OMSORG: Omsorg, ansvar og intiativ var en stærk del af Nina Overgaards opvækst i Sundby Thy, og de tre begreber er håndgribelige i hendes arbejde med handicappede børn i døgninstitutionen Møllehuset
Af Klaus Madsen – 27. september 2012
THISTED: Nina Overgaard Nielsen blev for 53 år siden døbt Nina, fordi hun var nummer ni i en søskendeflok, der blev på ti. Hun er født og opvokset i Sundby Thy. Hun er uddannet socialpædagog i 1983. Siden 1988 har hun været forstander på Møllehuset, der er en døgninstitution for handicappede børn og unge. Da hun for nogen tid siden blev indstillet til en lederpris blev hun betegnet som en pige med “unikke evner som leder og inspirator”.
Klik på billedet for at se billeder og høre Nina Overgaard Nielsen fortælle
Ninas mor var et omsorgsmenneske, og når Nina fortæller om opvæksten tegner hun et billede af en stærk mor, der var optaget af at hendes børn skulle have en uddannelse. Børnene skulle være arbejdsomme og flittige. Moren hed Sigrid og faren Henry. Familien var aktive i idrætsklubben. Moren lærte børnene at sætte pris på, at de var sunde og raske Derfor havde de pligt til at hjælpe mennesker, der havde dårlige kår i livet. I idrætsklubben lærte Nina og hendes søskende at tage ansvar. De var sammen om at konkurrere og kæmpe på håndbold- og fodboldholdene. Forholdene var enkle. Vandet i bruserne havde kun en hane – vandet var koldt, og gulvet var bar og kold cement. Siden er der kommet varmt vand i bruseren og fliser på gulvet.
Nina Overgaard Nielsen.
Fællesskabet i familien var stærkt. Fællesskabet i idrætsklubben var også stærkt. Der var et godt sammenhold i Sundby. Det var en fest, og man stod sammen, når der blev kæmpet mod Koldby-Hørdum eller Snedsted på banen. Nina og hendes søskende var med til at skabe liv i klubben. De havde stort udbytte af at lære at tage initiativ, og være med til at skabe et sted, hvor andre havde glæde af at komme.
Det var tidligt nødvendigt at arbejde. Det var den eneste mulighed for at opfylde ønsker, som familien ikke havde råd til i dagligdagen. Nina passede børn, hun hjalp til i bagerforretningen. Det var ikke noget hun følte sig tvunget til. Det var en selvfølge.
To af mange vigtige begreber i arbejdet med Møllehusets børn og deres familier.
Da Nina i 1983 stod med en uddannelse som socialpædagog var hendes første ansættelse på Møllehuset. Arbejdet med og for de handicappede børn var vigtig. Hun kunne næsten ikke forestlle sig, at hun skulle arbejde andre steder. Morens stærke omsorg for mennesker, med dårlige vilkår, blev også Ninas.
Fællesskabet i Møllehuset, mellem børnene, børnenes søskende, børnenes forældre og Møllehusets medarbejdere, er et fundament. Det er svært for forældre at erkende, at de ikke længere magter opgaven med et svært handicappet barn. Der er stærke følelser på spil. Der er også stærke følelser på spil for de professionelle mennesker omkring familien. Nina lægger stor vægt på, at børnene tilhører en familie – også når familien har erkendt, at en plads på en døgninstitution er nødvendig.
For Ninas er det vigtigt at sætte handling på flotte ord om, at alle vil det bedste, og for Nina opnås det bedste stærkest i fællesskab.
Nina kan trække en foldedør ud med billeder fra mange gode oplevelser for Møllehusets børn.
Når Nina tænker lidt tilbage, da hendes søskende var på arbejdsmarkedet, havde de alle arbejde med at lede andre mennesker. Hun er overbevist om, at det skyldes opvæksten og alle timerne i Idrætsklubben.
For Nina er ledelse at tage ansvar, at tage initiativ og være den der styrer skibet sikkert frem mod de mål der er. Sådan var det på boldbanen og i klubhuset i Sundby, og sådan er det i Møllehuset.
Rundt i Møllehuset hænger gode huskesætninger.
Det kan være svært helt at slippe et arbejde, hvor mennesker altid har noget på spil. For nogle år siden blev familiens sommerhus byttet med et ægte kolonihavehus i et fjernt hjørne af haven ved den nedlagte landejendom i Gærup, hvor Nina bor. Hendes mand, Torben, fik ved samme “ombytning” ønsket om en speedbåd opfyldt.
Kolonihavehuset og arbejdet med at lave glaskunst er et par vigtige øer i Ninas liv. Timer med ro og fred i kolonihavehuset, og spændende udfordringer i form og farve i glasværkstedet er en stærk inspirationskilde til arbejdet i Møllehuset.
Det er måske overskueligheden på “øen” der giver ro til gode tanker.
Portræt af et menneske med vilje og overskud.
