Af Hans Peter Kragh – chefredaktør på Thisted Dagblad fra 1985 til 2012. – 14. august 2014
”Mest af alt holder jeg af hverdagen,” skrev Onkel Danny med de sorte negle alias forfatteren Dan Turell (1946-93) i digtet ”Hyldest til hverdagen, og da det er ubestrideligt, at der er flest hverdage – måske navnlig efter sommerferien – må vi jo også leve med, at det er til hverdag, at problemerne og udfordringerne er størst.
Men det er mulighederne også. Selv i dét Thy, der indimellem er lidt for tilbøjeligt til lulle sig ind i den nemme ”hvad kan det nytte?”-søvn, når der lukker skoler, der nedlægges plejehjem og børnehaver, og der forsvinder job, fordi blandt andre gamle industrigiganter som Oticon og Coloplast flytter produktion ud af landet.
Det er fakta, men det er ikke den samlede sum af fakta. Den største trussel mod Thys fremtid er måske i virkeligheden ”hvad kan det nytte”-filosofien, thi den, der har smidt ridestøvlerne, kommer næppe op på hesten igen. Vi har brug for så meget i Thy såsom statslige investeringer (sig navnet Hanstholm Havn) og en kommunalbestyrelse, der tænker endnu længere ud end til det i øvrigt fine havbad i Vorupør.
Men først og sidst trænger Thy – og thyboerne – til nye visioner, fordelt i to kategorier: En indre vision og en ydre mission. Den indre vision kommer først, fordi den er forudsætningen for den ydre mission, og visionen skal bygges på en nogenlunde fælles fortælling baseret på virkeligheden om, hvad Thy kan – og ikke mindst vil.
Når den fælles fortælling og dermed den indre vision er på plads, består den ydre mission i at brede fortællingen så langt ud til alverden, som det overhovedet kan lade sig gøre. Som al anden sludder lyder det meget enkelt – men hvad kan det nytte? Ikke det fjerneste, navnlig hvis vi ikke engang gør forsøget.
Tømmerhandler Axel Nielsen, Thisted, der desværre nu er død, kunne mere end at tælle årringe i træet. Han havde tværtimod flere ideer, end der er årringe i et 200 år gammelt egetræ – og det lykkedes ham trods alt både at plante Thy Masterclass og se det vokse op som et træ, verden omkring Thy og det øvrige Danmark i høj grad har bemærket.
- Klik på billedet for læse hvad Axel Nielsen skrev om Thybordet 2013
Axel Nielsen var også ophavsmanden til ”Thybordet”, og han nåede at være med første gang i 2013, da ”Thybordet” samlede henimod 3.000 i både Thy og på Hannæs, ikke omkring ét bord, men omkring adskillige borde i private hjem, forsamlingshuse, foreningslokaler og på plejehjem.
Filosofien var (og er), at dét at samles omkring maden er et af de mest grundlæggende fællesskaber. Man spiser sammen (ved Thybordet må menuen gerne være fisk, frikadeller og dessert af lokale råvarer; men det er ingen betingelse), og man snakker sammen – om stort og småt. Og snakken kan udvikle sig, ikke bare til, hvor vinterferien skal gå hen, men måske også til endnu mere – ja, måske ligefrem til noget, som kan få betydning for det endnu større fælleskab.
Naivt? Tjah, men da storkøbmand Henning Salling engang under en frokost med skibsreder Mærsk McKinney Møller på en serviet skrev nogle ord og tal, som behagede Hr. Møller, var beslutningen reelt taget om dét, der blev til Dansk Supermarked, altså Føtex, Netto og Bilka. Hvem ka’? Vel var de to frokostgæster ganske velbeslåede, men de turde også satse. Og thyboerne behøver jo ikke at opfinde Dansk Supermarked én gang til, men når der igen dækkes op til Thybordet (link) mandag 1. september – og en mandag er jo én af Dan Turells hverdage – gør det ikke spor, om frikadellerne er tilsat det nyttige ekstra krydderi, der hedder fantasien til at tænke langt. Thy behøver ikke at satse på fremtiden, for den kommer af sig selv – men vi behøver at satse på, at Thy bliver en del af fremtiden. Det er ikke nok med et enkelt slag i bolledejen – men det kan nytte, hvis der kommer et par ekstra slag i frikadellefarsen!
Hans Peter Kragh
klik her for oversigt over alle indlæg
