Af Frank Weber, lektor med Thisted Handelsgymnasium, EUC Nordvest, Cand.mag. i historie og kunsthistorie
Viberne flakser rundt ved Vibedal i Thisted, med deres karakteristiske hvin. Lærker kvidrer i forskellige højder, og om aftenen sidder solsorte og signalerer til hinanden fra trætoppe og hustage. Nu står foråret endelig på spring – eller det er springtime, som det hedder på udenlandsk.
I de kommende uger kan vi glæde os over de lysegrønne landskaber, kranset af mørke stedsegrønne træer, gule rapsmarker, og inden længe gyldne kornmarker med kornblomster og valmuer. Her i Thy har vi alle naturens lyde og farver lige uden for vores dør. Der er højt til himmel og kort vej til idylliske søer, den flotte Limfjord og det storslåede Vesterhav. Det undrer derfor ingen, at rigtig mange malerkunstnere i tidens løb, har søgt hertil for at finde utallige smukke, dramatiske, spændende og inspirerende motiver.
I flæng skal blot nævnes nogle få fra kunsthistorien, som P.S. Krøyer og Jens Søndergaard, til i dag med Susanne Tværmoes, Birte Ohsten, Deborah Damgaard-Hansen, Anatolij Dimitrievitj Speka m.fl. som fine eksempler.
For en halv snes år siden var jeg så heldig at komme med på et hold af glade amatørmalere. Det er et hold på 10-12 personer, der mødes en aften om ugen i et lokale venligst stillet til rådighed af Thisted Kommune i Plantagehuset. Nogle maler akvareller, andre med akryl- eller oliefarver på lærred. Motiverne er ofte fra Thy, og dette male-fællesskab er inspirerende og særdeles hyggeligt. Jeg fik vist inviteret for mange med på holdet, for pladsen blev mere og mere trang. Derfor oprettede jeg for fire år siden en filial i mit eget atelier på Magnoliavej. Her mødes ”Torsdagsholdet” hele vintersæsonen til hyggeligt malefællesskab. Vi er en halv snes stykker, der alle har en glæde ved at tegne og male, og hver især har på et tidspunkt fundet frem til de smukke, og nogen gange dramatiske, motiver i Thy.
Landskabsbillederne er typisk malet efter fotografier. Det optimale er dog at male “en plein air”, dvs. udendørs på stedet, hvor man først og fremmest tager hensyn til lysets virkning på landskabet, mens man står og forholder sig til det udvalgte motiv. Det har nogle af os forsøgt flere gange. Men det har sine egne udfordringer.
Den første er Vestenvinden, som nogenlunde konstant blæser med varierende styrke. For det meste kan man finde læ ved buske og træer, men i klitlandskabet er det straks værre. Man kan, som Birte Ohsten, have barduner med til staffeliet, så det kan forankres solidt i den lyngklædte muld. Af og til må man blot give op, for det fine sand hvirvles med vinden, og sætter sig i malingen. Det kan give utilsigtede, og uventede gode resultater, men oftest gør det ikke!
Finder man så en plet i læ, kan en anden udfordring vise sig i form af det meget varierede udbud af insekter, der også trives i Thy. Nogle af dem kan stikke, men det kan man klare med diverse midler fra apoteket. Nej, insekter med store fødder er langt værre. Bruger man stærke farver, kan man være sikker på, at et insekt før eller siden vil lande pladask i farveklatten på lærredet. Det stakkels insekt står som regel ikke til at redde, hvis det er frisk akryl- eller oliemaling. Maler man med akvarel, hvilket er særdeles oplagt i klitlandskabet, risikerer man til gengæld, at mariehønen eller fluen, efter en sikker landing i den røde farve på papiret, begynder at traske med store våde fødder hen over den fine himmel, der ellers lige var blevet så vellykket! Det skal dog ikke afholde nogen fra at prøve.
Så tag ud og oplev naturen i Thy. Se, fotografer, tegn og mal – motiverne er fremragende, og der er serveret lige uden for døren!