PROCESSEN: Kent Klemmensen fik sit fødehjem i Hjardemål eksproprieret. Modstanden mod vindmøllerne startede, da han en sen septemberaften i 2009 fik et brev bragt med taxa.
Af Klaus Madsen – 30. august 2012
HJARDEMÅL: På en lun og stille augustaften byder Kent Klemmensen velkommen på Øster Blovsgårds gårdsplads. Hans mor, Dorthe Klemmensen, der snart fylder 85, bor stadig på gården.
Kent Klemmensen er flyttet på den anden side af kommunegrænsen mellem Thisted og Jammerbugt kommuner. Han har taget ekspropriationserstatningen med og købt en ny ejendom.
Klik på billedet for at høre Kent Klemmensen fortælle
Med en flok trækkende gæs som lydkulisse, lavt over marken, går han hen til en række nøgne buer. Kun enkelte tagplader sidder endnu på det, der har været Ø. Blovsgårds maskinhus. Den første mølle er rejst og kan fra Ø. Blovsgård betragtes, indrammet af maskinhusets buer. Egentlig syner den ikke af så meget. Maskinhusets buer, og enkelte tagplader, har ventet på, at de sidste svaleunger fløj af reden.
24. august skrev Kent på sin Facebookvæg en kommentar. Han løftede også en flig af afmagt. Afmagten føltes stærk netop de dage, da mange thyboer og tilrejsende begejstret så på kæmpekraner og blokvogne med hjul som var det tusindben. Kameraernes fokus var flyttet fra protest til panoreringer op og ned på en kvart kilometer vindmølle. Det var svært for Kent, og afmagten føltes tung.
Kent Klemmensen i resterne af maskinhuset.
Kent har i mange år arbejdet i transportbranchen. Han har altid været stolt af danske virksomheder, og måden danske virksomheder arbejder på. Han har rejst meget, og ikke undladt at fortælle fremmede om, hvordan man i Danmark hylder stærke principper om menneskers rettigheder og pligter.
Derfor har de sidste tre år været hårde. Det har været, og er stadig, svært for Kent at erkende, at han er blevet offer for en proces, som han mener løb af sporet den sene septemberaften, hvor taxaen kørte ind på gårdspladsen på Ø. Blovsgård.
Han har aldrig fået svar på, hvorfor han og hans mor først blev orienteret efter miljøministerens pressemøde på Østerild Kro. Han har aldrig fået svar på, hvorfor det var så vgtigt at få brevet bragt ud samme aften som pressemødet havde fundet sted. Brevet om ekspropriationen, tvangssalget af Ø. Blovsgård, blev starten på timer, døgns, ugers, måneders og års spekulationer og frustrationer. Kent føler han har mistet sit fødehjem, som var det taget af en tyv om natten.
Tiden er nu til eftertanke.
Træer og læhegn er fjernet. Lidt fra Ø. Blovsgård er træerne i et skovsstykke væk. Det har været hårdt for Kent at se det blive fjernet. Midt i kvasresterne kommer tankerne om faren, som jo aldrig har kendt. Faren døde i december 1968, få uger efter Kent blev født. I foråret og sommeren 1968 havde han plantet stykket til. Formentlig har han haft en tanke om at bygge en aftægtsbolig i den lille skov.
Den første mølle er rejst.
Stat og politik, myndigheder og politikere. Kent har mistet noget af tilliden. Han har oplevet, at retten til indsigelse kun har været nogle bogstaver på et stykke papir. Han har det svært med, at han som et liberalt tænkende menneske bliver kørt over af systemet med liberale politikere som lokomotiv.
Træerne som Kents far nåede at plante i 1968, samme år som Kent blev født, er fældet
Kents mor, Dorthe Klemmensen, bor stadig på Ø, Blovsgård. Her skal hun ende sine dage som hun har ønsket. Kent og hans advokat arbejdede hårdt for, at hun ikke skulle flytte fra den ejendom hun har boet på hele sit voksne liv. Hun kan også, bare få meter mod vest, se sit fødehjem, V. Blovsgård. Hun kommer til at opleve, hvordan hendes fødehjem nu jævnes med jorden.
På aftentur i Hjardemål.
Da hun i 1997 solgte Ø. Blovsgård til Kent, blev der tinglyst en aftægtsaftale. I forbindelse med ekspropriationsforretningen måtte statens repræsentanter erkende, at hvis hun skulle tvinges til at flytte. så måtte staten også starte en ekspropriation af aftægtsaftalen. Det havde man overset.
I en plastiklommer har hun et brev, skrevet og underskrevet af miljøminister Ida Auken, der giver både dispensation til at blive boende så længe hun lever, og ret til at blive eksproprieret, hvis støjen fra møllerne blive uudholdelig.
For Kent var det en lille sejr blandt nederlagene. Det var også en bekymring der forsvandt.
Sådan skrev Kent Klemmensen på Facebook, da den første mølle blev rejst.
Klik her for at læse historien om Kent Klemmensen og moren Dorthe Klemmensen på sandjordsgården Blovsgård i Hjardemål Klit – 18. marts 2010
