DETEKTOR: John Møller og hans kone Svetlana søger og finder fortidens tabte og gemte minder frem af jorden
Af Klaus Madsen – 15. december 2011
THISTED: Han kalder det verdens bedste hobby. John Møller og hans kone Svetlana tager to til tre gange om ugen det varme tøj og gummistøvlerne på. Med deres detektor går de på jagt efter fortiden på marker i Thy. Jagten har givet udbytte. På en mark vest for bakken ved møllen i Vang har John med detektoren fundet er del af et bronzesværd.
Klik på billedet for at høre John Møller fortælle
Da museumsinspektør Jens Henrik Bech, fra Musset for Thy og Vester Hanherred, begyndte af grave på stedet viste det sig, at der var en bronzealdergravhøj med to stenkister. Højen ligger helt tæt på vejen, og markarbejdet har gennem årene jævnet højens konturer ud.
Bronzesværdet blev, lige som alle andre detektorfund der er danefæ, afleveret til museet.
Hjemme i Østergade foregår jagten på fortiden på computeren. På hjemmesider udveksler detektorfolkene billeder af deres fund.
John er 62 år gammel. Han er på efterløn, efter et arbejdsliv der startede ved landbruget. Han har arbejdet på fabrikker og de sidste 14 år, før han som 60-årig gik på efterløn, var han ansat på Thisted Cementvarefabrik. Skolegangen sluttede efter 7. klasse. Han er født og opvokset i Tvorup. Svetlana er fra Sankt Petersborg i Rusland.
John fandt dette stykke af et sværd fra bronzealderen. På findestedet har museumsinspektør Jens Henrik Bech senere udgravet en overpløjet gravhøj med to stenkister.
I mange år havde John haft lyst til at prøve lykken med en detektor. En fredag aften i 2007 snakkede han med Svetlana om, at det kunne være spændende. Hun fandt på nettet en butik i Østjylland der handler med detektorer, og allerede lørdag aften vendte John og Svetlana hjem til Thisted med en detektor.
Så gik jagten på fortiden ind. Svetlana fik også lyst til at prøve lykken og købte en detektor. Så kan de følges ad.
Med GPS-koordinater stedfæstes detektorfundene med stor nøjagtighed.
John og Svetlana er medlem af Thy-Mors Detektorklub. Klubben har aftaler med landmænd om, at medlemmerne må gå på landmændenes marker.
John har også aftaler med landmænd han kender. Han oplever aldrig at få et nej, når han henvender sig. Landmændene er imødekommende. Detektorsæsonen er afgrænset af markernes afgrøder. Når kornet står højt og modner på markerne er det selvfølgelig ikke muligt at gå der.
Når de finder noget, der har museets interesse, noteres stedets GPS-koordinater. Sammen med fundet giver koordinaterne museets arkæologer mulighed for at finde tilbage og eventuel lave en udgravning.
Det er altid spændende af finde ud hvad der gemmer sig under stupmarken, når detektoren har giver signal om metal i jorden…
… en mønt fra vikingetiden…
…eller en cykelklokke fra den gang der var en cykelhandler i Sjørring.
Fundene fortæller deres egen historie. For John er det en stor oplevelse pludselig at grave en ting frem fra jordens skjul efter flere hundrede år. Han tænker så på, at der måske om nogle hundrede år kommer en mand med en detektor og finder noget som er tabt nu.
I små kasser og en møntmappe har John samlet de ting han har fundet, og ikke haft pligt til at aflevere til museet. Mønter der er fra før 1536 betragtes som danefæ og skal afleveres til museet. Der er spænder, kugler fra forladegeværer, gamle mønter, masser af knapper. I en kasse ligger et minde fra en tid hvor også Sjørring havde en cykelhandler. På overdelen til en cykelklokke står A. Jacobsen, Sjørring.
Svetlana og John Møller med mappen med gamle mønter.
En tysk turist har også haft glæde af John og detektoren. En sommerdag på stranden ved Bøgestedrende mødte John og Svetlana, på deres tur med detektoren, en flok unge tyske turister. De hyggede sig og spillede bold. En af de unge havde mistet en ring. De spurgte John, om han ville hjælpe med at lede. Efter kort tids søgning blev ringen fundet – til stor glæde for den tyske turist, og til stor glæde for John, der kunne hjælpe.
