Af Jøgen Sølvkjær – 11. december 2014
Ind i mellem kan man godt få det indtryk, at det er. Det gælder både, når landspolitikere troner frem i diverse medier, eller når lokale beslutninger om nedskæringer og skolelukninger etc. skal forklares (læs bortforklares). Det er også meget nærliggende at forholde sig til beregningsmodeller og talkolonner, som når alt kommer til alt, viser meget præcist, hvad konsekvenser vil være af det ene og det andet.
Problemet er at et regneark og beregningsmodeller aldrig bliver bedre end det input det får, og når nogle tal er baseret på formodning og fremskrivning, ja så bliver usikkerheden i min verden en anelse for stor. Jeg vil sammenligne det lidt i retning af når min kære svigermor, som jeg holder umådeligt meget af, ofte bruger udtrykket ”det sæ’jer (siger) de”, når hun fortæller om en eller anden, der gør eller har gjort noget. Der er aldrig navne på ”de”, og hvis jeg spørger lidt ind til hvem ”de” er, så er det en uforklarlig masse som ikke rigtig kan defineres.
Min pointe er, at selvom om regnearkene siger et, så er verden, heldigvis, mere nuanceret end det regnearkene kan finde frem til. Og det er her ledelsesform kommer ind i billedet. Jeg mener ikke vort område kan tåle at blive ”styret” ud fra et regneark. Hvis vi skulle det, så kan vi ligeså godt sætte os hen i hjørnet og vente på at tingene ikke sker. Vi er blevet bombarderet med alverdens dårligdomme om, hvad der vil ske hvis ikke vi sparer her og lukker skoler, børnehaver og plejehjem.Jeg er overbevist om, at de kommunale politikere og embedsmænd ikke handler på denne måde fordi de synes om det. At stå model til offentligt spanking kan da ikke være noget man gør frivilligt. Men hvor kunne det være dejligt befriende, at politikere, i stedet for at formidle regnearkenes triste budskaber, så stod frem og sagde noget om ”det her vil jeg som politiker arbejde for” – og så handlede derefter.
Der bliver udarbejdet strategier og visioner, med de bedste intentioner, men det er som om, at processen er vigtigere end resultatet. Jeg håber kommunalbestyrelsen i Thisted har en strategi om at få flere folk til at flytte til vort område – men jeg tror ikke løsningen på det, er massiv lukning af børnepasning og skole – kan man forestille sig det kan løses på en anden måde?
Nu er det ikke altid fair at sammenligne det private erhvervsliv med det offentlige, men synes alligevel det er tænkevækkende, at hvis verden omkring os ændrer sig, så er det ”private” de første til at ændre strategi og tilpasse sig den nye verden, men i det offentlige er man tilbøjelig til at ikke at gøre det. Kan det skyldes, at i det offentlige, er strategier kun tænkt 4 år frem, nemlig til næste valgperiode??
De udfordringer vor kommune har, kræver at der tænkes anderledes og ikke kun regeres efter ”regnearkenes lov”. Se på helheden i det serviceniveau, som man politisk kan/vil stå på mål for. Jeg har stor tiltro til vort område, der er trods alt rigtig mange positive historier, men vi har brug for at nytænke hvad vi gør for at ruste os til fremtiden.
Albert Einstein har sagt:
“De betydningsfulde problemer, vi har, kan ikke løses med den samme tankegang, hvormed vi skabte dem.”