Af Hans Peter Kragh – chefredaktør på Thisted Dagblad fra 1985 til 2012. – 10. oktober 2016
”Hør, hvad er det lige, der sker her i firmaet?” spurgte det kvikke barnebarn Sofie, dengang fem-seks år, da der var et vist hurlumhej mellem børnebørnene (vi har udelukkende kvikke børnebørn; det er en tradition …).
Svaret blæste vistnok bare i vinden, og det gør det sikkert også, når bedstefaderen syv-otte år senere gentager spørgsmålet: Hvad er det lige, der sker her i ”firmaet” alias Thisted Kommunalbestyrelse godt et år før valget til både kommuner og regioner 21. november 2017?
Måske blæser svaret i vinden, fordi de lokale partier blæser i alle retninger.
Dansk Folkeparti har detroniseret Ib Poulsen som gruppeformand. Ny på posten er Peter Sørensen. Ib Poulsen, den tidligere ”dronningemager”, er nu reduceret til Prins Ib.
Socialdemokratiet måtte igennem et kampvalg, før Ulla Vestergaard blev partiets spidskandidat for tredje valg i træk. Hun fik en rimeligt sikker sejr over Henning Holm.
Venstre skal igennem sit kampvalg, fordi borgmester Lene Kjelgaard Jensen bliver udfordret af Niels Jørgen Pedersen.
To fællesnævnere er, at Venstre og Socialdemokratiet traditionelt er de bærende borgmesterpartier i Thy (og at DF har markant indflydelse), plus det, at udfordrerne i alle tre tilfælde er partifæller.
Det fører frem til den tredje fællesnævner: Det ville ikke være sket, hvis ”regeringslederen” eller ”oppositionslederen” var stærke og visionære nok. DF er nok undtagelsen, fordi lederen var stærk – men i betydning for stærk kost selv for sine partifæller.
Nu er kamp og strid, selv i egne rækker, en del af al politiks dna. Men det hører absolut til undtagelserne, at der er lige stor uro i begge sider af salen så at sige: En svækket oppositionsleder skal i valgkamp mod en svækket borgmester (eller en helt ny kandidat, der som udgangspunkt heller ikke kan være stærk).
En kommunalbestyrelse skal arbejde for det lokale fællesskab. Det kræver samarbejde, selv om politik pr. definition bygger på ideologier, holdninger og værdier. Der er plads til at lufte det hele i byrådssalen, men der er ikke ret meget ideologi over skoler, plejehjem eller (manglende) asfalt til vejene.
Samarbejde kræver styrke, for ellers kommer fællesskabet til at flagre i alle retninger på én gang, og det hele går ikke alene op i hat og briller, men også i magtkamp og (måske) personlige ambitioner frem for de ambitioner, politikerne skulle have på fællesskabets vegne.
Selv om der altid er få – for få – kandidater til kommunalvalg, føler mange af de valgte sig kaldet. Men færre end få er som regel udvalgt. Og nu er de oprindeligt udvalgte altså blevet udfordret. Det er som regel et udtryk for, at en del ”af vore egne” ønsker den udvalgte fravalgt.
Det er altid let at pege fingre af andre – som fodboldens mandagsdommere eller de allestedsnærværende politiske kommentatorer – men de interne skærmydsler kommer ikke ud af ingenting ligesom lommeuld. Til gengæld efterlader de en alvorlig bekymring for, hvor handlingslammet Thisted Kommune kan have været i op til snart fire år.
Der må være initiativer, der aldrig er blevet taget, eller som kan være torpederet af intern strid til skade for kommunens borgere. Handlingslammelse (hvis det nu er det) betyder tomgang, og det er ikke holdbart for en egn, der skal stå sammen om som minimum at begrænse tilbagegang og som maksimum skabe fremgang.
Derfor kommer der en efterlysning: Hvad er der sket med det politiske talent og de politiske talenter, der kan lede Thy, når de tre måske mest centrale partier hænger så voldsomt i bremsen? Hvad er det lige, der sker her i firmaet?
Illustrationerne er fra URT-huset på Plantagevej i Thisted, umiddelbart inden det, på grund af råd og svamp, blev revet ned