Af Gitte Ishøy, sognepræst i Thisted siden 1985 – 2. juni 2016
Foråret lod vente længe på sig! Men det kom. Jeg ved ikke om I har glemt det, men april måned var kold og våd. Først en uge inde i maj kom foråret, solen og varmen.
Kold april eller ej, fruen måtte ud at lufte sig morgen og eftermiddag. Disse løbe-og gåture bød som altid på skønne naturoplevelser og andre oplevelser. Hele april måned har Eshøj været dækket af at hvidt velduftende tæppe af anemoner. Det er ganske enkelt et ubeskriveligt syn at stå ved indgangen af skoven og kigge ned i den hviddækkede skovbund. Det syn er helt sikkert godt for både krop og sjæl! Før vi – læs hundene og fruen – når helt ind i skoven, når vi ofte at se små flokke af råvildt – dog som oftest gumpen af dem, før de løber ind i sikkerhed i skovbrynet ved Præsteskoven nordøst for Eshøj.
Et godt stykke nede af vejen møder der os som altid ruinen af et sommerhus. Unge mennesker har gjort deres til at fremskynde nedbrydningen. Jeg vovede en dag at liste ind i ruinen. Der var det hele: Stue, køkken, toilet, terrasse – engang med udsigt! – Det må på et tidspunkt have været et paradis på jord. Der er stadig lidt tilbage af paradiset, for bag ved huset står der et helt tæppe af citrongule aurikler.
Harer er vi også heldige at se, når de vel at mærke står stille, løfter sig op på gumpen for at orientere sig om, hvor faren kommer fra, for dernæst at give sig til at løbe uden mål og mening, ganske hare-forvirret!
Gæs trækker ofte ind over mark og skov. Ind imellem er vi så heldige at svaner trækker ind over. Nogle gange ser vi dem, andre gange hører vi bare suset af deres vinger. Det er ret irriterende, at de ikke synes om at plaske rundt lige neden for vores fjord, men det gør de altså ikke.
Fruen fik så stærke forårsfornemmelser, at hun i begyndelsen af april fik sat havemøbler og hendes utallige krukker frem. Ikke nok med det, hun fik også krukkerne tilplantet. Det var ikke godt, det var skidt, det var nervepirrende med den ene nat efter den anden med nattefrost. Meteorologers liv hang ofte i en tynd tråd. Læren: Fruen begynder først at plante ud i maj måned til næste år! Spørger I om tab? Få tab, én, måske to planter.
Som plaster på såret måtte fruen have et nyt havemøbel-sæt samt nogle flere krukker. På én eller anden sær måde, er hun stadig i stand til at finde en tom plads! De sidste tre krukker glæder hun sig til at få planter i. Hun må en tur ud til Ole Heides planteskole og kigge efter en blodbøg og to stk. Jacqueline du Pré-roser.
Da foråret så endelig kom, var det faktisk ikke spor sagte, men nærmest som en eksplosion. Først sprang de unge bøgetræer ud, derefter fulgte de gamle træer. Skoven fyldtes med gule blomster og mit yndlings græs, jeg kalder det dug-dråbegræs. Det er så let, så elegant, faktisk mere elegant end hjertegræs. Bregner vokser, og sætter bispestave, storkonvaller stikker op her og hist. Ikke mindst fuglestemmerne er vendt tilbage. Der trilles, fløjtes, skræppes, hvines og synges i den grad til Vor Herres pris. Der er også kommet liv ude på vandet. Sejlskibe, kajakker og motorbåde. Især de sidste skaber problemer for mig og vovserne, nærmere bestemt for vores Filbert. For ser I han har det med at løbe efter motorbåde og windsurfere så hurtigt hans små ben kan klare det – det kan de ikke ret længe! Og ung er han jo heller ikke længere! – Så jeg må have ham i snor for at han ikke skal løbe livet af sig.
Polakkerne – tror jeg nok de er! – er vendt tilbage i skoven i Eshøj. Når vejret tillader det, samles familierne ved bålpladsen nede ved vandet, og nyder livet, maden og hinandens selskab i fulde drag. Jeg nyder ærlig talt, at de ser ud til at nyde livet!
Ja, foråret er så fremskreden, at fruen er begyndt at tage lange løbeture ad Sennels til. Det nyder hun i fulde drag. Hvem ville ikke gøre det, for der er jo nærmest tale om Danmarks smukkeste løbetur – vel at mærke en løbetur, hvor man kan løbe i fred og få lov til uforstyrret at tænke sit!
Gitte Ishøy.
klik her for oversigt over alle indlæg
