Fælles om køer og grise


BRØDRE:
Bjarne og Jan Stentoft Gravesen driver sammen et landbrug med 190 malkekøer, 10500 grise til slagteriet hvert år og 290 hektar landbrugsjord

Af Klaus Madsen – 27. januar 2011

VANDET: De står inde for hinanden – brødrene Bjarne og Jan Stentoft Gravesen fra Vandet. Siden 1. september 2002 har de i et I/S-selskab været sammen om at drive landbrug i Vandet. Jan, der er 43 år, bor på gården Dahlgård på Holmevej, hvor de er født og opvokset. Bjarne er 46, og han bor på en ejendom få hundrede meter mod syd, oppe på en bakketop. Brødrene har delt ansvaret for driften mellem sig. Bjarne står for produktionen af grise, og Jan står for malkekøerne.

Klik på billedet for at se billeder og høre Bjarne og Jan Stentoft fortælle

Køerne i stalden er SDM -sortbroget dansk malkerace. Bjarne og Jans far, Kristian Gravesen, var i mange år kendt for at drive et mønsterlandbrug med et fornemt avlsarbejde med SDM-køer. Fagligheden er gået i arv til sønnerne. De er lidt stolte over, at der fra besætningen på Dahlgård i Vandet er leveret dyr til avlsarbejdet i både Danmark og udlandet.

Køerne trives på en lys og klar vinterdag.

For familien Gravesen har det altid været en hobby at udstille og konkurrere på dyrskuer. Interessen er der stadig, og Jan er medlem af bestyrelsen for SDM-racens avlsforening, der geografisk dækker det “gamle” Thisted Amt. Foreningen er en sammenslutning af seks foreninger. Sammenslutningen var et logisk resultat af, at der er blevet stadig færre, men meget større landbrug med malkekøer.
I foreningen mødes landmændene for at dele viden og erfaringer.
I 2005 begyndte indsamlingen af DNA fra de bedste dyr. Det skal danne grundlag for udvælgelsen af avlsdyrene. Til efteråret får brødrene Gravesen mulighed for, at se de første kalve fra 5-6 køer der er insemineret med sæd fra tyre med de bedste gener.

10500 grise fedes op i brødrene Stentofts stalde.

Det kan med Jans ord blive: – til et skrivebordsarbejde ved computeren at få insimeneret de rigtige køer med sæd fra de rigtige tyre.
Egenskaber som mælkeydelse, kødkvalitet, udseende og frugtbarhed kan i fremtiden klares på kontoret.
Med færre og større landbrug kan det blive et ensomt erhverv. Der bliver langt til nærmeste kollega. Derfor er den sociale side af arbejdet i kvægavlsforeningen vigtig. Her holdes fast i traditionen med at besøge hinandens stalde, og den årlige sommergrilfest har stor tilslutning.

Tre malkerobotter klarer malkningen af 190 køer.

Grisene går i stalde på ejendommen hvor Bjarne bor, og en ejendom som brødrene købte for otte år siden. Grisene købes som “torvegrise” med en vægt på 30 kilo og fedes op til de er klar til slagteriet. Fodring og styring af klimaet i staldene er automatiseret. Der skal føres tilsyn. Ingen grise må være syge og det er vigtig at klimaanlægget fungerer. Skulle anlægget gå i stå på en lun sommerdag er det kun et spørgsmål om få timer inden grisene vil dø af mangel på ilt.’

Dahlgård.

For både Bjarne og Jan er livet som landmand en livsstil. Det er en tilfredsstillelse at se afgrøder gro og dyr trives. De har begge altid været sikre på, at de ville være landmænd. Der har vist aldrig været andre planer. Begge er landbrugsuddannet.
Landmandslivet giver ret til at bestemme selv og lægge dagens arbejde til rette. Køerne malkes af tre robotter. Der har givet stor frihed og en flok harmoniske og rolige køer. Jan fortæller, at robotterne også har givet større ydelse – så meget så den større ydelse faktisk har forrentet robotterne.

Bjarne Stentoft har ansvaret for grisene.

Bjarne og Jan lever med at være afhængige af vind og vejr. De har også levet med både svingende og vigende priser for mælk og grise. I 2008 kostede det i en lang periode 4000 kroner at gå ud i malkestalden hver morgen og tænde lyset. I 2009 har de bedre priser hentet en del af tabet. Det kan godt give anledning til eftertanke. Hvis økonomien bliver helt skæv er det jo ikke kun stald og dyr der forsvinder. Det er hele familiens hjem der kan komme i spil. Det kan godt slide på andet end rygstykkerne.

Jan Stentoft har ansvaret for køerne.

65 procent af foderet til dyrene kommer fra de 290 hektar landbrugsjord. Derfor er kvaliteten af høsten vigtig. Indholdet af proteiner i foderet bestemmer hvor meget proteinfoder der skal købes. Priserne på protein, der importeres fra Sydamerika og USA, er høje.

Køerne trives.

Til at hjælpe med den daglige drift er ansat en landbrugsmedhjælper fra Ukraine. Han har været hos Bjarne og Jan i fire år. Der er også altid en landbrugselev. Bjarne og Jan arbejder selv med og kan også afløse hinanden så der hvert år bliver plads til en uges ferie.
Bjarne er gift med Karin De har fire børn. Karin arbejder på kontoret hos provst Henning Sørensen i Nors.
Jan er gift med Heidi, der er sygeplejerske på Sygehus Thy-Mors. De har fire børn.