LANDMANDSLIV: I 50 år har 64-årige Børge Hornstrup arbejdet som bonde. Han ser tilbage på en udvikling med gode år – men også med en indskrænkning i det frie bondeliv
Af Klaus Madsen – 10. marts 2011
TODBØL: Børge Hornstrup, på gården Lille Todbøl, er femte generations bonde i Kallerup Sogn. Hans tipoldefar kom til sognet og gården Gl. Hornstrup i 1818. Familien har siden i generationerne sat deres præg på sognet.
Klik på billedet for at høre Børge Hornstrup fortælle
Børges far, Johannes Hornstrup, var sognerådsformand fra 1951 til kommunalreformen i 1970. Farfaren Niels Christian Hornstrup var medlem af Folketinget fra 1909 til 1914. Valget foregik med håndsoprækning på Storetorv i Thisted. Farfaren var senere medlem af Thisted Amtsråd. Der har i familien Hornstrup været en stærk tradition for at høre politisk hjemme hos de konservative. Børge har været medlem af Thisted Byråd fra 1984 til 1990 – valgt på en konservativ liste. Siden 1977 har han været medlem af menighedsrådet ved Kallerup og Skjoldborg kirker.
Børge er født på Lille Todbøl 19. marts 1947. Hans far købte gården i 1936. Det var en noget forfalden gård. I 1954 blev nye avlsbygninger bygget, og i 1970 kom et nyt stuehus til. I 1976 overtog Børge og Nora gården. De har fire børn, tre døtre og en søn – født mellem 1974 og 1986. Da Børge i 1990 stoppede som medlem af byrådet i Thisted, tog Nora over. Hun har siddet i byrådet siden, kun med en pause i en valgperiode. Hun blev valgt på en venstreliste. Familiens liv på gården har været spændende med travle dage. De har været stærkt engageret i sognet. Børge nævner med stor glæde årene, hvor stort set hele familien var aktive med arbejdet for og med KFUM-spejderne og FDF i Snedsted.
13. marts 1961, seks dage før han fyldte 14, blev Børge ansat hos faren på Lille Todbøl. Det var umiddelbart før mekaniseringen i landbruget for alvor tog fart. Arbejdet i stalden og på markerne var fysisk hårdt. Børge husker, hvordan han hurtigt måtte lære at bruge roehakken til både venstre og højre side. Lille Todbøl havde en stor besætning – der var 20 køer. Da Børge i 1980 stoppede med malkekøerne var der 60 køer i den samme stald. Den trange plads gjorde arbejdet besværligt og hårdt.
Efter 1980 har Børge drevet svinebrug med 60 søer. Han mindes, hvordan det den gang var fint med 17 grise fra hver so om året. Nu er tallet hos mange producenter over 30. Det viser en effektivisering og en udvikling, som han egentlig ikke bryder sig så meget om. Dyrenes velfærd må aldrig, i Børges verden, sættes på spil for at gøre produktionen mere effektiv.
Udviklingen har bragt bønderne, og dermed også Børge, fra at føle sig frie til at føle sig stavnsbundne. Stort set hvert år har der været indskrænkninger i friheden. Han oplever stærkt at bo og arbejde i et kontrolsamfund – her tænker han så iøvrigt ikke kun på landbruget. Uden omsvøb mener han, at friheden er gået fløjten, og nævner som eksempel, at han uanmeldt kan få besøg af 15 forskellige kontrolinstanser. Han bliver kontrolleret, og andre instanser kontrollerer kontrollen. Det oplever Børge som en stærk mistænkeliggørelse, hvor laveste fællesnævner er grundlaget.
Egentlig er han glad for, at han er blevet så gammel, at han nu kan stoppe med grisene og blot fortsætte med planteavl på Lille Todbøls 100 hektar, som han nu har efter opkøb af et par mindre ejendomme.
Han har haft mange gode år med den store frihed han sætter så højt, og han ser tilbage på bondelivet med den gode tanke om, at det aldrig har været en byrde. Det har været spændende år, og også år, hvor økonomien har været god, og hvor friheden derfor også var stor.