NØJSOMHED: Jens Lyhne bor på husmandsstedet på Grurup Hede, hvor han voksede op
Af Klaus Madsen – 12. januar 2012
GRURUP HEDE: – Vi var fattige, men ikke forarmede. Den beskrivelse giver Jens Lyhne af forældrene og nabohusmændene på Grurup Hede ved Bedsted. Heden blev udstykket og husmænd i et par generationer havde pløjet heden op, og skabt et grundlag for en tilværelse. I 50erne og første halvdel af 60erne voksede Jens, der født i 1950, op på et af husmandsbrugene, som hans forældre købte i 1953. Han var enebarn. Efter realeksamen fra Bedsted Skole forlod han i 1967 egnen for at uddanne sig i Århus, hvor han fra 1970 læste medicin.
Der var et tæt fællesskab mellem husmændene på Grurup Hede. Mange havde løsarbejde på de større gårde for at få pengene til at række. Jens husker de på den vinkelbyggede ejendom havde fire – fem køer, lidt grise og høns. Hans forældre havde, i modsætning til naboerne, ikke meget arbejde udenfor husmandsbruget. Fællesskabet fandt vej langt ind i hverdagen. Fællesskabet var en nødvendig del af dagligdagen, ikke noget valg.. Man hjalp hinanden med arbejdet. Det var vigtigt, og bytteriet fandt sted uden penge. Der var et fællesskab om maskiner og redskaber. Hjemme hos Jens stod en hestetrukken rive, som flere husmænd havde del i. Selvbinderen til høsten var der også flere om. Når høsten skulle tærskes, blev tærskeværket flyttet rundt til husmændene, der hjalp hinanden. Med velstanden forsvandt fællesskabskulturen lige så stille.
Pengene var små. Jens husker hvordan en invitation fra en moster, til familien, om at få en søndagskøretur i bil til zoologisk have i Vildsund, høfligt blev afslået. Det varede et stykke tid, før det gik op for ham, at der ganske enkelt ikke var penge til indgangsbilletten.
Der blev ikke diskuteret politik i hjemmet. Når der var valg tror Jens, at forældrene stemte på socialdemokratiet.
Han blev selv tidligt interesseret i politik. Vietnamkrigen og brydningerne, som krigen i østen gav i Danmark, var med til vække en livslang politisk interesse. Han er antimilitarist og imod krig. I 2003 var han medarrangør af en demonstration i Hurup mod danskernes deltagelse i krigen i Irak.
Landposten kunne en dag fortælle, at Jens, fra posthuset i Bedsted, havde sendt 10 kroner til SFs ungdomsorganisation. Det fik faren til at mene, at så havde Jens da vist nok for mange penge.
Da Jens fortalte senere faren, at han ville læse medicin, var svaret, om han ikke kunne nøjes med at blive lærer. Man skulle helst ikke vække for meget opmærksomhed.
Det er med et blink i øjet, og et lunt smil Jens forklarer, at han valgte medicin, fordi doktor Therkildsen i Bedsted var den eneste i byen, der havde en Mercedes.
Den politiske interesse har Jens bevaret. I studentermiljøet i Århus var han med SFs ungdomsorganisation. Han var også med da de unge SFere, efter opgøret og bruddet med i SF, kollektivt gik ind i Venstre Socialisterne. Her blev han i nogle år. Den politiske skoling han fik i tiden som aktiv venstresocialist var god. Da han var midt i tyverne vendte han tilbage til SF. Her har han været siden. Ved sidste kommunalvalg var han opstillet for partiet, som han betegner som lidt mere fodformet end socialdemokratiet.
I 1991 arvede Jens barndomshjemmet. I et par år brugte han og familien huset som fritidsbolig. Sydthy Kommune ville ikke akceptere, at han ikke boede på ejendommen..
I 1993 flyttede familien fra Odense til Thy, og bosatte sig på Grurup Hede. Thy, Grurup og Bedsted var et tilvalg.
Der var en stilling ledig på Sygehuset i Thisted. Den søgte han og fik. Det var en start i Thy, og en afslutning på et arbejdsliv, sidst i Odense, hvor han følte karrieren var som at klatre i bjerge. For at følge med skulle han hele tiden klatre højere op.
Jens har altid interesseret sig for alternativ energi. På gavlen til staldbygningen fik han i 2002 installeret et solcelleanlæg til strømforsyning, det varme vand opvarmes af en solfanger og huset opvarmes af vindmøllen, som Jens fik lov til at stille op i 2001. Det skete mod Sydthy Kommunes vilje. Viborg Amt sagde ja til vindmøllen, men kommunen fastholdt sit nej og vindmøllen blev en sag for naturklagenævnet, og resultatet blev en vindmølle på marken ved husmandsstedet i Grurup. Slaget om vindmøllen varede et par år. Jens oplevede, hvordan Sydthy Kommune trak sagen i langdrag ved at udnytte naturklagenævnets svarfrister helt, og altid svare den sidste dag.
Han er meget bevidst om energiforbruget. Han er økonomisk uafhængig af strømforsyningen. Vandet kommet fra egen brønd, og mad laves over gasblus.
Da Jens voksede op skulle alt regnes med. Nøjsomhed var en nødvendighed. Nu er ringen sluttet