Af Frank Weber, lektor med Thisted Handelsgymnasium, EUC Nordvest, Cand.mag. i historie og kunsthistorie
Lyden af et damplokomotiv der holder ved en perron, og rytmisk udsender en taktfast pulserende lyd, af motoren der står i tomgang, havde jeg fornøjelsen af at høre dag og nat i 14 døgn. Jeg har indtil for en uges tid siden, den 24. november, haft mellemørebetændelse på begge ører!
Det startede med at det ene øre gradvist blev mere og mere irriteret, betændt, hævet og lukket. Et par dage efter fulgte det andet øre trop. Som de facto døv på begge ører måtte jeg sygemelde mig fra handelsgymnasiet. Jeg kunne ikke høre hvad eleverne sagde, og det kan spare een for meget, men jeg var også meget træt på grund af damplokomotivets rytmiske dunken dag og nat.
Min læge blev kontaktet og jeg fik en akut-tid tre dage senere. Lægen udskrev en recept på penicillin til 10 dage og nogle øredråber, og henviste mig derefter straks til ørelægen, hvor jeg straks kom til efter en halv time. Ørelægen kunne ikke gøre yderligere, og jeg kørte hjem.
Efter 4-5 dage kunne jeg ikke mærke nogen bedring i situationen, så jeg bad min læge om råd via internettet. Han anbefalede mig at kontakte ørelægen direkte denne gang. Via ørelægens hjemmeside kunne jeg selv bestille en tid, når der var en ledig konsultation. Da den tidligste tid var den 27. februar 2017, valgte jeg at ringe til ørelægen. Allerede efter 45 min. kom jeg igennem til en meget skeptisk dame, der mente at jeg var lidt for tidligt ude. Der var jo penicillin til yderligere fem dage. Men havde jeg brug for en akut-tid, var der en sådan allerede om 5 dage! Det takkede jeg nej til. Der er jo ikke grund til at jage med sådan noget som helbred og sygdom.
Efter yderligere tre dage, var jeg dog nået til et punkt, hvor der bare skulle gøres et eller andet. Jeg var ved at blive katolsk i hovedet af det parkerede damplokomotiv. Jeg skrev igen til min læge og bad ham om at få en tid til mig hos ørelægen hurtigst muligt. Jeg fik en tid til tre dage senere, og denne gang fik jeg lagt en tragt i det ene øre. For mig lød det som om han kaldte det ”en manchet”, men som stokdøv er der en vis usikkerhed på dette punkt. Manchetten bevirkede at øredråberne nu kom helt ind bagerst i øret, hvor de skulle gøre gavn. Det virkede fortrinligt og i løbet af 3-4 dage var lyden tilbage på begge kanaler.
Vi er i den søde adventstid, og da julemusikken er så sæsonbetonet som den er, giver Gitte og jeg den fuld skrue i december. Det vil sige, vi kan kun høre instrumentale udgaver af diverse engelske Christmas Carols og danske julesalmer. Sætter vi en af vore CDer med skønne carols af John Rutter på afspilleren, kommer vore to Welsh Corgi Cardigans straks rendende og sætter sig foran højtaleren. Efter få strofer fra drengekoret, sætter Filbert og Melvin ind med 2. og 3. stemme, som ægte walisiske sopraner. Der ingen ud over de to Corgier der synes det lyder smukt. Da kan jeg i nogle få sekunder ønske mig tilbage til damplokomotivets rolige dunken.
Hele denne sygdomshistorie har desuden lært mig, at ordet ”akut” kan betyde alt fra ”nu og her” til ”om 5 dage”! Fortsat god advent.
Frank Weber.
