HAVBO: Benny Bak har fisket fra Vorupør siden han som 12-årig begyndte at tage på havet med farens pram. I 22 år har han været redningsmand
VORUPØR: Da Benny Bak gik i 8. klasse blev noget af skoletiden vekslet til arbejde på Taabels fiskefabrik i Hanstholm. For Benny var skolen ikke så vigtig. Det var meget bedre for Vorupørdrengen at få lov til at arbejde.
Klik på billedet for at høre Benny fortælle
Han var 17 år, da han fik arbejde hos fiskeeksportfirmaet Pries og Co. i Hanstholm. Senere kom han til at arbejde med at flå og skære fisk i firmaet det hed Vorupør Fisk. Det passede fint med, at han samtidig kunne passe fiskeriet. Meget tidligt om morgenen, inden han mødte hos Vorupør Fisk, tog han på havet for sætte garn. Ved middagstid var han færdig med at flå og skære fisk, og klar til igen at tage på havet for at hente og tømme garnene. Lysten til fiskeriet var stor, og det var energien også.
I 1984 fik Benny 21 år gammel sin egen kutter “Stjernen”. I 1994 blev kutteren solgt, og Benny begyndte at fiske alene fra en pram. Han er nu en af tre erhvervsfiskere, der er tilbage i Vorupør. Alle erhvervsfiskerne fisker i dag fra pramme. Der er ikke længere kuttere, med to eller tre mand, der fisker fra stranden i Vorupør. Kutterne, der stadig trækkes op på stranden af det store spil, sejler nu med lystfiskere og turister.
Benny Bak.
Han tager alene på havet. Nogle gange bare en sømil ud fra kysten. I de sene forårsmåneder, hvor der pilkes torsk, er der to, måske tre timers sejlads – 20 sømil – ud til de gode pilkepladser. Altid sejler han i en helt åben båd. Nogle gange kan en pressenning rigges til for at give lidt læ. Om vinteren vil de fleste opleve det som en særdeles kold oplevelse. Benny og de andre fiskere tager alligevel på havet. De små pramme, Bennys pram “Bettina” er kun 6,5 meter lang, sætter en grænse for hvor dårligt vejret kan være.
Redningsbåden står klar bag de grønne døre i redningshuset.
For Benny er fiskeriet og livet ved og på havet en livsstil. Han kan ikke forestille sig at skulle lave andet. Selv med alle, kvoterne, restriktionerne og den strenge kontrol synes han det er er frit erhverv. Kvoterne er bare alt for små til at en mand kan leve godt af fiskeriet. Når der, som de sidste tre år, ikke er torsk at fange kan indtægterne godt blive små i lange perioder.
Benny spuler redningsbåden ren efter en øvelsestur.
I 22 år har Benny været en af redningsmændene i Vorupør. Det har været en vigtig del af livsstilen. Siden sommeren 2010 har han været leder af redningsstationen – et job har overtog da Jens Baltesen fyldte 70 og stoppede efter mere end 40 som redningsmand. De første 9 år var han bådsmand. Han var i 11 år skipper på redningsbåden.
Allerede som knægt var Benny hurtigt ved havet når redningsbåden var ude. Det var stort, hvis det efter en redningsaktion lykkedes at liste med redningsmændene op på loftet for at høre dem fortælle når indsatsen blev drøftet over en kop kaffe.
Der er sammenhold og et specielt miljø omkring redningsstationen. For Benny og de 8 andre redningsmænd er det vigtigt at kunne gøre en forskel. Der ingen af redningsmændene der går på havet, i al slags vejr, for pengenes skyld. Hvert år kan redningsmændene i Vorupør se tilbage på at de har gjort en forskel – de redder mennesker hvert år på godt 20 redningsaktioner.
Benny Bak.
En redningshistorie
– Benny husker tydeligt var historien om den tyske lystsejler Hans Ulrik Else, der 18. juli 2005 blev reddet efter 25 timer i havet, der var 17 grader varmt. Han var skyllet overbord fra en lystbåd i Nordsøen på vej fra Thyborøn til Norge.
Mandskabet fra Vorupør blev kaldt ud til en position hvor lystsejleren var skyllet i havet, for at lede. Vejret og havet var om morgenen uroligt. Benny kender havet og strømmen, og han kontaktede også en fisker han vidste havde været på havet om natten. Benny lavede en beregning over hvor han mente det var muligt at finde manden. Redningsbåden fra Hanstholm deltog også. Der var en helikopter og redningsskibet Vestkysten ledede eftersøgningen. På et tidspunkt fik redningsmændene fra Vorupør og Hanstholm besked på at lede i et andet område end der hvor Bennys erfaring som fisker fortalte var det rigtige.
Der blev ledt hele dagen uden resultat, og eftersøgningen blev indstillet. Benny og redningsmændene sejlede tilbage til Vorupør. Han var lige kommet hjem til aftensmaden da han blev ringet op om at nogle strandvandrere ved Stenbjerg havde set en person i vandet. Uden aftensmad skyndte Benny sig tilbage til redningsstationen og han fik sammen et par andre redningsmænd stationens hurtige gummiredningsbåd i vandet. Det var da næsten vindstille.
Hurtigt var de fremme og fik øje på en lille sort klat i vandet. Det var hovedet af en meget afkræftet Hans Ulrik Else, der kun lige stak op i overfladen.
De fik ham op i båden hvor han straks fik ilt. Der blev ringet efter en ambulance, som holdt klar da redningsbåden vendte tilbage.
Hans Ulrik Else blev fundet hvor han efter Bennys beregninger skulle være.
Redningshistorien gav senere anledning til debat om hvornår redningsaktioner skal stoppes. Den tyske lystsejler overlevede meget længere end overlevelsestabellerne viste.
Benny er stadig glad og stolt over udgangen på historien.
Benny Bak ved redningsbåden morgenen, 19. juli 2005, efter redningen af Hans Ulrik Else.
På Thisted Sygehus gav sygeplejerske Susanne Bak Hans Ulrik Else antibiotika direkte i blodbanen for at forebygge infektioner efter det mere end 1 døgn lange ophold i vandet.
Den tyske sejlbåd drev op kysten ved Lyngby.
En vimpel med telefonnummeret for Søværnets Operative Kommando i den lille rig på Bennys pram
