Af Gitte Ishøy, sognepræst i Thisted siden 1985 – 13. november 2014
Jeg var en sen læser. Jeg er ordblind og dertil talblind. Som barn var der ikke rigtig håb for mig. Jeg fik specialundervisning. Jeg var så heldig, at få en fantastisk dygtig lærer til specialundervisning. De andre i klassen var faktisk ret misundelige på mig, når jeg, og et par andre drenge, blev taget ud af klassen for at blive undervist af ham. Han var med til at åbne min verden ind i bøgernes verden. Ham, og så Laura Ingalls Wilders mange bøger om ”Det lille hus på prærien. ” Jeg slugte alle hendes vidunderlige bøger så hurtigt, som jeg nu kunne.
Lige siden dengang har jeg elsket bøger og de ord, der står i dem. Jeg nyder ord. Jeg er på evig jagt efter gode, rammende ord. Jeg elsker at blive overrasket, overrumplet, tiltalt af ord. Jeg kan gå og tygge på ord, gnægge over dem. Danske ord, engelske ord, tyske ord, svenske ord. Hvad mener I om sådan et udtryk om en hundehvalp: ”A bundle of joy”?”Et bundt glæde.” Eller hvad mener I om udtrykket ”nothing time,” ”ingenting tid”. Sagt om november måned. Ingen kan bande så fremragende som svenskerne eller synge på så smukt et sprog. Lige for tiden er Frank og jeg blevet meget glade for at se ”Um himmels willen” på DR Charlie. Den handler om et nonnekloster og byen der ligger tæt op ad. Den er tysk, måske lidt tung, men ”wissen Sie was?” Vi får efterhånden mange sjove ordsprog hjemme hos os.
I kan nok forestille jer, at vi har et hjem fyldt med bøger. De står inde på mit kontor, Franks kontor, i vores samtalerum, i stuen, i vores gæstevæ-relse, sågar i vores soveværelse. Vi ejer en mængde faglitteratur, det siger sig selv. Men derudover har vi et væld at kunstbøger, skønlitteratur, poesi og en masse krimier. Det er fruen, som læser de sidste. Det er vist ikke umagen værd at komme ind på, hvorfor jeg – og så mange andre præster – er så glade for at læse krimier. Måske noget med at vi kan få afreageret?
Som så mange andre danskere elsker jeg at læse Johannes Møllehave, Benny Andersen, Dan Turèll. De kan i sandhed alle til hobe det med at over-raske, overrumple, tiltale, åbne, få sat tanker i gang, få én til at gå rundt og smage på ord og gnægge.
Så er det også umådeligt spændende at snakke med andre. Andre kan i den grad også over-raske og få sat tanker i gang i én. Det sker ikke så sjældent i mødet med børn og unge.
Så læser jeg selvsagt meget i Bibelen. Jeg har mange forskellige oversættelser, fortolkninger af den. Den kan man dykke ned i igen og igen. Den har alt, hvad mit hjerte kan begære af en god bog: Historie, krimi, poesi, kærlighed, spænding, godhed, ondskab, tiltale – sidst men ikke mindst: Historien ender jo godt!
Så er jeg så heldig at have dygtige præste-kolleger, der arbejder med at skrive, digte nye bøn-ner til privatbrug men også til brug i kirken. Jeg sluger deres udgivelser råt! Jeg læser dem igen og igen – og nyder dem i fulde drag!
Hør nu blot, hvad kollega Doris Ottesen skriver:
”Smukkere”
Du gode Gud
jeg har kendt kvinder
der blev smukkere og smukkere
jo ældre de blev
Midt i ansigtstrækkenes forfald
skæmmet af et langt livs sorger og bekymringer
smilede deres øjne kærligt imod mig
og deres munde var fulde af gode og forstandige ord
Deres hjerter sad uden på tøjet
og deres stemmer bar nænsomt over
med al menneskelig skrøbelighed
Lad mig blive som disse kvinder
Lad gavmildheden vokse
mens livet svinder fra mig
Lad troen bære mig derhen
hvor du er
uden bitterhed eller fortrydelse.”
Gitte Ishøy.
Så har jeg slet ikke været inde på, at ord ikke altid slår til. Der kan opstå situationer, hvor ord ikke rækker. Da må vi nøjes med bare at være til stede i samme rum, være stille sammen, måske holde i hånd eller måske græde sammen.
Vi er i november måned, ”nothing time.” Det er en rigtig god, mørk måned at få læst i. Jeg vil ønske jer rigtig god læselyst. – Jeg kan varmt anbe-fale Håkan Nesser krimier!
klik her for oversigt over alle indlæg
