LIVSMOD: Thomas Nørgaard har to gange mistet. Han mistede sin første kone i 1994, og i 2015 mistede han sin anden kone. Han ved, at det midt i sorg og savn er godt at holde fast i livsmodet.
Af Klaus Madsen: 21. december 2018
TYGSTRUP: Ved spisebordet, med ryggen mod vinduet, i køkkenet i huset på Præstegårdsvej i Tygstrup sidder 80-årige Thomas Nørgaard. Her er verdensituationen og mange andre problemer klaret i mere end 50 år. I 1994 blev stolen på modsatte side tom, og i 2015 blev stolen igen tom.
Klik på pilen for at høre Thomas Nørgaard fortælle
To gange har Thomas mistet en livsledsager. Han har også mistet et af sine fem børn. I 1994 fyldte arbejdet stadig dagligdagen. Arbejde er et godt middel mod ensomhed. I 2015 oplevede han, at det var svært. Ensomheden truede. I huset var ti igen blevet til en.
Han stod alene i et tomrum efter en lang periode med sin kones sygdom. Han blev mødt med tavshed. Det var ikke ond vilje, når mennesker blot gik forbi, eller mødte ham med forbehold.
Thomas ville ikke være enkemanden, der satte sig hen i lænestolen. Han ønskede ikke, at et klik på fjernbetjeningen skulle være adgang og vindue til verden og mennesker uden for stuen.
Han fornægter ikke sorgen og savnet. Thomas synes at livet stadig er en gave, også selv om han har mistet. Erkendelsen af, at “sorg er prisen for kærlighed” er i Thomas´ verden med end end floskel. Sorgen bærer man videre i livet. Savnet bliver mindre.
Thomas har været medlem af Ældre Sagen siden 1988. Han var formand for afdelingen i Sydthy fra 2002 til 2012. Da han blev alene i 2015 tænkte han, at der gennem fællesskabet i Ældre Sagen måtte gøres noget for de mange, som oplevede at blive alene.
Han fandt på udtrykket “når to bliver til én”. Det blev grundlaget for en omsorgsgruppe i Sydthy. Gruppen giver tilbud og mulighed for støtte til igen at komme hjemmefra til arrangementer. En tur til hav eller skov kan for ensomme være helt umulig. Det kan være svært alene at møde offentlige myndigheder. Noget så enkelt som indkøb kan være svært.
Ældre Sagen har taget ideen til sig, og arbejder for at brede den ud på landsplan. Det er karakteristisk for Thomas livssyn, at i Sydthy er aktiviteterne for efterladte lagt i fællesskabet i en “livsmodsgruppe.” På landsplan kaldes det “sorg- og livsmodsgrupper.”
Man skal ikke dyrke minderne. Alligevel er det er vigtigt for Thomas, at bygge resten af livet på alle de gode oplevelser. Han ønsker ikke at være en sur gammel mand, der altid er utilfreds. Det er uafvendeligt, at de der er døde ikke kommer tilbage. For Thomas er det vigtigt, at huske på, at kærligheden aldrig forgår. For de mennesker man har mistet, er der ikke mere at gøre. Det er godt at give lidt livsmod videre, til de der nemt falder tilbage i ensomhed.
Thomas er født i Dover Skov i 1938. Hans far, Viggo Nørgaard, var skovfoged. For en dreng var opvæksten i skoven spændende. Dover Skov var arbejdsplads for mange skovarbejdere. Under den tyske besættelse blev der i skoven anlagt et ammonitionsdepot til fæstningsanlæggene i Lyngby, Agger og Helligsø. Det var spændende for endreng. De tyske vagter var omgængelige og absolut ikke nazister. Kun de sidste måneder af krigen gav problemer. Vagterne, der var krigsfanger, måtte stjæle for at skaffe sig mad.
I 1951 kom han i lære hos smed Johannes Stærk i Ydby, hvorfra han fik svendebrev i 1956. Han var værnepligtig i 1957 og 1958. Han arbejdede på Strandmøllen ved København til han i 1959 rejste til Djursland. I 1963 blev han selvstændig smed i Tygstrup. 21. December 1999 havde Thomas sidste arbejdsdag som smed. Han havde besluttet, at han ikke ville arbejde i næste årtusinde.
Da aftalen med Thomas skulle laves, så kunne han ikke onsdag formiddag. Han skulle spille badminton. Torsdag eftermiddag kunne han ikke. Han havde en aftale om at tage på indkøb med et par ældre. Fredag formiddag klokken 10 var en mulighed, og kun til klokken 12. Han havde en aftale.
Hver søndag er han en del af livsmodsgruppens fællesspisning.
