Stjernehimlen over sømærket i Vigsø – fotograferet af Kristian Amby.
Af Hans Peter Kragh – chefredaktør på Thisted Dagblad fra 1985 til 2012. – 13. marts 2017
Champagneglassene stod i snorlige rækker på de fine borde i den store fabrikshal, hvor de kæmpede om pladsen med de mange fade, der flød over med pindemadder.
Selv om virksomheden havde skrantet lidt på det seneste, skulle 100 års-jubilæet fejres med manér. Vel var der nogle af medarbejderne, der havde foretrukket pølser og håndbajere frem for bobler og tapas, men … traktementet var vel i orden. Direktøren holdt en tale. Han var en mand af få ord, men han brugte dem tit, så talen blev ikke ligefrem kort. Forløsningen kom omsider, da chefen hævede sit glas og udråbte et: ”Firmaet længe leve!”
”Af hvad?” lød det nede fra bagest i hallen. Så blev der helt stille. Og det er der stadig – thi hverken direktøren eller medarbejderne selv havde noget svar på, hvad firmaet skulle leve af, hvis det skulle overleve …
Det er unægtelig en bedrøvelig historie, for uanset om den virkelig er foregået, eller det bare er alternative fakta, har historien den kerne, at vi ikke lever af skåltaler og hurraråb. Og en egn som Thy overlever heller ikke som et godt sted at være, hvis vi ikke har noget svar på spørgsmålet: ”Af hvad?”
Så nu kommer der en regulær reklame. Lørdag den 1. april – og det er den dag – holder Landsbygruppen Thy en heldags-seance i Sjørring Idræts- og Kulturcenter med overskriften ”Fra afvikling til udvikling”.
Som navnet siger, er Landsbygruppen Thy paraply for en stribe landsbyer og deres foreninger. Godt nok er Thisted den store lokale magnet, hvor mellem hver fjerde og hver tredje thybo bor. Men det betyder jo så også, at mellem tre fjerdedele og to tredjedele – altså det absolutte flertal – bor i de mindre byer og landsbyer, der er strøet rundt i kommunen.
Landsbygruppen vil – med hjælp af ildsjæle, der enten er nye tilflyttere eller er vendt tilbage til deres hjemegn – pejle sig frem til nogle kvalificerede bud på, hvad Thy skal leve af, og hvordan Thy skal leve for at blive attraktiv for tilflyttere og samtidig bidrage til, at færrest mulige ”indfødte” forlader Thy for altid.
Og hvad så? Har vi ikke hørt om det før? Og hvor ambitiøst er det? Når det kommer til stykket, er det så ikke bare en sludder for en sladder, endnu en skåltale og et glas champagne, der for længst er bruset af?
Jo, jo, det er det sikkert nok, og navnlig da, hvis man på forhånd mener, at spørgsmålet ”Af hvad?” giver svaret i sig selv: Der er ingenting, der nytter.
Men det kunne jo sagtens tænkes, at vi i Thy i stedet for at hælde ny vin på gamle flasker skal hælde gammel vin på nye flasker. Kald det bare en dumsmart formulering, men forklaringen er ikke smart (den er bare god) og forhåbentlig ikke dum (og det har jeg jo allerede afvist ved at kalde den god!):
Jeg har en lille birolle i ”Fra afvikling til udvikling”-seancen, så for nogen tid siden var jeg med til et såkaldt formøde. En af dem, der får en større rolle på mødet 1. april, er en ung kvindelig tilflytter fra hovedstadsområdet, der oven i købet har startet sin egen lille virksomhed. Og hun sagde noget meget slående:
”Her kan du være nok så politisk uenig med din nabo, men vi kan snakke sammen, og han ser gerne efter dine børn, når du er væk hjemmefra. Her kan du se horisonten. Og her kan du se stjernerne. Det kan du ikke i København”.
Her kan du se horisonten. Og her kan du se stjernerne. Det bliver aldrig et ”salgsargument” over for dem, der under alle omstændigheder vælger storbyen til. Og det lyder banalt for os, der har boet her uendeligt længe. Men det er jo klassikeren om igen: Italienerne går heller ikke rundt hele døgnet og tænker på, hvor fantastiske deres pastaretter og olivenolie er. Det gør vi, når vi har forladt rullepølsen og rugbrødet til fordel for Toscana, Sicilien eller Rom.
Men en romer, der kommer til Thy – måske af vanvare – bliver sikkert ikke alene overrumplet af den anderledes mad, men også af, at der ingen bjerge er til at skjule horisonten og ingen smog til at slukke for stjernerne.
Nu er det ikke italienere, der ligefrem er den mest oplagte målgruppe for Thy. Men det handler under alle omstændigheder om, at uanset hvor det ligger, så har hvert sted sine kvaliteter. Det er bare ikke alle, der kender dem.
Vist skal Thy være innovativ og idérig, men dét Thy, der allerede findes – den gamle vin – har også nogle kvaliteter, der er ukendte for de fleste, men som kan blive netop de liflige dråber, de ubevidst har ledt efter, når den kommer på nye flasker. Dragsbæk Margarine beviste det i den søde juletid med sin flotte julekalender, fyldt med geniale naturbilleder tilsat en underfundig tekst – som eksempelvis de store Vesterhavs-bølger, der banker ind mod kysten: ”Spa i Thy”. Det er jo både spa og spas. Og lige så salt, som Kræn Wester er, lige så meget seriøsitet er der tilsat spasen.
Ja, vi skal kunne besvare spørgsmålet: ”Hvad skal vi leve af?” Det er en udfordring. Men hvad lever vi netop her for? Det har vi et godt svar på: ”Vi lever for at kunne se stjernerne. Og horisonten … ”
Hans Peter Kragh.
klik her for oversigt over alle indlæg
