OPDRÆT: Hvert år, i årets første måneder, modtager Bjarne Thomsen 300 kilo glasål. De bliver til 100 tons ål, der efter 2 – 4 års opdræt sælges ferske eller røgede
Af Klaus Madsen – 23. juni 2011
SKOVSTED: I 1982 købte 26-årige Bjarne Thomsen svigerfarens landbrug på Kanstrupvej i Skovsted. De første år var der søer, fedesvin og fedekvæg på gården, og der blev dyrket korn på gårdens 48 hektar. Bjarne havde ikke forestillet sig, at han næsten 30 år senere skulle være en af Danmarks kun syv ålefarmere på Skovsted Ålefarm.
Klik på billedet for se billeder og høre Bjarne Thomsen fortælle
Det blev sygdom, der kastede Bjarne ud på det dybe vand som ålefarmer. Han kunne ikke tåle støvet i stalden, og han fik store problemer med bronkitis og lungebetændelser. Derfor begyndte han at se sig om efter andre muligheder for at drive gården. Han overvejede at få angorakaniner. Mink var også en mulighed. Det blev en tur til Tyskland, hvor han så åleopdræt, der blev afgørende. I 1988 købte han de første sætteål og producerede og solgte 10 tons ål. I 1992 begyndte han at købe glasål, og i 1996 var produktionen på 25 tons ål.
Bjarne Thomsen.
I 2000 var der kun ål tilbage i staldbygningerne. Der blev produceret 100 tons ål. I 2006 blev produktionsbygningerne sat i stand. Elinstallationerne blev totalt fornyet, og moderne computerstyrede alarm- og styringssystemer tager i brug. Der blev bygget et nyt slagteri, der opfylder nutidens strenge hygiejniske krav. Tidligere blev de fleste ål solgt lenedne. Nu slagtes halvdelen af den årlige produktion og sælges direkte til kunderne, der er fiskehandlere, restauranter og private. En del af salget er røgede ål fra ålefarmens eget røgeri.
Ved døren til produktionsbygningen er en grøn mærkat der fortæller, at her har levnedsmiddelmyndighederne kontrolleret og tildelt en elite smiley. For Bjarne er det et vigtigt bevis på ålefarmens kvalitet.
Glasål der har været på en lang rejse med golfstrømmen fra Sargassohavet til den franske atlanterhavskyst.
Da Bjarne startede i 1988 var der 68 ålefarmere i Danmark. Der var store problemer i disse år med at få en rentabel produktion. Ålene skal fodres og passes med omhu. På Skovsted Ålefarm går ålenene i 23 grader varmt vand, der cirkulerer i et lukket system. Pumper og to renseanlæg sørger for at 1700 kubikmeter vand hvert 20. minut udskiftes i bassinerne. Ålene er meget følsomme overfor afvigelser. Derfor er ålefarmens produktionsanlæg overvåget, og der går straks en alarm, hvis der opstår en fejl. På computeren vises hvor på produktionsanlægget fejlen er opstået.
Ålene pisker vandet i bassinerne.
Ålen har i mange år været forsvundet fra danske farvande. Tidligere var Limfjordsål helt almindelige på middags- og festbordene. Der går drabelige historier om ålekrig mellem fiskerne i blandt andet Krig Vig, om de bedste pladser til åleruserne. Her blev der fanget ål i tonsvis. I søerne blev der også fisket efter og fanget mange ål. De bedste ål blev dog fanget i fjordens salte vand.
1700 kubikmeter vand pumpes gennem renseanlægget tre gange i timen.
Glasålene, der opdrættes i ålefarmene, kommer fra Frankrig. Her venter franske glasålsfiskere på, at Golfstrømmen bringer de små glasål tværs over Atlanten, fra Sargassohavet til franske kyster. Her søger glasålene op i de franske floder. Glasålsfiskeriet foregår over et par af årets første måneder. Glasålene sælger til kilopriser der har været helt oppe på 9000 kroner. Prisen i år gjorde det til en udgift for Bjarne på knap 1,5 million kroner at få de årlige 300 kilo i bassinerne.
Det var kinesernes efterspørgsel på glasål der i nogle år pressede prisen op. Kineserne købte glasålene, opdrættede fisken og solgte den billigt på det europæiske marked, Nu er det forbudt at eksportere både glasål og ål ud af Europa. Importen til Europa er også stoppet. Fra Danmark eksporteres opdrættede ål kun til det europæiske marked.
Plastkugler i tusindvis i renseanlægget.
Der er stadig mystik om ålens vandring fra blandt andet danske farvande til Sargassohavet, hvor ålen gyder. Der også en strid mellem ålefarmerne og blandt andet Greenpeace om det er rigtigt at opdrætte ål og sætte nogle af af ålene ud i åbne farvande. Nogle mener ikke ålene kan finde tilbage til Sargassohavet når de har været transporteret i kar på en lastbil fra Frankrig til Danmark. Bjarne fortæller, at der er undersøgelser i gang, der skal opklare, om flyttede, opdrættede ål kan finde tilbage.
For nylig har Bjarne sendt 200.000 sætteål til udsætning i Tyskland.
Bassiner med ål.
På Kanstrupvej mærkes det globaliserede marked også tydeligt. Prisen på foder er steget og stiger stadig. Der skyldes stor efterspørgsel fra østen og i sær Kina. Det er vigtigt at holde godt øje med produktionsomkmostningerne. Bjarne fortæller, at udgiften til foder og strøm på kort tid er steget med 700.000 kroner.
– Jeg ville gøre det samme igen. Der har været mange gode år. Bjarne siger det med overbevisning i stemmen.
Han er gift med Elsebeth, og de har tre børn. Elsebeth har været en god og trofast støtte. Hun har hjulpet godt til med blandt andet regnskaberne.
