Blåt til Thy

KUNST: Peter Bolt Larsen flyttede til Thy i 1964, for sammen med sin kone Erna at arbejde som lærere på Vestervig Skole. Han har siden skabt kunst med malerier og tegninger af  landskabet og lyset i Thy

Af Klaus Madsen – 7. februar 2013

VESTERVIG: Forsythiagrenene står med forsigtige gule blomster på spisebordet i Peter Bolt Larsens stue. I en lerskål lyser spisemodne æbler op. Rundt langs væggene står malerier og tegninger i mange størrelser. 87-årige Peter Bolt gør stille status over mange års arbejde med at skabe kunst med lyset og landskabet i Thy som inspiration. Maleriernes tone er blå.

Klik på pilen for at høre Peter Bolt Larsen fortælle om at male, og om den blå farve

I barndomshjemmet i Hjørring var der ikke råd til at holde Peter i skolen længere end de obligatoriske syv år. Han skulle have en læreplads, og han ville gerne være maler.
Det var svært at finde lærepladsen. Faren tog forgæves rundt til alle malermestrene i Hjørring. Et par uger efter faren havde prøvet at finde lærepladsen, tog Peter selv rundt. Det lykkedes at finde en læreplads. Han stod i lære under besættelsen og fik svendebrev i 1945.
Kimen til et langt livs kunstnerisk arbejde med billeder, farver og komposition blev lagt på teknisk skole. Skiltemaling og dekorationsarbejde havde en kunstnerisk sammenhæng. Her lærte Peter, at forarbejdet med tegning, skitser og omhyggelighed med perskeptivet er en forudsætning for et godt billede. Grundlaget for god kunst er solid teknik basseret på teori.

Med svendebrevet i bagagen tog Peter til København for at arbejde på en svogers malerværksted. Senere fik han arbejde som maler hos en mester. I København fik han undervisning på Akedemiet for Fri og Merkantil Kunst, og han tog kurser på Statens Tegnelærerskole.
Efter en arbejdsløshedsperiode rejste han til England og arbejdede i et par år på et væveri. Da det ikke lykkedes at forny arbejdstilladelsen måtte han tage tilbage til Danmark,
Lysten til læse og lære havde han stadig. Han tog kontakt klasselæreren på skolen hjemme i Hjørring for at høre om mulighederne for at tage en studentereksamen. Udsigten til at gå på studenterkursus om aftenen og arbejde om dagen gjorde det svært.
Læreren anbefalede Peter at tage et forberedelseskursus og søge ind på et seminarium for at blive lærer. Læreuddannelsen tog han på Vordingborg Seminarium.

Peter var blevet kasseret som soldat. Han havde problemer med lungerne. På seminariet blev han røntgengennemlyst i en tuberkulosebus og fik konstateret tuberkulose. Han tror det var en følge af arbejdet som maler, og efter arbejdet i England i et fugtigt klima i meget støvende væve i tætte fabrikslokaler. Han måtte afbryde opholdet på seminariet for at få behandlet tuberkulosen.

Hele tiden havde han syslet med at tegne og male billeder. I den nye seminarieklasse, som han vendte tilbage til efter turberkolosebehandlingen, fik han øje på en pige. Han spurgte, om han måtte male et portræt af hende. Det blev til mange timer og mange år sammen. Pigen var Erna, som han blev gift med.
De kom til at arbejde som lærere i Pedersborg, Stenlille og på et drengehjem i Fredensborg på Sjælland inden de flyttede til Vodskov. Her arbejdede Peter med revalidering I Ålborg og Erna på en institution i Vodskov. I 1964 flyttede de til Vestervig, og fik begge arbejde på skolen.
I 1964 var det svært at få lærere til at flytte helt ud til Vestervig.
På en ferietur langs den jyske vestkyst havde de overnattet i Vestervig. Fra Skindbjerg Høje havde de oplevet en storslået solnedgang. Den skulle de komme til at opleve sammen mange gange, og lyset blev en uudtømmelig inspirationskilde for Peters arbejde med billeder der blev til kunst.

I Thy er malerier med et helt specielt blåt skær og med Peter Bolts signatur kendt. Han er “den blå maler”. Peter er overbevist om, at kærligheden til blå farve er en medfødt del af ham. Det er den farve han ubevidst vælger. Den blå farve er blevet en grundtone og en del af rygraden. Blå er en enkel og afdæmpet farve der virker beroligende i mallerierne.
Han mener, at alle mennesker har en ynglingsfarve. Lyset i Thy har styrket den blå farve i malerierne.

Erna fulgte med Peter på de mange stationer inden Vestervig. Hun døde i 2006. Han solgte huset, med al for meget plads, på Margrethevej og flyttede i et rækkehus på Grydhøjvej. De fik to børn. En søn, Lars, der døde kort tid efter de kom til Vestervig og en en datter, Anne.
Han synes han har lavet de malerier han skal. Alligevel maler han stadig – han kan ikke lade være.

Ved siden af staffeliet i rækkehusets køkken står et selvportræt, som han ikke ved hvornår bliver færdigt. På væggen i stuen hænger et fint malet portræt af Erna – i en blå trøje og blå bukser.