“Ting fra Thy” hedder en særudstilling på Museum Thy i Thisted. Udstillingen åbnede fredag 11. oktober 2019 og består af ting, som en række private borgere har udvalgt, fordi de på forskellige måder er med til at karakterisere Thy. En af dem er tidligere chefredaktør Hans Peter Kragh, der holdt åbningstalen, som i lettere bearbejdet form er blevet til denne “Thy-signatur”
Klik på billedet for at høre Hans Peter Kraghs åbningstale
Min onkel hed Sigurd Kragh. Han boede i Thorupstrand. Han var kystfisker som alle andre ved haw dengang. Han havde også åleruser i Limfjorden. Og han gik på jagt. Der hang tre eller fire jagtgeværer i hans stue.
Alle kaldte min onkel “Siwwer”. Da han døde for 19 år siden, valgte jeg som minde hans Siwwers kikkert, som han altid havde med, når han var på jagt. Ikke, fordi den var hele billedet af min onkel, men fordi kikkerten var en del af billedet af ham.
Han gik ikke på jagt bare for at skyde. Han skød for at supplere de indtægter, fiskeriet gav – dengang var det ret almindeligt, at fiskerne brugte sommeren på at betale de købmandsregninger, de havde oparbejdet om vinteren, hvor der ikke var ret mange havdage.
Siwwer, hans kikkert, geværer og åleruser havde af gode geografiske grunde intet med ting fra Thy at gøre – men det har pointen. Den kommer så til gengæld først lidt senere.
For nogle år siden hørte jeg et bemærkelsesværdigt indslag på DR P1 Orientering: 10.000 internationale videnskabsfolk var blevet spurgt om, hvad de anså for historiens mest betydningsfulde opfindelse.
Hans Peter Kragh.
Var det poliovaccinen? Var det penicillinen? Var det atomkraften? Var det telefonen? Var det ..? Nej, det var kloaksystemet. Kloaksystemet! Og det var det, fordi folk var døde i tusindvis, måske millionvis, da kloakvandet bare flød oven på jorden og smittede borgerne med alskens dødelige sygdomme.
Det ændrede sig, så snart hygiejnen så at sige blev rørlagt, og det har siden sikret talrige millioners liv og overlevelse. Så ifølge indslaget på P1 var og er noget af det, der er mest skjult og fuldstændigt selvfølgeligt, et af historiens, måske historiens vigtigste fremskridt. Tankevækkende.
Nu er kloakrør ikke ligefrem en ting i denne udstillings sammenhæng. Men alligevel deler de pointen sammen med min onkels kikkert.
Pointen er, at ting – også ting fra Thy – er blevet brugt eller bliver stadig brugt som nødvendige forudsætninger for, at man kan leve og overleve på den plet jord, man nu bor på.
Livet er lettere i dag – fordi der er udviklet så mange effektive ting som aldrig før. Men thyboerne har altid været afhængige af jord, fjord og hav. Det lyder banalt. Det er banalt. Men det er i allerhøjeste grad også basalt – og universelt.
Jord, fjord og hav var ikke alene forudsætningen for at leve, men også for at overleve. Bonden. Fiskeren. Jægeren. Som regel samlet i én og samme person.
Denne udstilling præsenterer intet, der er sensationelt og unikt for Thy. Jeg tror ikke, den slags findes, for der er blevet dyrket jord, fanget fisk og skudt dyr så mange, mange andre steder. Men det ændrer ikke ved, at de udstillede ting er og bliver eksempler på det levede liv i Thy. Og på Hannæs. Fra Agger til Amtoft. Fra Hillerslev til Heltborg. Fra Vester Vandet til Vestervig. Overalt
Mit eget bud er et ålejern. Det var min første indskydelse, da indbydelsen til at vælge en ting fra Thy kom. Fordi ålejernet står tilbage som et af redskaberne fra og symbolerne på dét fjordfiskeri, der stort set er forsvundet.
Lysteren, som ålejernet også hed, tjente et formål: at skaffe mad. Og dermed liv. Ligesom bronzesværdet tjente et helt andet formål. Ligesom røremaskinen. Malkemaskinespanden. De tjente, og nogle af dem gør det vel stadig, deres formål, og andre ting på udstillingen viser andre facetter af livet i Thy. Og på Hannæs.
Thy har jo aldrig været totalt afskåret fra omverdenen – tag for eksempel skudehandlen fra Klitmøller. Thy har altid på sin måde været en del af historien. Og de oversete ting – hverdagstingene – har også været med til at forme historien.
Fordi de repræsenterer det levede liv. Og det levede liv er det, der står mellem linjerne i denne udstilling. I hvert fald for mig. Den lille, oftest oversete detalje, bidrager på sin måde til Den Store Historie – ikke mindst til de alt for få kapitler i Den Store Historie om, hvordan hverdagen var for de fleste.
Jorden. Fjorden. Havet. Lyset. Det er de elementer, der mere end alt andet gør Thy og thyboerne til dét, Thy og thyboerne er. De nøjsomme. Dem, der måtte lære at få meget ud af lidt. Dem, der brugte naturen, som naturen er.
Museumsinspektør Charlotte Boje Andersen introducerede udstillingen.
Der var ingen alternativer i det gamle Thy. Der var ingen supermarkeder på det næste gadehjørne – der var ingen gadehjørner. I dag er verden global – Thy er selvfølgelig connected – og der er allehånde alternativer selv til alternativerne, uanset hvor du bor.
Historien skaber identitet. Både din egen, din families og din egns identitet. Identitet skabes af de nedarvede vaner, traditioner, livsvilkår og kultur. Og den lokale identitet vil altid have sit eget særpræg samtidig med, at den har lighedspunkter med andre lokale identiteter.
Nu sagde jeg for lidt siden – som sandt er – at jeg landede på min første indskydelse. Men undervejs flirtede jeg faktisk med kystbåde. Med Jens Søndergaards malerier. Med redskaber fra skudehandlen. Med Dragsbæk Margarinefabriks geniale, underfundigt underspillede plakater om myldretid i Thy og andre skæve vinkler. Med Provst Sonne, der skabte den brugsforeningsbevægelse, som i høj grad satte sit præg på hele landet.
Og jeg legede også med tanken om Thy Porse Guld – den eneste øl, mig bekendt, der brygges på porse. Oven i købet fra Nationalpark Thy.
Amagerhylden er udstillingens symbol.
Men det blev ved tanken. En ting er også en genstand, og MuseumThy har oven i købet en genstandsliste for denne udstilling. Og man ved også godt, at når man bliver budt på en bette ting, er det en genstand.
Så langt så godt i forhold til Porse Guld. Men vi måtte kun vælge én ting. Altså en genstand. Og under en grundig research fandt jeg desværre ud af, at en halv liters Porse Guld er på 5,8 procent. Og det svarer til 1,9 – og derfor i realiteten – til to genstande. Altså to ting. Og det gik jo ikke.
Porsen faldt. Tak for alt! Øl er til tørst, ikke til trøst, men man skal højst drikke to Porse Guld, før man – heldigvis – finder trøst i, at det levede liv er værd at leve. Og at alting i Thy er godt. Det kan godt være en spirituel oplevelse …
Om særudstillingen Ting fra Thy på museets hjemmeside
