DEN SIDSTE: Pouline Søe voksede op på et husmandssted i Kjelstrup, som nummer 13 i en søskendeflok der blev til 16. Hun er den sidste
Af Klaus Madsen – 18. august 2016
THISTED: På navnepladen til en lejlighed i Enghuset på ældrecentret Kristianslyst står Jensine Pouline Søe. Stille, i en god stol, sidder 97-årige Pouline, og hun kan fortælle om en opvækst i en stor familie. En opvækst, der startede i 1919, godt et halvt år efter første verdenskrig sluttede. Hun har haft et langt liv i Thy. Hun har levet i de brølende 20´ere, oplevet 30´ernes efterfølgende krise, anden verdenskrig og efterkrigstidens hastige velstand.
Lidt tankevækkende, at Pouline nu bor på Kristianslyst, hvor hendes forældre Anine og Wilhelm Bojer også fik deres sidste år, på det der dengang var et alderdomshjem.
Anine og Wilhelm Bojers 16 børn: Thomas, Dorthea, Anna, Oline, Svend, Kristian, Jenny, Olga, Dagny, Agnethe, Ole, Inge, Pouline, Gerda, Henry og Holger. Den ældste, Thomas, blev født 24. november 1902, og den yngste, Holger, blev født 6. august 1924.
Flere år før Pouline og hendes søskende nåede konfirmationsalderen kom de ud at tjene. Pouline var vel bare 10 år gammel, da hun blev pige i huset hos læreren og hans kone i Kjelstrup. Det var også den lærer, der lærte Pouline at læse, stave og regne. Hun brød sig ikke meget om læreren, og hun fortæller da også, at det var ikke meget hun havde ud af skoletiden. Som pige i huset var man fæstet for et halvt år. Det var uhørt at rende af pladsen. Pouline holdt ud hos læreren i et halvt år. Et halvt år havde hun også hos en landmand i Skovsted inden hun fik plads i Hovsør. Her var hun glad for at være, og hun blev der tre år. Hun arbejdede både som pige og karl.
Pouline husker ikke en barndom under trange kår. Det var helt naturligt, at de sov to-tre søskende i den samme seng. På loftet første en sti mellem korndynger til et enkelt kammer i gavlen. Der var ikke for meget plads, når de ældre søskende kom hjem og også skulle overnatte. Alligevel husker Pouline det som skønne stunder. Der blev snakket, grinet og fortalt. Når det var tordenvejr fik børnene besked på at tage dynerne med i stuen. Deres mor ville være sikker på, at alle kunne komme ud, hvis lynet slog ned og satte ild til huset.
Der blev ikke købt legetøj. Kun en af de yngste drengene havde en træhest, som altid stod i vinduet. Pigerne blev i de mørke aftener sat til at hækle og strikke. I “krogen” – et hjørne i vinklen mellem hus og stald, blev børnene sendt ud for at lege. Mursten og sten gjordet ud for stald og dyr, og savbukken blev brugt til gymnastik.
Poulines far havde arbejde som arbejdsmand. Han rejste også ofte med kreaturtransporter til Tyskland. Det næsten endeløse arbejde med det lille landbrug og arbejdet som arbejdsmand gjorde, at han fik en dårlig ryg. Pouline husker aldrig han beklagede sig. Det var tit Pouline der hjalp faren med arbejdet i stalden og på marken. Hun var god til at køre med hestene.
4. juli 1939 havde Anine og Wilhlem Bojer dobbelt bryllup. Pouline blev som 20-rig i gift med Henry Søe, De bosatte sig på en landbrug i Vang. Henry døde i starten af 70´erne. Poulines lillesøster Gerda blev 19 år gammel gift med Jens Kold. De er begge døde i henholdsvis 2002 og 1980.