Af Gitte Ishøy, sognepræst i Thisted siden 1985 – 19. marts 2015
I begyndelsen af min vinterferie tog Frank og jeg et smut til Århus. Frank skulle holde et foredrag for alumneforeningen om bombardementet af Gestapos hovedkvarter på Århus Universitet 1944.
Vi valgte at gøre en familietur ud af det. Det vil sige: Jeg valgte, at vi skulle i IKEA. Jeg har ikke sat min fod i IKEA, siden vi flyttede fra Århus. Det er efterhånden over 30 år siden. Så I kan nok forstå, der skulle shoppes igennem, der skulle ganske enkelt power-shoppes!
Vi forcerede myldretidstrafikken i Århus og nåede helskindet frem til IKEA. Vi fandt så let som ingenting en parkeringsplads. Vi fik fat i en indkøbsvogn, og var parate til at indtage IKEA. Men så fik Frank dette sultne og meget trætte udtryk i ansigtet. Jeg vidste, jeg måtte overgive mig, og give tilladelse til, at vi begyndte med at indtage ikke eftermiddags-kaffe, men aftensmad – pyt med at klokken var omkring de 16! – Lige midt i indtagelsen af vores varme mad satte en ung mand ellers gang i alarmsystemet. Folk flygtede ud af caferiet, men vi holdt ud! Efter sådan cirka fem minutters tid kom en ansat, og fik slukket for alarmen. Vi var længst færdige på det tidspunkt!
Så indtog vi ellers IKEA! Der blev virkelig shoppet igennem. Jeg var hurtig og effektiv. Jeg havde ikke fået tildelt oceaner af tid. Så vognen måtte fyldes i hast. Det var nok godt nok, for IKEA er stor, mega stor! Derudover er forretningen indrettet således, at man ikke sådan uden videre kan komme ud igen! Man traver og traver, bliver træt og ærlig talt lidt gnaven. Man mister totalt pusten, når man endelig kommer ud i lagerhallen. Så bliver det hele ligesom lidt for meget! – Der må godt gå mange år igen, før jeg skal i IKEA!
Mørket var faldet på, der var vejarbejde rundt om ved universitet, så det var ikke helt enkelt at nå frem til portnerboligen. Men vi fandt den – og det lykkedes os endda at komme ind i den – ganske vist ad bagvejen. Men hvad kan man ellers forvente af folk fra Thy?!
Sådan en mørk, lidt trist mandag aften fandt omkring 40 unge mennesker vej frem til portner- boligen for at høre om et foredrag om bombardementet på Århus Universitet 1944. De unge nød tydeligt foredraget – det samme gjorde den medbragte frue.
Det var godt at være tilbage i Århus igen. I den by, hvor vi læste i mange år. Det gjorde os godt at gense de gamle, gule bygninger. Vi kom godt nok lige en tur gennem memory lane!
Det var ikke sådan lige at sige farvel igen. Jeg lod vist en bemærkning falde om det, lige før vi skulle til at gå – altså at vi havde en lang køretur foran os. Så lød det prompte fra én af de kvindelige tilhørere: ”Det er I da selv ude om!”
Ja, måske nok. Men der var nu mange ting, der var årsag til, at vi kom til Thisted. Vi lod Århus bag os igen. Vi blev en oplevelse rigere, for det var en fornøjelse at være tilbage i ”vores by” og møde dejlige unge mennesker.
Sjælen kom vist med hjem igen. Jeg har i hvert fald nydt mine sædvanlige løbe-og gåture. Jeg har nydt synet af erantis og vintergækker – og harer og kronvildt, der samles i flokke nu lige. – Det bobler af fryd inde i mig over lærkesangen. Der er forår i luften i Thy!
Gitte Ishøy.
klik her for oversigt over alle indlæg
