Skorstensfejeren går en tur – på taget hver dag

SKORSTENSFEJER: Jan Berthelsen er sikker på, at hver arbejdsdag giver sorte fingre. Han fejer skorstene på mange huse i Thy – og han har en høj hat

Af Klaus Madsen – 5. august 2010

HURUP: Varevognen er kulsort. Arbejdstøjet er sort, og hvis en kæk dreng kom hjem til mor med hænder så sorte som Jan Berthelsens, ville drengen få en streng besked om at få hænderne vasket. Jan er skorstensfejer.

Klik på billedet for at se og høre om skorstensfejer Jan Berthelsen.

Efter skolen var Jan i 1976 kommet på landet. Han arbejdede som landbrugsmedhjælper. Det var ikke fremtidens arbejde for Jan. Han vidste heller ikke hvad han skulle gå i gang med. En dag havde Jans far set en annonce i avisen hvor skorstensfejermester K.L. Christensen i Tilsted søgte en lærling. Det var vigtigt for faren at sønnen fik en uddannelse, og Jan syntes det kunne være sjovt at prøve. Sammen med faren tog Jan til Tilsted for at få en snak med skorstensfejermesteren, og inden de tog hjem havde de en aftale om, at Jan i foråret 1977 startede fire års læretid.

Det er blevet til mange flere år end prøvetiden. Jan blev udlært i 1981 og fik i 1982 ansættelse hos skorstensfejermester Bøggild Thing i Hurup. Med en kort afstikker til en skorstensfejermester i Ringkøbing, og arbejde på slagteriet i Thisted på ialt tre år, fra 1990 til 1993, har Jan været hos skorstensfejeren i Hurup siden. Jan vendte tilbage til skorstensfejerfaget for at kunne arbejde selvstændigt. Han sætter stor pris på at kunne tilrettelægge arbejdsdagen selv. Han kan godt have travlt uden at akordræset presser på. Der skal også være tid til en snak, når Jan træffer nogen hjemme.

Skorstensfaget har stolte traditioner. Arbejdstøjet er for en skorstensfejer en uniform. Arbejdsredskaberne er de samme som generationer af skorstensfejere har brugt. Når skorstensfejeren får sit svendebrev erhverver han også retten til at gå med den høje hat. Skorstensfejeren må aldrig selv købe en høj hat – det betyder ulykke. Den høje hat skal være en foræring. Jan fortæller at det er blevet et problem med den høje hat. Tidligere lå der tit en høj hat i borgerskabets gemmer. Nu findes høje hatte næsten ikke længere, og hvis han skal have konen til at købe en høj hat for at forære ham den, er prisen noget over 3.000 kroner. Der er tradition for, at skorstensfejeren gemmer arbejdssedler og penge i den høje hat. Svenning Hansen var skorstensfejersvend da Jan var lærling. Til stor morskab for især børnene kaldte Svenning den høje hat for “hovedkontoret”.

Skorstensfejerarbejdet består i at feje soden ned fra skorstenene og senere skovle soden ud gennem lemmen i skorstenens bund. Den sorte sodkasse er byttet ud med lave gule affaldssække hvor der tydeligt står “sod” på siden. Formålet med at feje skorstenene er at undgå brande. Mange huse ville brænde hvis ikke skorstenen blev fejet.
Det daglige skorstensfejerarbejde er også at rådgive om den rigtige fyringsteknik. Det er vigtigt at brændeovne har en størrelse der passer til behovet for opvarmning, og det giver skorstensfejeren gerne gode råd om. Halmfyr og større industrianlæg med kedler hører også med til skorstensfejerens dagligdag. Brandtilsyn, hvor det kontrolleres at reglerne for placering af brændeovne og fyr overholdes, er vigtige.

Da Jan startede i skorstenefejerfaget var en låst dør ualmindelig. På landet satte man bare en kost på skrå i døren. Det betød, at der ikke var nogen hjemme. Det betød også at skorstensfejeren uantastet kunne gå ind for at tage sod ud, når skorstenen var fejet. Skorstensfejeren lagde en seddel om, at han havde været på besøg. Der blev tit budt på en kop kaffe og en god snak. Jan fortæller, at skorstensfejeren hos en kunde i Koldby skulle melde sin ankomst et par dage i forvejen og helst komme til middagstid – så blev der serveret gule ærter. Det var helt nauturligt at hjælpe et ældre mennesker med at sætte en ny pære i lysekronen. Mentaliteten er skiftet. Dørene er låst mange steder og folk har meget travlt.

Jan Berthelsen, der bor i Snedsted, er den ene af to svende hos skorstensfejermester Bøggild Thing i Hurup. De har godt 7.000 ejendomme at passe i den sydlige og midderste del af Thisted Kommune. Resten af Thisted Kommune dækkes af skorstensfejermester Hans Gade i Thisted.