I Danmark jeg er ikke født – der har jeg hjemme

MIT ET OG ALT: – sådan beskriver bosnieren Ferid Catak sin kolonihave i Thisted. Han kom til Danmark og Thy i 1993

Af Klaus Madsen – 23. februar 2012

THISTED: Godt beskyttet i en lamineret plastiklomme sidder der på havelågen til Ferid Cataks kolonihave et omskrevet vers fra H.C. Andersens “I Danmark er jeg født”. Det er Ferids beskedne tak og hyldest til Danmark. Hver dag, hele året, tager 55-årige Ferid  turen fra lejligheden på Refsvej til haven i haveselskabet Oluf Gades Minde. Det har han gjort siden, han efter to diskuspolaps og en ødelagt hofte, i 2003 måtte opgive at arbejde hos Taabel i Hanstholm. Haven købte han, da han i 1996, efter tre år på asylcentret i Hanstholm, flyttede til Thisted.

Klik på billedet for at se billeder og høre Ferid fortælle

Når Ferid er i haven forsvinder “alle de dumme ting” fra hovedet. I haven er han sammen med jagthunden Chappyy, en flok duer af racen Birmingham Rollers, altid fløjtende kanariefugle og en havedam, hvor frosten kun har levnet to overlevende guldfisk. Om sommeren dyrker han mange grønsager.
Ferid udtrykker stor taknemmelig. Han savner det land, som han måtte forlade sammen med sin kone og to små børn, en pige på 11 og en dreng på seks. Et land, som han beskriver som smukt, ja så smukt, at mange gerne vil erobre det. Han tror ikke, at han vender tilbage. Nu tager familien kun tilbage på ferieophold.
I Bosnien havde han et hårdt arbejde som svejser på et skibsværft. Da krigen sendte familien på flugt havde han netop bygget familiens hus færdig – og brugt alle pengene.
Familien har stadig huset, som igen er sat i stand, og her bor de, når de er på ferie. En god nabo holder resten af tiden øje med huset.

Ferids kone arbejder stadig på Taabel i Hanstholm. Børnene er voksne og har arbejde. Flere  familiemedlemmer, der også kom til Danmark, har også arbejde på Taabel.
Det var vigtig for Ferid og familien af blive en del af det danske samfund, og kunne bidrage til det land, der tog i mod, da familien måtte forlade deres hjemstavn.
Da de, efter årene på asylcentret, havde bestået danskprøven og kunne søge arbejde, fik de begge arbejde på Taabel.
Familien har fået gode venner i Thy, og det er en vigtig grund til at blive i Danmark. Børnene, der begge er opvokset i Danmark, føler sig som danske og vil blive i Danmark.

Kolonihaven betyder alt for Ferid, der nu er førtidspensionist. Haven er et paradis. I Bosnien havde han duer, Han fiskede og gik på jagt. I et fint dueslag i kolonihaven har en en flok duer, som er blevet en vigtig del af Ferids liv. Hver dag træner han duerne, der i luften er rene akrobater. De flyver i flokke på godt 20, og kan slå nogle flotte baglæns kolbøtter i luften. Ferid blev i 2006 verdensmester, Wold Champion, i en konkurrence mellem de dygtigste duefolk i hele verden. Konkurrencen afvikles ved, at der kommer en international dommer på besøg. Han ser duerne arbejde i luften, og han giver point efter hvor mange i flokken der kan rulle rundt, og hvor mange gange de ruller rundt. Flere år har Ferid været dansk mester. Han er også blevet formand for den danske klub for Birmingham Rollers.

Øverst på en hylde i kolonihavehuset står et par udstoppede ænder.Ferid har genoptaget jagthobbyen fra Bosnien, og han har taget jagttegn i Danmark, og han har fået mulighed for at gå på jagt ved Lønnerup Fjord.  Det bliver også igen til fisketure – nu i en put and take-sø.

Årene i asylcentret var hårde. Familiens fire medlemmer boede i et værelse på 12 kvadratmeter. De fleste på centret bar svære traumer efter på hårde oplevelser.
Der var svært ikke at blive fustreret, når savnet af hjemstavnen og krigsoplevelser kunne føles som om hovedet var ved at sprænges.
– Hvis jeg er ikke er tilfreds, kan jeg jo bare flytte væk. Sådan er Ferids indstilling, når han bliver spurgt om hvordan det er at være fremmed og også muslim i Danmark. Han vil gerne vise, at han kan lide Danmark – helt enkelt vil han gerne udtrykke en stor tak til Danmark.