysernes vand. Strålen kunne blive mange meter høj, og pedellen blev altid temmelig våd, når han skulle lukke ned for vandstrålen.
Per Blak bruger flittig computeren.
Som dreng var Per overvægtig. Han var glad for en madpakke med pålægschokolade, og da han i forbindelse med en sløjdtime pakkede op for seks halve med pålægschokololade, fik det læreren til at fortælle alle drengene om, at når man spiste pålægschokolade voksede man i bredden, og hvis man spiste kødålæg voksede man i højden. Den ydmygelse glemte Per aldrig. Han kan stadig mærke hvor ondt det gjorde. Nogle år efter skoletiden mødte Per sløjdlæreren. Per havde fået et par øl, han var også blevet en stor og stærk ung mand, så han havde ikke svært ved at fortælle læreren, hvad det havde gjort ved en dreng at blive udstillet foran kammeraterne.
Per står yderst til højre i bageste række på billedet af 10. klasse i 1969.
Madpakkerne skulle spises ude i skolegården, og når mellemmadderne var spist var det hvert år i august, efter sommerferien, en yndet sport at fange hvepse i madkasserne. Per havde en lærerinde, som var skrækslagen for hvepse. Det opdagede drengene hurtigt. I den lille skolegård var der et beskyttelsesrum, som var plantet til med hybenbuske. Her summede det i eftersommeren af hvepse. Inde i klassen blev hvepsene så sluppet løs – ikke på en gang – men en eller to hvepse af gangen. Hvepsene skulle jo slippes løs, så hvepsefangeren ikke blev afsløret. Drengene morede sig, og som Per udtrykker det: – Hun blev helt balstyrisk. Jo mere balstyrisk hun blev, jo mere morede drengene sig.
Borgerskolen.
Per gik ud af 10. klasse med gode karakterer. De sidste tre år var gode. Han havde fået en lærer der respekterede eleverne og også havde elevernes respekt. I 8., 9. og 10. klasse fik Per sat tingene på plads. Per havde et eftermiddagsarbejde i Landbosparekassen i Frederiksgade, og havde et tilbud om at få en sparekasseuddannelse. Faren, der var entreprenør, havde en drøm om, at sønnen skulle overtage forretningen. Per kom i murerlære, men han blev aldrig glad for murerfaget, og han arbejdede kun som murersvend et halvt års tid. Han forsøgte sig en kort tid som entreprenør. Senere kom han til at arbejde som chauffør. Han har kørt lastbil, busser og taxa. I nogle år arbejdede han på Sjørring Maskinfabrik, og i næsten 10 år var han på AB-Metal. I 2001 måtte han lade sig førtidspensionere. Han havde fået “kikkertsyn”, og kunne ikke klare arbejdet. Han har også svært ved at færdes på steder han ikke kender. Per er gift med Irene. De har sønnen Mads. Pers forældre var Ellen og Svend Blak. Per har en ældre bror, Svend Åge.
Pers familie. Mor og far, Ellen og Svend Blak. Per sidder til venstre og storebror Svend Aage til højre. Det lille billede er fra familiens hus på Hundborgvej med entreprenørens lille lastbil. Til venstre et billede af Pers far.
Pers første skoleår var hårde. Han ser alligevel tilbage uden bitterhed. Han har, måske lidt på trods, fået et godt liv. Han har lært at leve med handicappets begrænsninger. Han er god til at se og udbytte mulighederne.
Fortællingen om Per Blak er med i en serie skolefortællinger
