MOD MISBRUG: For Villy Rønn, 56 år gammel, er det helt naturligt at være en af bagmændene bag værestedet Solstrålen – et sted for mennesker, der har haft eller har et misbrug
Af Klaus Madsen – 19. september 2016
THISTED: Villy Rønn er fra Harboøre og efternavnet husker man fra Hans Kirks bog om fiskerne, der flyttede væk fra havet og ind i fjorden. Villy er vokset op i en by, hvor Indre Mission var en del af dagligdagen. Hans familie var ikke en del af det det Indre Missionske samfund.
Moren gik hjemme og faren var fisker.
Tilknytningen til Thy startede, da Villy i 8. og 9. klasse var på efterskole, bekvemt tæt på hjemmet, i Nørre Nissum. Her fik han en god ven fra Snedsted. Inden han, i 1984 slog sig ned i Thisted, var han soldat i Fredericia. Det var interessen for og troen på kristendommens positive sider, der fik ham på en frikirkelig bibelskole i Brande. Villy er nu tilknyttet Pinsekirken. En tid arbejdede han i fiskeindustrien på havnen i Lemvig. Han flyttede til Århus og fik et deltidsarbejde som maler. Han arbejdede også med at opsøge blandt andet misbrugere, og småkriminelle, på gadeplan i Århus. I en kort periode var han en del af et behandlingsteam, som arbejdede på et kristens grundlag, i Todbøl i Thy.
Det var i Århus Villy på gågaden oplevede et lille optrin, som ramte ham, og siden har været en vigtig del af baggrunden for at arbejde for andre mennesker.
Han så en dame komme spadserende med en hund. Hun mødte en bekendt, som klappede hunden kærligt. Forbi de to damer kom en småsnakkende mand, som udbrød, at han i sit næste liv ville være hund. Så var han sikker på, at nogen lagde mærke til ham. Et par dage efter mødte Villy manden, og de fik en god snak over en kop kaffe.
De skæve eksistenser har en stor plads i Villys hjerte. Han beundrer mennesker, som er kommet ud af et misbrug med alkohol eller stoffer. De har vist stor styrke. Han er heller ikke bange for at være der, hvor misbruget gør ondt. For Villy er der altid et håb om, at det kan lade sig gøre at komme ud af misbrug. Det er altid godt at kunne være noget for andre, også når det er svært og uden umiddelbare gode udsigter.
Thisted og Thy skulle egentlig kun have været en parentes. Villy blev i 1983 gift med Susanne, som han kort havde mødt mens han kort arbejdede i Brande på Betesda 2, som var et udslusningssted for tidligere misbrugere.
De mødtes igen i Århus.
Susanne måtte i 1984 til Thisted for at på på HH på Handelsskolen. Hun fik derefter elevplads i Jyske Banks Thistedafdeling. De måtte blive i Thisted fordi Jyske Bank havde en regel om, at eleverne fuldførte deres uddannelse i den afdeling de var startet i.
Villy henvendte sig på arbejdsformidlingen og blev anvist arbejde ved postvæsenet
Familien vendte aldrig tilbage til Århus.
Det var lidt svært at falde til i Thy. Thybo bliver man ikke bare lige. Villy kan berette om en fest han deltog i, da han havde boet og arbejdet i Thy i 16 år. Da musikeren bad thyboerne om at klappe klappede han selvfølgelig med. Resolut fik han at vide, at det skulle han ikke.
Alligevel er familien blevet i Thy. Her er hav, vand og luft, og der skal noget helt specielt til for at flytte familien Rønn.
Villy og Susanne har børnene Signe, Nicklas og Marc.
6. Januar 2000 blev en skelsættende dag for Villy. Hans ryg kollapsede på arbejdet. Det viste sig at blive den sidste arbejdsdag i efter 17 år hos postvæsenet. Det var trist at forlade et arbejde, hvor mødet med mange mennesker var en del af dagligdagen.
Han blev opereret uden det store resultat.Et nyt livskapitel som førtidspensionist blev fremtiden.
Villy husker, hvordan han på vej hjem fra sygehuset i Skive, med en nedslående besked, gjorde holdt ved Sallingsundbroen og tænkte lidt over livet.
Villy har siden brugt tiden til at være holdleder og en tid træner i TFC. Har har været i skolebestyrelsen i Snedsted i 11 år. En tid sad i hovedbestyrelsen for ADHD-foreningen. Han har været formand for Dansk Handicapforbund i Thisted. I Region Nordjylland har han været med i arbejdet omkring “specialområdet”.
Historien om værestedet Solstrålen starter over kaffebordet efter “den ensomme ulvs” begravelse i 2015. Finn, som “den ensomme uld” hed var død, og snakken gik om muligheden for at gøre noget for netop mennesker med kaos i livet som Finn. Et møde 6. oktober 2015 ved spisebordet hjemme hos Villy satte gang i projektet, som nu har istandsatte lokaler i et nedlagt solarium på Østerbakken.
