UD OG HJEM: Else Bisgaard voksede op på gården Bisgaard i Skyum. Hun blev student, rejste til Århus for at studere og vendte hjem til Thy
Af Klaus Madsen – 17. marts 2011
SKYUM: – Æ hår æ sån opløwet det der mæ, at folk blev ve mæ å sik på mæ som den der Bette Else fra Bisgaard – det tows a æ. Else Bisgaard beskriver, på thybomål, helt enkelt oplevelsen af at rejse ud og væk fra Thy, komme hjem, komme tilbage. Helt naturligt blev det på thybomål, da hun på Bisgaard skulle fortælle om de første 18 år, der begyndte i 1960. Else er født på gården i Skyum. Hun er Christen og Inger Bisgaards eneste barn.
Verden var Bisgaard. Koldby var en by og en tur til Thisted var en rejse. Når Else var med farmor i Thisted var en sodavand og en kage på Krabbes Conditori en del af oplevelsen. En af søndagsudflugterne i familiens folkevognsboble husker Else gik til Frøstruplejren. I sommeren 1970 tog mange thyboer det pæne søndagstøj på, og gik en tur for at se på lejrens folk. Det var ikke forargelse, men nysgerrighed. Else husker, at folk i Skyum havde mødt noget af oprøret fra 1968. Aage Rosendahl havde startet “Æ Verdensuniversitet” med udsigt mod Mors over Limfjorden og Skyum Bjerge. Fra Bisgaard blev der solgt æg til folkene på “Æ Verdensuniversitet”.
Else Bisgaard.
Forandringer har været et vilkår for Else. Hun var bekymret da hun startede i Skyum Skole. Det var en ny større verden – få kilometer mod syd – langt fra den beskyttede verden hun havde sammen med forældrene og farmoren der boede længst mod vest i stuehuset. I 1970 blev verden igen forandret, da hun kom på Koldby Skole. Da Else i 1976 begyndte på gymnasiet i Thisted, og valgte at blive klassisk sproglig, åbnede verden sig endnu mere. Når hun vendte hjem fra skolebænken var hun “bette Else fra Bisgaard”, pigen fra landet. Hun havde også arbejde i Koldby Brugs hos den navnkundige uddeler Preben Madsen. Hun husker containere fyldt med tvebakker, sæbe og cowboybukser der blev solgt for 10 kroner.
Et kig fra stalden ud på gårdspladsen.
Det højeste mål for Else var i farens verden, at komme på kontor på kommunen eller i en bank. Så mente han lykken var gjort. Else ville noget andet. Hun tog på universitet og begyndte i 1981 at studere religion og dansk. I 1984 vendte hun tilbage til Thy. Hun havde mødt Niels, der er fra Koldby. Han er jurist og han havde fået arbejde i Thy. Universitetsstudiet blev et “fjernstudie”. Hun blev cand. mag. i religion og dansk. Specialet i religion handlede om Indre Mission i Thy. I 1985 fik Else sit første barn Louise, I 1986 begyndte Else at undervise som timelærer på VUC i Thisted. Sønnen Søren blev født i 1988. Dorthea blev født i 1995. Senere er det blevet til et studie ved Københavns Universitet i middelalderlitteratur og en masteruddannelse i læreprocesser.
Bisgaards nuværende ejer har renoveret stuehuset og bygget om.
At vende tilbage til Thy efter at have været en del af et universitetsmiljø var spændende. Det var og er forskellige verdener. Else kom til at kende Thy på en anden og ny måde. Identiteten kan blive splittet når Thy opleves af en thybo, der har bevæget sig langt væk fra den lille verden på Bisgaard. Hun føler for alvor, at hun er udfordret på hvem hun er, og hvor hun kommer fra. Udfordringen har hun mødt i en tid, hvor der også i Thy er sket store ændringer i den sociale sammenhængskraft. Begreber som “demokratiske værdier” og “demokratisk proces” bliver til en del af den luftige og næsten uhåndgribelige “sammenhængskraft”.
Undervisning på Thy-Mors HF og VUC i Thisted.
Den gamle slægtsgård blev solgt i 1989. I 1972 havde Elses far sat køerne ud og han drev gården med planteavl. Traditionen med at gården gik fra far til søn blev brudt. Nu var der ingen søn og det var et valg – Elses valg. Et valg hun har det godt at have truffet. For faren havde det været en pligt at blive landmand og føre gården videre.
Forandringen på Bisgaard er stor. Alt under stuehusets mere end 125 år gamle norske skiffer er lavet om. Øst for den gamle firlængede gårds avlsbygninger er bygget en ny kyllingestald. Bisgaard ligger højt. Så højt, at en gittermast placeret på Bisgaards mark er med til at sikre gode mobilforbindelser i Midtthy. Elmesygen og motorsaven har taget træerne omkring den gamle have og har åbnet for blæsten.
Else med indiansk drømmefanger i en religionstime.
Når Else kommer på Bisgaard er det hjem – al forandringen til trods. Granitbænken i haven står jo stadig hvor den altid har stået.
