Af Gitte Ishøy, sognepræst i Thisted siden 1985 – 15. februar 2016
Det begyndte godt og sluttede godt.Jeg vil gerne fortælle jer om en torsdag – den 11. februar.
Jeg begyndte dagen med en udflugt sammen med to herlige konfirmander fra Øster-mølleafdelingen og vores sognemedhjælper Ester Jørgensen. Vi fire skulle på udflugt til Hansted kirke og kirkecenter. Vi slugte alt, hvad præst Finn fortalte, vi nød udsigten over havnen og den salte lugt i næseborene. Vi nød rundstykker og muffins.
Om aftenen var der gudstjeneste i Thisted kirke for sent udviklede og udviklingshæmmede – Ester synes de mange og lange navne er for trælse at arbejde med. Hun kalder derfor vores herlige menighed for ”bonusmenigheden”.
Vi skulle fejre fastelavn. Menigheden ankom i små flokke. Ude i våbenhuset fik de tilbud om en rød næse, eller at blive tegnet på ansigtet med teatersminke eller få en halv-eller helmaske på. Nogle ville det ene, andre det andet, nogle ønskede slet ikke noget, men ønskede bare at være sig selv. Nogle kom fint udklædte og iført festhumør.
Vi fik os bænket, og så begyndte gudstjenesten ellers – på samme kendte og trygge måde: Organist Svend Ole spillede os et stykke, Vivi bad for på indgangsbøn. Så kastede vi os med stor entusiasme og stemmepragt over sangen ”Der er så meget, der kan trykke.”
Ester fortalte en drabelig historie om dengang de første to mennesker blev smidt ud af paradiset. Hun fortalte faktisk så godt, at vi måtte klappe ad hende.
Før gudstjenesten havde nogle fra menigheden fået øje på en drabelige slange, der lå på nogle bænke oppe i koret. Den var stor og skræmmende. Minsandten om ikke præst Gitte tog den og gik ned i kirken for at skræmme menigheden. – Det lykkedes nu ikke, da den var noget død i sværen – den var jo lavet af stof og krøyerkugler.
Men først havde præst Gitte fortalt eventyret om ”konen i muddergrøften.” Den endte ikke godt, for konen ønskede jo til sidst at blive Vor Herre, det kunne hun ikke blive, og endte derfor tilbage i muddergrøften igen.
Adam og Eva ønskede at blive ligeså indsigtsfulde som Gud, men det gik heller ikke, så de blev drevet ud af paradiset. Men dog først efter at Gud havde syet skindtøj til dem. Præst Gitte mente, at det viste, at Gud elsker os nøjagtig ligesom vi er: Med vores fine side udenpå, og med vores ikke altid pæne side indeni. Det er jo rent ud sagt til at blive i godt humør af at høre på.
Så var Gladys klar til at bede kirke-bønnen sammen med os. Vi var fem, der hjalp Gladys med at tænde lys. Det var vi faktisk ret skrappe til.
Så blev vi indbudt til at gå til alters. Det sagde de fleste af os ja tak til. Vi er vant til at gå til alters. Bliver vi lidt usikre eller bange for dén der røde vin, så beroliger præst Gitte os med, at det bare er rød druesaft, vi bruger bare fantasien og forestiller os, at det er Jesu Kristi blod.
Gudstjenesten sluttede af ganske som vi plejer med at Vivi bad for på udgangs-bønnen, så alle kunne bede med. Organist Svend Ole spillede os et stykke igen.
Så stormede vi ellers over i Kirkecenteret til veldækkede borde. Nøj, hvor var vi sultne. Nøj, hvor blev vi mætte. Som altid fik vi fantastisk mad: Hjemmelavet suppe, tarteletter, sodavand, hjemmebagte fastelavnsboller, kaffe og te.
Vi slog katten af tønden – af hele tre tønder. Der blev fundet tre konger. Orkestret ”Linje otte ” stod for underholdningen, som simpelthen var så uforlignelig god, at én blev noget så tør i halsen af at synge med på de kendte og elskede numre.
Så var vi trætte og mætte på sjæl og legeme. Det havde været en lang og god dag. Vi sagde ikke bare farvel og godnat, og gav krammere, men vi sagde på gensyn for vi skal snart mødes igen. Vi skal holde forårsfest oppe hos FDF`erne, hvor vi skal riste pølser, stege pandekager og lege sammen. Vi glæder os allerede.
Vi der er så heldige at få lov til at være sammen med jer var også trætte og mætte på sjæl og legeme efter en lang, god dag. For udvalget begyndte allerede om formiddagen – ja, for flere dage siden – at gøre forberedelser. For uden udvalget intet arbejde med bonusgruppen. Så tak til jer skønne kvinder: Birthe, Alma, Ingrid, Gerda, Anne-Lise, Birgit, Vivi, Kirsten, Jane, Gladys og Bente!
Tak til jer alle hver især for vi fik lov til at lege i livstræets krone, vi fik lov til at føle, at livet er stort, vi fik lov til at skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port.
Gitte Ishøy.
klik her for oversigt over alle indlæg
