Af Hans Peter Kragh – chefredaktør på Thisted Dagblad fra 1985 til 2012. – 13. august 2015
Fortiden skal ikke stå i vejen for fremtiden – men nutiden skal heller ikke træde på fortiden bare for at komme hurtigst muligt hen til fremtiden.
Afsættet er Jernbanegade 17, en karakteristisk, men misligeholdt bygning i Thisted – men perspektivet er, at det blot er (endnu) et eksempel på, at Thisted Kommune aldrig rigtig har forholdt sig til, hvordan bymidten skal se ud. Der er mange skønne steder i Thy, men Thisted er dog ”hovedstaden”, ansigtet udadtil, og alligevel støder fortid og nutid konstant sammen i bybilledet.
Lad mig straks fastslå, at jeg er totalt inhabil, når det gælder Jernbanegade 17. Sammen med nummer 15 var det min arbejdsplads fra juni 1985 til marts 2006, da Thisted Dagblad flyttede derfra til Sydhavnsvej 5, så jeg har selvfølgelig et forhold til dette gamle bygningskompleks, der rækker ud over arkitektur, byplanlægning and all that jazz.
Alligevel brokker jeg mig – ikke kun for min private nostalgis skyld, og bestemt ikke, fordi bygningen, der har stået tom alt for længe, nu skal bruges til boliger. Men det er ikke dét, at der skal være boliger, det er måden, altså, der skal være boliger på i en arkitektur, som stritter i alle andre retninger end de nærmeste omkringliggende bygninger.
Æstetik er en smagssag, men det er en fornærmelse mod begrebet ”bevaringsværdige bygninger”, når historien – som burde være en uafviselig del af den lokale identitet – drukner i glas og beton, eller hvad det nu er. Der bliver sikkert nogle fine lejligheder i Jernbanegade – placeringen er under alle omstændigheder attraktivt bynær – men det tegner ikke til at blive særlig kønt udefra.
Thisted er i det hele taget en by, hvor fortid og nutid ikke mødes i bygnings-”kunsten”, men hvor de hamrer ind i hinanden som tolvtonet musik. Ingen af dem, der formodes at skulle bestemme, har tilsyneladende nogensinde taget den debat, som blandt andre museumsinspektør Jytte Nielsen har efterlyst: Hvad vil vi med de bevaringsværdige bygninger?
Eller også har debatten været der, men er aldrig blevet konkluderet. Løsningerne er kommet fra sag til sag, nærmest som om overraskelsen var lige stor hver gang. En by har en sjæl, og den kan være nok så udefinerlig, men den er der, ikke mindst i en gammel købstad. Thisteds sjæl vandrer desværre hvileløst rundt, for den hører ikke til i de megamoderne bygninger, og der bliver stadig færre gamle huse, den kan komme ind i.
Nej, det handler ikke om, at alt var meget bedre i gamle dage. Det bedste ved de gamle dage er som regel, at de er gamle – og væk. Men det drejer sig om helhed. Det handler om viljen til at balancere mellem nyt og gammelt, så det ikke står og ”råber” til hinanden, og det drejer sig om viljen til at skabe en helhedsplan, der ikke er ren stilforvirring, men stil uden forvirring.
Det kan lade sig gøre. Ringkøbing er en gammel by, men samtidig mindst lige så moderne som Thisted. Vestjyderne har bare tænkt, før de handlede. Bevaringsværdige bygninger er blevet bevaret, navnlig i bymidten, og hvor andre bygninger faldt for råd og svamp, er der opført nye, som er ganske moderne, men har bevaret respekten for nabolaget. Ribe og Tønder er tildels tilsvarende eksempler på, at nyt og gammelt kan gå i takt og ikke træde hinanden over tæerne.
Et menneske uden identitet er rodløst. Det bør et sted, en by også. Thisted er selvfølgelig en by i forandring, men også en by i forvirring. Måske er Thisted Lilleby efterhånden det eneste sted, hvor Store Thisted har identitet. Jernbanegade 17 lægger hverken til eller trækker fra i den sammenhæng – men den understreger, at byen har glemt, at nok skal fortiden ikke stå i vejen for fremtiden, men nutiden skal heller ikke bare rydde fortiden af vejen.
I øvrigt er det en udbredt, men total misforståelse, at det ellers velfungerende J. P. Jacobsen Center ligger forkert. Det er ikke tilfældet. Det er ganske enkelt omgivelserne, der er noget galt med – ikke mindst den gamle digters hus …
Hans Peter Kragh.
klik her for oversigt over alle indlæg
