BREVDUER: Thorkild Christensen var 15 år i 1952, da han blev optaget som medlem af Brevdueforeningen i Hurup
Af Klaus Madsen – 13. januar 2011
VESTERVIG: De kommer hjem hver gang – Thorkild Christensens brevduer. Han behøver ikke at synge som Osvald Helmuth gjorde og duen Kasimir, der havde sat sig på et spir. Siden han var 12 år har brevduer været en vigtig del af Thorkilds liv. Med duer i en ombygget appelsinkasse, bundet fast til cyklens bagagebærer, kørte han tre-fire kilometer væk fra hjemmet i Svankjær for at træne. Han blev betaget af duernes fantastiske evne til hurtigt at finde hjem.
Når Thorkilds bedste duer en sommerlørdag vender hjem fra Mûnchen, efter en flyvetur på næsten 1000 kilometer, er det en stor glæde.
Gennemsnitsfarten kan godt være over 100 kilometer i timen. Farten afhænger af vejret. Modvind kan sætte duernes hastighed væsentlig ned. Det er et af naturens undere, når en due tidligt om morgenene “løslades” så langt væk som München, hurtigt stiger til vejrs, flyver et par runder og med stor sikkerhed sætter den nøjagtige kurs mod dueslaget hjemme hos Thorkild ved Vestervig. Et eksempel fra Thorkilds dueslag er due nummer “154”, der 31. juli sidste år vandt et løb ved at flyve 432,88 kilometer fra Soltau i Tyskland med 1767 meter i minuttet – 106,02 kilometer i timen.
Et brevduepar i Thorkilds dueslag.
Da de tyske besættelsestropper i foråret 45 forlod Danmark kunne brevduerne i Jylland vende tilbage. Under besættelsen var det forbudt at have brevduer i det jyske. For at kunne bevare de gode stammer sendte jyske brevduefolk de bedste duer til Fyn og Sjælland.
Hjemme hos Thorkild i Svankjær slog en brevdue sig ned i hønsegården. Her var der rigelig fodder, og Thorkild tror, at det var en brevdue der var sluppet løs efter befrielsen. Den havde ingen ring på benet -ringen var sikkert klippet af.
Thorkild i dueslaget.
Det var et besøg hos frisøren i Morup Mølle, der for alvor gjorde Thorkild interesseret i brevduer. Da han kom til salonen, blev han sendt ud i dueslaget for at hente frisøren, der var ivrig brevduemand. Knægten fra Svankjær blev betaget af duerne. Han blev også klippet. Da han kom hjem spurgte han forældrene om han måtte få et par brevduer. Det kunne der ikke i første omgang være tale om.
Han parrede brevduen, der havde slået sig ned i hønsegården, med et par såkaldte månedsduer. Så havde han, det han kaldte “halve” brevduer. Senere fik han lov til at anskaffe nogle “rigtige” brevduer.
Due nummer 154 – i 2010 Thorkilds hurtigste og bedste due.
I 1951 søgte 14-årige Thorkild, iøvrigt sammen med Vagn Larsen fra Svankjær, om at blive medlem af Brevdueforeningen i Hurup. På generalforsamlingen blev der stemt, og der var et flertal på to for at afslå ansøgningerne fra Svankjær. Foreningen havde i 1951 en snes medlemmer.
I 1952 hørte Thorkild og Vagn Larsen at stemningen var vendt. Der var nu flertal for at optage de to som medlemmer. Vagn Larsen var medlem til han døde for nogle år siden. Han gjorde et stort arbejde for foreningen, og han var i mage år kasserer. Thorkild har i mange år været formand for foreningen, og er det stadig. Nu er der en halv snes medlemmer.
Thorkild og duen han kalder nummer 154.
Hver torsdag aften, fra maj til midten af august, mødes medlemmerne i klubhuset i Hurup for at aflevere, og få duerne til lørdagens kapflyvning registreret. Registreringen foregår elektrnonisk. I specialfremstillede kurve, hvor lærred forhindre træk på duerne, sendes duerne mod startbyerne. Første omladning er i Holstebro. Her fra køres kurvene til Åbenrå, hvor de sættes på lastbiler, der køre til forskellige byer i Tyskland, Holland og Belgien.
Lørdag morgen løslades duerne. Tidspunktet kan brevduefolket læse på tekst-tv og på internettet. Når duerne vender hjem og går ind i dueslaget registreres det af en censor. Vinderen af løbet er duen med flest fløjne meter i minuttet.
I 2010 har Thorkild vundet flere løb og er blevet klubmester. En af duerne er også godt placeret på landsplan.
Thorkild ved køkkenbordet. Her ordnes formandsarbejdet i Brevdueforeningen i Hurup.
Thorkild flyver hver sommer med 30-40 duer. Han mister tre – fire duer. De bliver næsten altid offer for en rovfugl.
I løbet af sommeren begynder han at træne med forårets unger på korte 10-20 kilometers ture. Når duerne er et år kommer de på korte kapflyvninger. Først når duerne er to år sendes de ud på kapflyvninger på mange hundrede kilometer.
Desværre har Thorkild fået problemer med lungerne. Det gør det svært at arbejde for længe i dueslagets tørre og støvede luft. Ruth, hans kone gennem mere end 50 år, står for duernes daglige pasning.
